Stort jobpotentiale i mindre virksomheder

’De taler et helt andet sprog, og hvad kan de egentlig? Og så bruger de os vel bare som springbræt til et andet job i en større virksomhed’! Fordommene om, hvad man kan bruge en højtuddannet til ude i de mindre virksomheder, trives stadig. Men de er ved at blive overhalet indenom af gode eksempler og en erkendelse af, at det kan være en rigtig god investering at få nye og andre kompetencer ind i virksomheden.

Næsten halvdelen af de små- og mellemstore virksomheder er positive over for at få en højtuddannet på lønningslisten, og hver tiende har det allerede.

Det viser en ny undersøgelse, som Djøf og Håndværksrådet har gennemført blandt 1.600 virksomheder inden for byggeri, industri, butik og servicefag. 709 virksomheder har svaret.

Job til djøfere

På baggrund af undersøgelsen skønner Djøf og Håndværksrådet, at der alene i de nævnte typer virksomheder er et potentiale for at skabe 7.000 nye job til højtuddannede. Og formentlig kan mange af dem blive job, der går til en djøfer. For det, de mindre virksomheder efterspørger, er i høj grad kompetencer, som djøfere kan byde ind med – ’styrke salget, udvikling af nye forretningsideer og strategier, markedsføring, kommunikation, regnskab og økonomistyring og ledelse.’

Og selv om administrerende direktør i Håndværksrådet Ane Buch havde en fornemmelse af, at smv’erne (små- og mellemstore virksomheder) er blevet mere åbne overfor at ansætte højtuddannede, er hun overrasket over, at så mange virksomheder er positivt indstillede.

”Der er sket en holdningsændring. Vi har tidligere hørt barriere som: ’Hvad kan vi overhovedet bruge dem til’ og ’de forstår os ikke’. Men noget tyder på, at smv’erne er udsat for et udviklingspres, som får dem til at tænke nyt og anderledes,” siger Ane Buch.

Nye match

Professor Torben Bager, centerleder for IDEA Entrepreneurship Centre, SDU, medgiver, at det er blevet nemmere at matche de mindre virksomheder med de højtuddannede.

”Tendensen er, at antallet af højtuddannede på alle niveauer i samfundet stiger. Og ledere, der måske ikke selv har et flot eksamensbevis, har erkendt, at de står overfor en masse udfordringer – internationalisering, innovation og strategier, og her kan de højtuddannede hjælpe dem,” siger Torben Bager.

En tidligere Djøf-undersøgelse fra 2010 viser, at en virksomheds værditilvækst er på 940.000 kroner om året for hver djøfer, de ansætter.

Der er afgjort et stort potentiale både for virksomhederne og de højtuddannede. Men der er stadig barrierer, understreger Torben Bager.

”Jeg tror ikke, det er en snebold, der ruller vældig hurtigt, men den ruller,” siger Torben Bager.

For selv om både virksomhedsejerne og de højtuddannede viser stadig større interesse for hinanden, har de ofte brug for at se hinanden lidt an, siger Torben Bager. Og her er støtteordninger som ’videnpilot’ og løntilskudsjob altafgørende.

”Det tager tid at køre de højtuddannede ind og få skabt værdi, så det er noget af en investering. Men løntilskudsordningerne kan være det, der får virksomhedsejerne til at turde ansætte en højtuddannet. Og så viser det sig jo ofte, at de får løftet nogle områder, som de slet ikke troede, de kunne,” siger Torben Bager.

Tilskud tak

Djøfs og Håndværksrådets undersøgelse viser da også, at de fleste mindre virksomheder i særdeleshed er positive overfor at ansætte en højtuddannet, hvis der følger tilskud med.

Derfor understreger både Lisa Herold Ferbing, formand i Djøf, og Ane Buch, at det er vigtigt, at støttemulighederne fortsætter, og at videnpilotordningen ikke løber tør for penge, som den har gjort indtil flere gange tidligere.

”Det skal være her og nu, når en virksomhed beslutter sig for at ansætte en højtuddannet, så vi har brug for en ordning, der ikke åbner og lukker hele tiden,” siger Ane Buch.

Og det er med til at holde gryden i kog, for det er ude i de mindre virksomheder, det sker, siger Lisa Herold Ferbing. Ifølge DI skabte de mindre- og mellemstore virksomheder fire gange så mange job, som de store virksomheder fra 2002 – 2008.

”Hvis Danmark vil ud af den her krise, er man nødt til at satse på de heste, der vinder,” siger Lisa Herold Ferbing.

De satsede

Lakspecialisten i Aarhus er én af de virksomheder, der har satset. Her havde Lasse Jæger Jensen og hans kompagnon drøftet muligheden for at ansætte en højtuddannet med tilskud. De kunne nemlig godt bruge hjælp til at få indført et nyt kvalitetsstyringssystem og til at få sat mus-samtalerne i system. Det blev dog kun ved snakken, for kunne de nu også beskæftige en højtuddannet på fuldtid? Men så var det, at Karin Petersen, der er cand.mag. i informationsvidenskab og dansk, selv henvendte sig fuld af ideer til, hvad hun kunne bidrage med.

Lakspecialisten ansatte Karin Petersen og delte hende med Bytømreren. Siden har Lakspecialisten både fået indført nyt kvalitetsstyringssystem, et online-bookingsystem på hjemmesiden, og de har fået sat skik på mus-samtalerne. De har også fastansat Karin Petersen - Bytømreren låner hende på timebasis.

I dag kan Lasse Jæger Jensen ikke varmt nok anbefale andre smv’ere at ansætte en højtuddannet.

”Jeg slår virkelig på tromme for, at andre mindre virksomheder bliver opmærksomme på de her tilskudsordninger. Der er mange muligheder i at ansætte en højtuddannet, og man kan få gjort mange af de ting, som man har drømt om, men som ikke er blevet til noget, fordi der hele tiden er så meget daglig drift, der skal tages hensyn til. Og man kan jo hurtigt komme ud af det igen, hvis det ikke fungerer,” siger Lasse Jæger Jensen.

Fra potentiale til realitet

Lasse Jæger Jensen gjorde det, men der er stadig et stykke vej fra, at smv’erne er positive overfor at ansætte en højtuddannet, til de reelt gør det. Hvad vil Djøf og Håndværksrådet gøre for at få realiseret potentialet på de mange arbejdspladser for højtuddannede?

Udover at de vil arbejde politisk for, at støtteordningerne bliver permanente og ikke løber tør for penge, tror Ane Buch stadig meget på, at det, der batter mest, er, når de højtuddannede tager teten. Et match kommer ofte i stand, når den højtuddannede, ligesom Karin Petersen, selv henvender sig til den enkelte virksomhed og byder ind med, hvor de og deres kompetencer kan gøre en forskel.

”Og så handler det i høj grad om at fortælle vores medlemmer den gode historie, så de kan blive inspireret af hinanden,” siger Ane Buch.

En af hjørnestenene i den såkaldte ’Akademikerkampagne’, som Djøf blandt andet står bag, er netop også at få højtuddannede ud i smv’erne, siger Lisa Herold Ferbing.

”Vi glæder os over det store potentiale for nye arbejdspladser til djøferne, så sammen med andre kræfter – herunder Håndværksrådet, vil vi sætte alle sejl til for at få realiseret potentialet,” siger Lisa Herold Ferbing.

Men arbejdsgiverne skal altså også se at bide til bolle, mens mulighederne og tilskuddene er her, siger Ane Buch.

”Det er en unik chance i en tid, hvor de højtuddannede også er åbne for det arbejdsmarked, der ligger i de små og mellemstore virksomheder. Hvis vi ikke får ændret deres ansøgningsadfærd nu, kan det blive en meget svær opgave, når højkonjunkturerne kommer, ” siger Ane Buch.