Kvinder usikre på lønforhandling

Over halvdelen af de mandlige djøfere føler sig ’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’ rustet til at forhandle løn og øvrige vilkår. Det samme gælder under en tredjedel af kvinderne, viser en ny Djøf-undersøgelse blandt godt 7.000 privatansatte djøfere.

Men kvinderne er bestemt lige så godt rustet som mændene, siger Helene Rafn, chefkonsulent i Djøf.

”Kvinderne er ofte meget velforberedte. De har argumenterne, tallene og fakta på plads, og mange af dem ringer også til os for at blive klædt på.”

Hvorfor oplever kvinderne så selv, at de ikke er lige så godt rustet til lønforhandlingen som mændene?

”Mændene er typisk mere afslappede forud for en forhandling. Mange mænd tager det som et spil og kan bedre tage et afslag på en lønstigning som en del af ’gamet’, mens kvinderne tager det mere alvorligt – og ikke mindst mere personligt. Hvis chefen siger, ’Jens har jo haft flere klienter end dig’, så siger manden, ’jamen det kan jo slet ikke sammenlignes, for mine klienter er meget mere krævende’, mens kvinderne straks tager det til sig som en kritik af deres arbejdsindsats og opgiver den videre forhandling. Mændene bliver bare ved,” siger Helene Rafn.

Flere kvinder end mænd oplever da også deres lønforhandling som et diktat frem for en egentlig forhandling – 60 procent mod 55 procent.

Alligevel er lige så mange mænd som kvinder ’tilfredse’ eller ’overvejende tilfredse’ med resultatet af lønforhandlingen, nemlig 25 procent.

Til gengæld er 25 procent af kvinderne ’overvejende utilfredse’ eller ’utilfredse’ med forhandlingen, mens det gælder 22 procent af mændene.