Kina i overhalingsbanen

Højhuse i stål, glas og beton tårner sig op så langt øjet rækker. Kinas finansielle kraftcenter med 23 millioner indbyggere emmer af foretagsomhed, penge og forbrug. Globale mærkevarebutikker ligger dør om dør. Det myldrer med biler i luksusklassen og travle kinesere i moderigtigt tøj. Mange med hovedet begravet i den seneste smartphone og kun et halvt øje på den ellers hektiske trafik.

Tempoet i megabyen er hidsigt, ligesom i resten af det østlige Kina, der i en årrække har oplevet tocifrede vækstrater. Kinas økonomi udvikler sig i rasende fart og på trods af finanskrise i Europa og USA, er der ikke meget, der tyder på, at tempoet bliver sænket synderligt i de kommende år.

Kineserne har travlt med at tjene penge og udleve den ’kinesiske drøm’ – og for mange er missionen allerede lykkes. Der er i dag flere end én million dollar-millionærer i Kina, og antallet stiger støt. Flere eksperter vurderer, at Kina allerede inden 2015 vil overhale USA og indtage pladsen som verdens største økonomi.

Det høje tempo og den utålmodighed mange kinesere udstråler, får man hurtigt konkrete eksempler på som besøgende i landet. Står du i kø, gælder det om at være fremme i skoene og ikke levne den mindste plads til personen foran. Ellers bliver du ganske simpelt sprunget over af kinesere, der ikke forstår, hvorfor du står og spilder tiden. Det samme gælder i trafikken, hvor hornet bruges mere end flittigt – selv når bilerne holder for rødt.

Det gælder om at holde sig til, ellers bliver man overhalet – og det er præcis den sang, Kina-kendere synger for både politikere og det danske erhvervsliv. 

Det er også tempoet og de mange muligheder, der bliver nævnt, hver gang talen falder på, hvad der gør Kina interessant for de danskere, der har valgt at prøve lykken i det store land.

”Det er mulighedernes land, og alt går ekstremt hurtigt. Kina kan vel lettest sammenlignes med USA i 1920’erne, det er bare større,” siger Alexander Schultz, som har boet i Kina de seneste fire år og i dag er ansat af advokatfirmaet Bech-Bruun til at lokke kinesiske investeringer til Danmark.

Og mulighederne gælder ikke kun i de moderne megabyer langs østkysten. Flere og flere virksomheder flytter nu til Central- og Vestkina, hvor etableringsomkostninger og lønninger er lavere.

Udviklingen betyder også, at migrationen fra land til by fortsætter med uformindsket styrke. Halvtreds procent af landets befolkning lever i dag i byer, og indenfor kort tid vil flertallet i Kina være byboere. I dag er der flere end 160 millionbyer i landet, og i mindst 13 af disse bor der flere mennesker end i Danmark.

Fra industri til videnssamfund

Det er fortsat muligt at finde billig arbejdskraft i Kina, men Kina som billig produktionshal for vestlige forbrugsgoder lakker mod enden. Og nogle brancher er allerede begyndt at se sig om efter nye græsgange, som fx Vietnam og Bangladesh, hvor lønningerne er lavere.

Uddannelsesniveauet i Kina øges nemlig ligeså hurtigt som udbygningen af landets motorveje og højhastighedsjernbaner. I 1998 var der 3 millioner studerende på landets universiteter, mens antallet rundede 20 millioner i 2008. Der bliver udklækket 600.000-800.000 nye ingeniører årligt, og landet hælder hvert år flere og flere milliarder i forskning og udvikling.

Det er en af årsagerne til, at flere og flere danske virksomheder ikke nøjes med at lægge produktion i landet, men også placerer udviklings- og forskningsafdelinger. For selvom lønniveauet er støt stigende, er det fortsat billigere at hyre en kinesisk ingeniør fremfor en dansk.

Og kinesiske højtuddannede kan sagtens konkurrere med danskere, hvad angår det faglige niveau. Kineserne er fra barnsben blevet opdraget til, at livet er en konkurrence, hvor kun de dygtigste vinder. De er mestre i at suge viden til sig og har ofte en skræmmende paratviden. Der, hvor man som dansker stadig har et lille strå at klamre sig til, er på parametre som selvstændighed og kreativitet. Det kinesiske samfund er hierarkisk opbygget, og kineserne er opfostret til at gøre som mor, far eller chefen siger. Og det er da også et af de områder, hvor danske erhvervsledere i Kina kan opleve de største frustrationer.

”Kineserne er ikke ligeså selvstændige og kan ikke tænke kreativt på samme måde som mange danskere. Mine medarbejdere bliver stadig imponerede, når jeg indimellem kommer med skæve ideer eller tænker ’out of the box’,” fortæller Steen Teisen, som er direktør i Widex China og har boet i landet i 17 år.

Men hvis udviklingen går som med alt andet i Kina, er det kun et spørgsmål om tid. Faktisk er der noget, der tyder på, at den kinesiske generation Y allerede er i gang med at udfordre den indgroede autoritetstro og begynder at stille spørgsmålstegn ved forældres og lederes dispositioner – til stor frustration for de ældre generationer, der møjsommeligt har dukket hovedet og arbejdet sig op til at være dem, som giver ordrerne.

Verdens vigtigste marked

For bare få år siden producerede de fleste virksomheder i Kina primært til eksport. I dag er det kinesiske hjemmemarked det vigtigste. Den eksplosive udvikling af det kinesiske marked har også præget danske virksomheder.

Flere store danske virksomheder, fx Grundfoss og Vestas, proklamerer nu åbent, at Kina er deres andet hjemmemarked. Kina er i dag verdens største marked for vindmøller, og selvom markedet for øvrige højkvalitetsprodukter fortsat kun er i sin vorden, er landet immervæk så stort, at en lille del af det kinesiske marked ofte er større end markedet i selv de største europæiske lande.

Potentialet for danske virksomheder på det kinesiske marked er enormt, men konkurrencen er benhård. Og for flere virksomheder er det kinesiske marked lakmustesten, der afgør, om man kan klare sig globalt. Som FLSmidths chef i Kina Anders Bech har udtalt til Berlingske:

”Hvis vi kan sælge i Kina, så kan vi sælge i hele verden.”

De virksomheder, som bedst og hurtigst tilpasser sig det kinesiske marked, vil også være dem, der har størst chance for at klare sig i den globale konkurrence i fremtiden.

”Hvis man som global spiller ikke har en Kina-strategi og ikke skaber relationer i Kina samt sætter sig ind i den kinesiske tankegang, er man på lang sigt ’dead man walking’. Man er kort sagt på vej ud,” som direktør i kapitalfonden The Carlyle Group, David M. Rubenstein formulerede det i ugebrevet Mandag Morgen.

Flere end 450 danske virksomheder har etableret sig i Kina, og flere er på vej. En rundspørge, Berlingske Nyhedsmagasin foretog i 2010, viste, at næsten 40 procent har etableret forsknings- og udviklingsafdelinger, og ni ud af ti svarer, at deres produktion er rettet mod det kinesiske marked.

Og mulighederne for at øge salget i Kina er gode. Købekraften hos den voksende middel- og overklasse er enorm, hvis man formår at tilrette sine produkter og markedsføring til det kinesiske marked.

”Mange har et forældet syn på Kina og går glip af de muligheder, der er i fx internethandel. I dag handler 200 millioner kinesere på internettet, og det tal, forventer vi, stiger til 500 millioner inden 2015. Det marked burde være et eldorado for danske virksomheder, men desværre er det meget få, der har fået øjnene op for det,” siger Mette Knudsen, der er dansk handelskonsul i Shanghai.