7.3.2012
af
Eva Bøgelund
Djøferne svigter. Færre deltog i sidste års stopprøve til EU´s ansættelsesprøve. Finland og Sverige overhalede os stort. Nu truer dette års prøve. Hvis ikke det bliver bedre, mister vi viden og indflydelse.
På trods af opråb og udenrigsministerielt roadshow til landets universiteter deltog der sidste år ikke flere, men lidt færre danskere til stopprøven til EU´s AC-generalistprøve, concours´en – adgangskortet til at få job som embedsmand i EU.
Kun 257 danskere gik op til stopprøven. Det var væsentligt dårligere end Finland og Sverige set i forhold til befolkningstallet.
Af de 257 danskere kom kun seks med blandt de bedste tre procent, som kunne gå videre til selve concours´en – på trods af ekstra afsatte midler til prøveforberedelse fra Udenrigsministeriet i 2011.
Der er bekymring fra politisk side forud for dette års stopprøve. Tilmeldingen er fra næste uge.
”Selvom danske embedsmænd i EU ikke er ansat til at varetage danske interesser, er det alligevel utroligt vigtigt ikke bare for regeringen og administrationen, men også for interesseorganisationerne, at de er der. De er en af Danmarks indgange til at navigere i EU-systemet,” siger Europa-ordfører Lykke Friis (V).
Der tikker en tidsindstillet bombe, fordi den store danske ’1973-generation’ – dem, der blev ansat, da vi kom ind i EU – nu afvandrer på pension. Danmarks andel af personalesammensætningen i EU bør normalt ligge på ikke under cirka 1,6 procent. Men i fremtiden kan vi ikke engang holde de 1,1 procent, der svarer til vores befolkningsandel, hvis ikke der sker noget.
Wammen: Vi må gøre det bedre
”Der er i mange år kommet for få danskere ind på karrierens første trin til at holde vores position. Vi skal have flere yngre danskere til at tage EU´s adgangsprøve. Ellers risikerer vi at miste viden og indflydelse,” fastslår europaminister Nicolai Wammen (S).
Udenrigsministeriet kører også i år en oplysningskampagne for studerende og ansatte i centraladministrationen.
”Vi må forklare, at en karriere i EU godt kan forenes med et godt familieliv, og at der er gode muligheder for, at også en medfølgende kæreste eller ægtefælle kan få job,” pointerer han.
”Og vi skal blive bedre til at vise de unge, at adgangsprøven – selv om den kan forekomme skræmmende – ikke er så vanskelig endda, og at man kan forbedre sine chancer meget ved et fornuftigt forarbejde.”
Penge er der dog ingen af. Udenrigsministeriet skal spare, og der er ikke en særskilt pulje til at fremme danske ansættelser i internationale organisationer eller til at forberede danske kandidater til EU-adgangsprøven.
”Men vi har flere specialister både hjemme og på EU-repræsentationen i Bruxelles, som gør en stor indsats for at oplyse og motivere til at tage adgangsprøven og prøve kræfter med et job i EU,” pointerer Nicolai Wammen.
Kom op på dupperne, djøfere
Lykke Friis kalder det et paradoks, at de unge djøfere ikke kom i større antal til prøven sidste år i en tid med så høj dimittendledighed.
”EU har fået nogle ridser i lakken på det seneste. Men dét her problem er en længerevarende tendens. Vi bør satse mere på at få studerende i praktik i EU og få afmystificeret EU som karrierevej,” siger hun.
Man kan få råd om prøven og karriereveje i EU hos Søren Halskov (sorhal@um.dk) på EU-repræsentationen i Bruxelles.
”I mange andre medlemslande er det at gå til prøven en selvfølgelighed for studerende og ledige dimittender. Opnår man ikke andet, får man prøvet sig af – og bliver klogere,” siger han.
”Concours betyder konkurrence, og man kunne godt ønske sig, at unge djøfere blev lidt mere konkurrencemindede.”
Ledige stillinger