Navneskift på statskundskab fik politologerne i kog

7.9.2011

af

Følelserne kom i kog på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, da instituttet i foråret blev bedt om at finde på et nyt engelsk navn i kølvandet på, at Aarhus School of Business nu er fuldt fusioneret ind i det samfundsvidenskabelige fakultet.

I første omgang frygtede politologerne at blive kaldt noget med business. Forslaget oppefra var imidlertid ’Department of Public Policy and Public Administration’ i stedet for det hidtidige ’Department of Political Science’. Men det faldt i meget dårlig jord, og der afgik – som omtalt i magasinet Forskerforum – protestbrev til rektor.

”Dels er det kun 20-30 procent af vores forskning, der handler om offentlig forvaltning og policy. Dels ville den titel forvirre vores udenlandske samarbejdspartnere, fordi vi i udlandet forbindes med den bredere political science tradition,” forklarer lektor Rune Stubager.

Sagen er nu landet i fordragelighed og navnet blevet: ’Department of Political Science and Government’.

”De to ord dækker nogenlunde over det samme, og dermed undgår vi at signalere, at forskning i fx offentlig forvaltning er noget andet end statskundskab, hvad det ikke er hos os,” siger han.

Til forskernes lettelse og tilfredshed beholder instituttet sit navn på dansk.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet