Finansministeriet fyrer først

Finansministeriets topledelse med departementschef David Hellemann i spidsen lancerede før sommerferien planen ’Fokuseret administration’ på Slotsholmen.

Det er en spare- og trimmeøvelse, som går ud på, at ministerierne skal spare ved at fokusere på kerneopgaven. De skal ét for ét møde op i regeringens Økonomiudvalg og fortælle hvordan. Fx at de har skrællet dobbeltfunktioner væk, fusioneret fællesfunktioner og gjort sagsgange mere effektive. Opgaven er: Lad den gamle grønthøster stå i laden og skaf ’intelligente besparelser’.

Den nye regering har helhjertet overtaget konceptet og de tilhørende besparelser fra VK-regeringen. Nu hedder det ganske vist ’effektiv administration’, men det er det samme. Statsadministrationen skal på den konto spare 2,5 procent i år og 5 procent næste år. Det kan ikke gøres uden fyringer i en række ministerier.

I sin tiltrædelsestale for et års tid siden sagde David Hellemann, at Finansministeriet skal gå forrest med at gøre dét, man beder andre om at gøre.

1. november trak han overnigt stikket ud til Økonomistyrelsen (statens ’regnskabskontor’) og Personalestyrelsen (statens ’personalekontor’). Op af asken stod Moderniseringsstyrelsen. Ingen havde set det komme.

Sidste år blev Deloitte hyret ind til at lave en såkaldt koncernanalyse af hele Finansministeriet, herunder med interviews blandt styrelsernes ’kunder’. Rapporten er i skrivende stund aldrig blevet offentliggjort for medarbejderne, som har fået nej til at se den. Man vidste altså godt, at noget ville ske, men ingen vidste, det blev så drastisk.

Skiftede hele ledelsen ud som det første

Om onsdagen i den uge, hvor fusionen næste dag blev meldt offentligt ud i en pressemeddelelse, bliver Personalestyrelsens direktør Lisbeth Lollike orienteret om, hvad der skal ske. Om torsdagen fortæller hun medarbejderne om fusionen, og at hun gerne vil overdrage styrelsen ordentligt. Fredag middag indbyder hun til vin i kantinen, fordi hun nu selv har valgt at gå på pension. Økonomistyrelsens direktør Charlotte Münter får nyt job som direktør for den nye Digitaliseringsstyrelse.

Om mandagen er Moderniseringsstyrelsen i luften med Niels Gotfredsen – indtil da afdelingschef i Finansministeriet og med en fortid som budgetbisse i Forsvarsministeriet på sit cv – ved styrepinden som konstitueret direktør.

I Hellemann og Corydons pressemeddelelse om fusionen læser medarbejderne, at ’reorganiseringen frigør 100 mio. kr. over de næste to år’, og at varen således var leveret til statskassen. Det svarer til 20-25 procent af de fusionerede styrelsers medarbejdere, det er det samme som at annoncere en prikkerunde på måske 100 medarbejdere, oplever medarbejderne.

Det giver dem også en forskrækkelse ud over det sædvanlige, at vicedirektørerne i de to nedlagte styrelser angiveligt får besked på, at ’jeres stillinger bliver slået op, og I skal ikke søge’.

Der kommer snart navn på to nye vicedirektører: Trolle K. Eskildsen bliver hentet ind fra Hjørring, hvor han var chef for Forsvarets Regnskabstjeneste. Lise-Lotte Teil-mand hentes ind fra departementet til at lede et nyt Koncerncenter, som bliver hele Finansministeriets nye, fælles servicekontor. ’Konstitueret’ forsvinder fra Gotfredsens titel.

Den 3. vicedirektør – som får hele pakken med at forhandle overenskomster i staten efter et skærpet koncept, hvor økonomistyring og ledelses- og overenskomstområdet, læs hele lønsiden, bindes sammen i én dagsorden – er fortsat ude i opslag og skal besættes med hjælp fra et search & select firma.

Juleferiegaven

Frem til juleferien endevendte et antal arbejdsgrupper med chefer og udvalgte nøglemedarbejdere så, hvad Moderniseringsstyrelsens kerneopgaver er. I nogle af grupperne sad der konsulenter fra McKinsey med. Fagligheden er i højsædet, men medarbejderne i grupperne er sat på en barsk opgave, de skal byde ind med forslag, der saver egen eller andres gren over.

Juleferiegaven til alle var uvisheden om, hvem der ikke længere er brug for – Niels Gotfredsen fik arbejdsgruppernes afrapportering med hjem og læse på i julen, så ledelsen kan lægge et resultat frem midt i januar. Ingen, bortset fra et lille antal håndplukkede, nye chefer udefra, ved sig sikre.

På vandrørene suser det, at man er idiot, hvis man ikke læser jobopslag.

Chefer skal normalt være ankerkæden, når tingene er kaotiske, men det kan de ikke være, fordi de har det ligeså dårligt eller værre end medarbejderne. De ved lige så lidt om, hvordan den nye organisation lander.

Det er simpelthen skidt at se ens chefer sat helt skakmat, lyder det fra en medarbejder.

Alt det formelle med tillidsrepræsentanter bliver kørt efter bogen. Men det er tre måneder med svirrende rygter. Fx. om at alle stillinger, ikke kun chefernes, skal slås op, om navne og om dødsdømte opgaver.

’Vi skal gå forrest og vise vejen for de andre ministerier. Det er ambitionen. Hvis vi kan, kan I også. Men hvis de her tre lange måneder skal være et eksempel til efterfølgelse, er det et dårligt eksempel,’ lyder det fra en medarbejder. De færreste vil dog sige noget. Alle frygter for deres job. Selv tillidsrepræsentanter henviser til Hellemann og Corydons pressemeddelelse.

Forhandlingschefen for de offentlige chefer i Djøf, Dorthe Christensen, siger, at hun aldrig tidligere har været ude for en proces i forhold til chefer i staten, der har fremstået så unødig brutal.

”Det er unødvendigt. Processen kan godt gennemføres på en ordentlig måde – det har andre ministerier heldigvis vist stadig kan lade sig gøre,” understreger hun.

”Finansministeriet er vores alle sammen rollemodel, men det lever de altså slet ikke op til i denne proces,” siger Per Hansen, formand for de offentlige chefer i Djøf.

Direktør vil ikke sætte tal på fyringer

Afskediger I 100 ansatte her i januar?

”Vi har ikke sat et tal på. Først når vi ser resultatet fra vores arbejdsgrupper, lægger vi den nye styrelse fast. Før ved vi ikke, hvordan besparelserne falder på drift og på løn. Men det er helt sikkert, at vi kommer til at reducere på årsværk. Jeg har meldt ud, at 1. februar er ultimativ bagkant. Alle vil få
besked inden da,” siger Niels Gotfredsen, direktør for Moderniseringsstyrelsen.

Får de afskedigede et beløb til hjælp til at komme videre i arbejdslivet?

”Vi arbejder på at etablere tiltag, der skal hjælpe de afskedigede videre. Vi har ikke sat beløb på, og vi har heller ikke lagt os fast på den konkrete indsats endnu.”

Hvorfor skiftede I som det første de gamle direktioner ud, det giver jo utryghed i sådan en proces her?

”Hvis man vælger, at der skal en ny ledelse ind, er det vigtigt, at det sker hurtigt. Netop af hensyn til medarbejderne og den videre proces.”

Har stillingerne været slået op?

Ja, det har de. Vi har fulgt alle regler.”

Hvorfor har medarbejderne ikke set Deloittes rapport, som er en del af jeres beslutningsgrundlag?

”Dels fordi den ikke er endeligt konsolideret. Dels fordi den indeholder en række forslag, som vi slet ikke vil bruge, og det ville bare skabe usikkerhed at sende alle disse forslag ud i cirkulation.”

Hvorfor er der konsulenter fra McKinsey med i jeres arbejdsgrupper?

”Konsulenterne er kun med i de grupper, der forbereder vores nye koncerncenter. Det bliver en omfattende model, hvor vi samler al Finansministeriets økonomi, HR, kommunikation og service. Konsulenterne har en særlig faglig viden om koncerncentre fra blandt andet den private sektor.”

Hvorfor skal vi have Moderniseringsstyrelsen?

”Fordi vi nu får samlet hele statens styringsdagsorden ét sted – både økonomistyringen og arbejdsgiverrollen. I 2011 satte vi en meget ambitiøs dagsorden for økonomistyringen i staten. Nu kobler vi den meget eksplicit med statens arbejdsgiverrolle og arbejdet med topledelse.”

Finansminister Bjarne Corydon bekræfter fyringsrunde

Hvor mange afskedigelser bliver der tale om i departementer og styrelser?

”Der er p.t. ikke truffet beslutning om den konkrete udmøntning af besparelserne som led i Effektiv Administration i staten. Regeringen har behandlet handlingsplaner for seks ministerier. De resterende ministeriers handlingsplaner behandles i januar. Derfor er det ikke muligt at give en opgørelse over antallet af afskedigelser nu.”

Hvilke opgaver skal statsadministrationen ikke længere udføre?

”Idéen med Effektiv Administration er at målrette bevilgede midler mod kerneopgaverne. Det indebærer en fokusering af ministeriernes nuværende opgaveportefølje, hvor ikke-prioriterede opgaveområder bortfalder og øvrige områder effektiviseres, hvis muligt. Målet er en mere effektiv opgavevaretagelse i centraladministrationen og at ministeriernes indsatser understøtter regeringens overordnede politik.”

Hvad falder bort i de seks ministerier, du nævnte?

”I handlingsplanerne fra de seks ministerier udgør opgavebortfald godt 20 procent af de samlede budgetforbedringer i 2015, mens effektivisering står for resten. Budgetforbedringerne realiseres bl.a. ved sammenlægninger af styrelser, fx etableringen af Moderniseringsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen på Finansministeriets område.”

Djøf har skrevet til dig om at reservere økonomi til, at de afskedigede kan få et beløb til karriere- og kompetenceaktiviteter for at blive hjulpet videre?

”Den konkrete udmøntning af budgetreduktionen sker som sagt på baggrund af handlingsplaner med konkrete forslag til prioriteringer og effektiviseringer fra de enkelte ministerier, som derefter behandles i regeringen. Ministerierne er ansvarlige for udmelding og implementering af initiativerne i handlingsplanerne, det gælder også eventuelle karriere- og kompetenceaktiviteter.”

Finansminister Bjarne Corydon (S) har svaret skriftligt på Djøfbladets spørgsmål. Det skete ultimo december.