Succes garanterer ikke kreativiteten

Alf Rehn var forventningsfuld, da han på en konference skulle høre en af de største kreativitetsguruer. Men på et splitsekund blev forventningen afløst af skuffelse. Rehn blev vidne til et studie i banaliteter indsmurt i retoriske kneb. Derfor skrev han bogen ’Dangerous Ideas’, hvori den 39-årige professor i management og organisation ved det finske universitet Åbo Akademi polemisk gør op med myterne om kreativitet. 

Når kreativitet bliver til hygge

Netop det intetsigende og elementære er ifølge Rehn et af de største problemer ved vores måde at tænke om kreativitet på. Som finlandssvensker bruger Rehn ordet myskreativitet om dette kreative sløvsind:

”På dansk ville man tale om hyggekreativitet. Jeg har ikke noget imod hygge. Hygge er fantastisk, og alle elsker hygge. Problemet er, at den type kreativitet får os til kun at tænke og fokusere på behagelige ting. Vi tænker sådan, fordi vi er neurologisk disponerede for at tænke på ting, som vi i forvejen godt kan lide. Derfor handler virkelig kreativitet om det modsatte. For den vil udfordre os og stille os spørgsmål, som vi måske ikke ønsker at stille. Den vil fortælle os, at vi ikke ved alting endnu, samtidig med at vi ved en masse, som ikke er relevant mere.” 

Det tager kun fem sekunder

Hjernen tager altså fusen på os og frigiver masser af dopamin, når vi er hyggekreative. Rehn forklarer, hvordan vi skal tage kampen op:

”Selvfølgelig skal vi nogle gange fokusere på de ting, som vi kender til, er gode til og har det behageligt med. Men vi skal blive meget bedre til ikke kun at være fanget i det tankemønster. Jeg afslutter ofte et oplæg med at fastslå, at jeg ikke har en magisk opskrift på virkelig kreativitet eller en liste over fire ting, som garanterer succes. Men jeg siger samtidig, at det kun tager fem sekunder at forandre en virksomhed eller organisation. For hver gang man bliver konfronteret med en udfordring og får en ide til at løse den, og ens umiddelbare reaktion samtidig er, at det nok er for vild en ide, skal man stoppe op. Det handler om at bruge de fem sekunder på at spørge sig selv, hvorfor man skubber den ide fra sig. Hvorfor er det så vigtigt at holde fast i den gamle måde at gøre tingene på?,” spørger Rehn og fortsætter begejstret med at vise vejen til virkelig kreativitet med kritisk selvrefleksion som ledetråd:

”For det første skal vi blive meget bedre til at gennemskue og reflektere over, hvornår vi gør hvad. Altså om vi bare gentager os selv og gør tingene på den samme måde som altid. Nedsætter vi endnu en arbejdsgruppe, som skal gøre os mere innovative, og prøver vi at løse nye problemer med gamle kompetencer? For det andet handler det om at være klar over kreativitetens omkostninger. Vi er meget gode til at tale om, hvordan kreativitet kan øge vores velstand, forbedre effektiviteten osv. Men virkelig kreativitet handler også om at stille de ubehagelige spørgsmål: Hvem er vi parate til at ofre? Og hvad er vi parate til at miste?,” fastslår han. 

Succes er kreativitetens fjende

Den slags ubehagelige spørgsmål behøver man ofte ikke stille, når det går strygende. Derfor skulle man også tro, at hyggekreativiteten sendes på afspadsering, når vi har overskud, og det går godt. Ikke ifølge Alf Rehn:

”Når vi er gode til noget, hiver alle fibre i vores krop i os for at få os til at gøre tingene på den samme måde i al evighed. Se fx på Nokia. På et tidspunkt var de meget succesfulde. De var faktisk så succesfulde, at hele virksomhedens indre logik kom til at handle om at holde fast i den succes ved at gentage de kendte processer og dermed ikke ændre noget.”

Med andre ord bør enhver, der har ambitioner om at dyrke den virkelige kreativitet, ikke tage succes som garanti for kreative gevinster, der kan plukkes efter behov. Rehn tager i næste åndedrag fat om faldgruberne ved best practice, der har vundet stort indpas i det strategiske arbejde med især den offentlige sektors udvikling:

”Best practice er innovationens og dermed også kreativitetens fjende. Tænk for det første på begrebets kerne, der handler om, at vi kan finde den bedste måde at gøre tingene på. Ikke bare godt eller en forbedring i forhold til tidligere. Den slags udsagn forprogrammerer vores hjerne til at tro, at vi allerede er helt færdige og har fundet den perfekte løsning på et problem. For det andet handler best practice meget ofte om dårlige løsninger, som engang har virket, men ikke gør det længere,” pointerer han og siger videre:

”Problemet ved det er, at vi også bliver blinde for, hvad man kalder next practice og dermed innovation ved at gøre tingene radikalt anderledes. Med andre ord bliver tidligere tiders succeser gjort til best practice, som gør det sværere for os at udvikle nye og originale måder at løse aktuelle udfordringer på. Og det gælder, uanset om der er tale om skattelovgivningen, sundhedssystemets organisering eller vores syn på de ældre.”

Tænk ud af mere end én boks

Alf Rehn er ikke bleg for at udfordre, hvad han ser som myter om kreativitet, der begrænser vores tænkning. Den største af dem alle er ifølge Alf Rehn udsagnet om, at ’vi tænker ud af boksen’:

”Alle ved, at ideen om at tænke ud af boksen er et af de mest brugte koncepter, når vi taler om kreativitet. Jeg er meget skeptisk over for ideen, fordi forudsætningen er, at vi ved, hvor boksen er. Det gør vi ofte ikke, og derfor begrænser det vores måde at tænke kreativt på. På et tidspunkt blev jeg fx spurgt af en journalist, hvordan jeg ville have det med en verden uden handelshøjskoler. Jeg havde aldrig tænkt tanken før og havde derfor heller ikke tænkt over konsekvenserne af en sådan udvikling. Derfor er det et eksempel på den mere radikale måde at tænke ud af boksen på,” udtaler han og tager psykologien i brug til den videre forklaring:

”I min bog kalder jeg det den hemmelige boks. Den handler om de ting, som vi ikke ønsker at se i øjnene og derfor holder skjult for os selv, fordi de er for komplicerede at forholde sig til.  Man kan også tale om boksen inden i boksen. Så når vi tror, at vi tænker ud af boksen og er superkreative, tænker vi med stor sandsynlighed kun ud af én af de mange bokse, som vores hjerne har konstrueret for os. Spørgsmålet er derfor, om vi kan udfordre vores historie, identitet og alle de ting, som vi har lært, og dermed tænke ud af den rigtige boks. Den boks er meget sværere at arbejde med end den klassiske imaginære boks, som vi altid taler om,” siger Alf Rehn som opfordring til at tage den kreative kamp op med alt, hvad dertil hører af uforudsigelighed og risici.