Arbejdspresset på de offentlige kontorer vil stige, når Danmark får en ny offentlighedslov. Djøf, KL og uafhængige eksperter forventer, at journalister, interesseorganisationer og virksomheder vil skrue op for brugen af aktindsigt. I Norge er antallet af anmodninger om aktindsigt eksploderet efter indførelsen af en ny offentlighedslov.
”Viljen til offentlighed er absolut til stede. Det er spørgsmålet om ressourcer, der er udfordringen,” siger næstformand i Norges Juristforbund, Karianne Løken.
I sit regeringsgrundlag har den danske regering lovet at fremlægge forslag til en revideret offentlighedslov. Og uanset hvordan justitsminister Morten Bødskov (S) vælger at skrue en offentlighedslov sammen, vil det give flere henvendelser til den offentlige forvaltning. Det vurderer forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og medlem af Offentlighedskommissionen.
”Bedre offentlighedsregler giver større interesse for at søge indsigt. Det er ret beset det, der er formålet,” siger han.
Offentlighed tager tid
Det er også erfaringen i Norge, hvor Stortinget i 2009 vedtog en ny offentlighedslov. En af nyskabelserne er offentlige elektroniske postjournaler i 86 statslige virksomheder. Det har ført til 120.000 aktindsigtsanmodninger på et år.
”Det kræver meget arbejde. Og der er ikke fulgt menneskelige ressourcer med. Så det er helt klart en øget arbejdsbelastning – oven i en allerede presset hverdag,” siger næstformand i Norges Juristforbund Karianne Løken.
Juristerne skal vurdere, hvordan et dokument skal journalføres, og hvilken titel det skal have. Titlen i sig selv kan afgøre, hvor interessant dokumentet er at søge aktindsigt i. Herefter skal det vurderes, om dokumentet indeholder tavshedsbelagt information, som skal fjernes.
”Der er mange vurderinger, som går forud for, at man arkiverer og journalfører dokumenter. Det er en stor udfordring,” siger Karianne Løken.
Men større åbenhed behøver ikke at give de offentligt ansatte sved på panden, mener Oluf Jørgensen.
”Hvis en myndighed vil undgå at bruge for mange ressourcer på aktindsigt, kan den gøre en del ting. Man kan aktivt informere mere på nettet. Og man kan give indsigt i mere, end man er forpligtet til – ved at bruge reglerne om meroffentlighed,” siger Oluf Jørgensen:
”Den eneste grænse er tavshedspligten, så når man får en anmodning om aktindsigt, kan man vurdere, om der er oplysninger, som er belagt med tavshedspligt. Er der ikke det, så er det bare ud med dokumenterne,” siger Oluf Jørgensen.
Teknikken skal sikre åbenhed
Presset på forvaltningen kan også lettes af ny teknologi, mener Offentlighedskommissionen.
I Finland blev offentlighedsloven moderniseret allerede i 1999. En af nyskabelserne var en bestemmelse om, at myndighederne skal indrette deres systemer, så de fremmer mest mulig åbenhed.
Og det fungerer, mener professor i offentlig administration Olli Mäenpää fra Helsinki Universitet.
”Praktisk taget alle dokumenter findes i dag i elektronisk form og kan udleveres effektivt og uden de store omkostninger, så jeg mener ikke, der er tekniske barrierer for åbenhed,” siger Olli Mäenpää.
I Danmark har Offentlighedskommissionen foreslået en tilsvarende bestemmelse i lovgivningen.
”Det skal være let at søge i systemerne. Og de skal være indrettet, så de kan leve op til gennemsigtighed og offentlighed i forvaltningen,” siger Oluf Jørgensen.
Kontorchef Vibeke Vinten fra KL’s juridiske kontor var også medlem af Offentlighedskommissionen. Og hun tror ikke på den fagre nye verden.
”Systemer kan gøre arbejdet lettere, men man kan ikke systematisere sig ud af alle vurderinger,” siger Vibeke Vinten:
”Der er brug for nogle højtuddannede medarbejdere, som kan vurdere, hvad der kan lægges frem, og hvad der ikke kan.”
Staten bruger 110 årsværk
Vibeke Vinten mener, en ny offentlighedslov vil kræve flere ressourcer. Det har KL gjort ministeriet opmærksom på, fortæller hun.
”Men vi er skeptiske over for, om de ressourcer, vi vil få, vil stå mål med den stigende interesse for at søge aktindsigt,” siger Vibeke Vinten.
Og i Djøf deler formanden for de offentligt ledere, Per Hansen, pessimismen.
”Håbet er jo lysegrønt, men det vil nok være naivt at tro, der kommer de nødvendige ressourcer. Vi fik jo heller ikke ekstra ressourcer, da offentlighedsloven oprindeligt blev indført,” siger han.
Per Hansen understreger, at presset på de offentligt ansatte er stort allerede i dag.
”Og dette vil skærpe presset på prioritering i den offentlige sektor yderligere,” siger han.
Der findes ingen opgørelser over, hvor mange ressourcer der samlet bruges i den offentlige forvaltning på at besvare anmodninger om aktindsigt.
Men i et svar til Enhedslistens Line Barfod opgjorde Justitsministeriet sidste forår statens samlede forbrug til at være 110 årsværk.
En tilsvarende opgørelse findes ikke for kommunerne. Men i efteråret 2010 opgjorde Københavns Kommune, hvor mange ressourcer kommunen havde brugt på at besvare skriftlige anmodninger om aktindsigt i politikeres og embedsmænds rejser, repræsentation, gaver og lignende. Kommunen kom frem til, at der i perioden fra 1. januar til 31. juli var blevet brugt godt 102 arbejdsdage på at besvare 11 aktindsigtsanmodninger fra journalister.
Ressourceforbruget kom aldrig på dagsordenen, da Retsudvalget behandlede den daværende regerings forslag. Men Det Konservative Folkepartis retsordfører Tom Behnke forestiller sig ikke, at der er brug for yderligere ressourcer.
”Men det er da klart, at man må gøre en overvejelse af, om det betyder merudgifter i et omfang, der skal kompenseres. Og så må det blive en del af de årlige økonomiforhandlinger,” siger han.
Socialdemokraternes retsordfører Ole Hækkerup er enig.
”Der er jo allerede i dag et vist ressourcetræk. Men jeg tvivler på, at det vil eksplodere,” siger Ole Hækkerup, men tilføjer dog:
”Folk skal selvfølgelig kunne fungere i systemerne, men det vigtigste er, at vi får en offentlighedslov, der sikrer, at flest muligt får adgang til at følge med i, hvad der foregår.”
Ledige stillinger