Min karriere er ét langt fjumreår

Juristen og forfatteren Peter Haugstrup kan godt blive harm over den uddannelsespolitik, der har været ført de senere år. For hvorfor må man ikke fjumre i mere end et år, og hvorfor skal en karriere være et pænt, ordnet forløb?

Peter Haugstrups karriere er måske nok et forløb, men den er hverken lige eller velovervejet. Ikke engang jurastudiet var han sikker på. Juraen var mere et fravalg – Journalisthøjskolen lå for langt væk. Men da han begyndte at læse international ret på overbygningen, greb det ham.

”International ret handler grundlæggende om at forstå mennesker i forskellige kulturer. Hvordan tænker de? Og hvorfor? Man må dykke ned i de enkelte kulturer, ellers giver det ikke mening. Og perspektivet skal gå 3.000 år tilbage, som min professor Ole Spiermann sagde. Det handler om, hvordan mennesker er. Som jurist skal man så forsøge at få de kulturer til at mødes i ét fælles sprog. Dernæst skal det fortolkes, for ord er jo kun ord,” siger Peter Haugstrup, der er 39 år gammel.

Interessen for international ret førte ham til den daværende generalsekretær i FN, Kofi Annans kontor i New York. Som ansat i strategic planning unit var han med til at lave the millenium report, der lagde FN’s visioner for fremtiden.

Peter Haugstrup blev i New York i to år, indtil sygdom i den nærmeste familie fik ham til at vende tilbage til Danmark. Hjemme igen startede han magasinet Revolver sammen med to andre. Dernæst tog han endnu et hop og blev ansat i et traditionsrigt juristkontor, samtidig med at han var ekstern lektor i international ret på DIS – Danish Institute for Study Abroad.

Og Peter Haugstrup kan remse flere stillingsbetegnelser fra cv’et op: tekstforfatter på et reklamebureau, strategisk planner og grundlægger af et internationalt firma, der skulle kæde investeringsselskaber og kreative ideer sammen. Og da den finansielle krise fik flere til at smække pengekasserne i, benyttede Peter Haugstrup sig af muligheden for at trække stikket helt ud og gøre det, han havde drømt om, siden han var 16 år gammel: at skrive en roman. ’Sagens natur’, som bogen hedder, udkom i april sidste år og bygger netop på nogle af de erfaringer, han gjorde sig i sin korte tid som advokat. 

”Når jeg kigger på mit liv og min karriere, kan jeg godt se, at det ser ud, som om der ikke er nogen linje i det. Men det gør ikke noget, det ser ud som et langt fjumreår. For mig hænger det sammen,” siger Peter Haugstrup.

Hvad har du med fra juraen?

”Jeg lærte rationel analyse. Når man er kreativ af natur, er det sundt at lære at tænke lineært. Det har givet mig en anden optik på virkeligheden at lære at tage et hvilket som helst forhold og behandle det objektivt.”

Hvad har det givet dig at skrive en bog?

”Jeg ville have noget, ingen kunne tage fra mig.”

Hvordan var det at være advokatfuldmægtig?

”Efter otte måneder på et advokatkontor fandt jeg hurtigt ud af, at det ikke var mig. Da jeg blev ansat, sagde en af advokaterne på kontoret: ’Du skal bare vide, at alle er røvere og banditter’. Og jokesene kørte om, at man ikke behøvede at lave en pensionsopsparing, for så hårdt som de arbejdede, var der ikke nogen, der blev over 50. Alle grinede undtagen mig.”  

Hvorfor valgte du, at en advokat skulle være hovedpersonen i din roman?

”Jeg ville tage en person, der var så meget i kontrol, og som havde sin identitet så meget i jobbet og i det ydre, og se, hvad der skete, når han mistede alt. Hovedpersonen i romanen, Morten, betragter alt som transaktioner, også sit parforhold. Hvad ville der ske, når han ikke længere kunne overføre sin del? Så skrider kæresten. Fordi deres forhold ikke er baseret på kærlighed, men på hvilket liv de kan give hinanden.”