7.9.2011
af
Tine Santesson
Først var det maraton, nu er det Ironman. Flere og flere djøfere kan skrive en ekstrem sportslig præstation på cv’et. Og det er ikke tilfældigt, at især mange djøfere er bidt af ekstremsporten.
Maratonløberen og nu også ironwoman Susi Nielsen undrer sig over, at hun år for år møder stadig flere medstuderende, kollegaer og bekendte inden for det juridiske fag, når hun står på startlinjen.
”Jeg har mødt djøf-piger, der aldrig har løbet før, men som har ment, at et maraton nærmest er et must at have på cv’et. Derfor har de trænet sig op og gennemført et maraton, men siden har de ikke haft løbeskoene på,” siger Susi Nielsen.
Mange djøfere giver sig nu også i kast med 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb, så de kan kalde sig ironman – noget, der for manges vedkommende kommer på cv’et.
Viljefaste og ihærdige djøfere
Det undrer ikke Reinhard Stelter, professor ved Institut for Idræt, Københavns Universitet, at djøferne pynter deres cv’er med deres ekstremsportslige præstationer.
”Det viser jo, at de er gode til at planlægge og strukturere – at de har viljestyrke og ihærdighed. Og det er kvaliteter, som er velsete på arbejdsmarkedet,” siger Reinhard Stelter.
Derfor dyrker djøfere ekstremsport
For Klaus Eskelund, cand.scient.ph.d., Syddansk Universitet, Bevægelse, Idræt og Samfund, giver det god mening, at netop djøferne er overpræsenterede på deltagerlisterne til maratonløb og ironman.
”Der er en tendens til, at det er højtuddannede, der dyrker idræt, og også en tendens til, at de prøver at skille sig ud fra andre sociale klasser. De vil i det hele taget gerne iscenesætte sig selv som enestående, derfor er der mange akademikere blandt maratonløberne og nu også blandt iron’mændene’,” siger Klaus Eskelund.
Selviscenesættelse
Men i dag er det ikke nok ’kun’ at have gennemført et maraton, hvis man vil skille sig ud, lyder det fra Thomas Graversen, chefkonsulent i Djøfs Karriere- og kompetencecenter.
”Mange djøfere har løbet et maraton, så det er ikke længere noget ud over det sædvanlige. Nu skal det være en ironman, man skriver på cv’et,” siger Thomas Graversen.
Reinhard Stelter mener også, at der kan ligge et behov for selviscenesættelse i det, når djøferne stiller op til en ironman.
Men alle djøferne gennemfører jo ikke en ironman, bare fordi de så kan skrive det på cv’et eller, fordi de gerne vil iscenesætte sig selv, understreger Reinhard Stelter:
”Nogle er oplevelsesorienteret og nyder de fysiske udfordringer. Men der er også dem, der kun gør det én gang som en form for personlig selviscenesættelse, hvor de vil bevise overfor sig selv og omverdenen, at det kan de også klare. En ironman bliver en del af deres selvfortælling.”
Djøfere har særlige forudsætninger
Det er ikke bare fordi, djøferne gerne vil være enestående, at de giver sig i kast med en ironman. På flere planer har de nemlig særligt gode forudsætninger for at kunne gennemføre en ironman.
For det første er det en kostbar sport. Nogle har brugt op til 70.000 kroner på udstyr, inden de står på startlinjen. Og mange rejser rundt i verden for at deltage i løb. Her har djøferne alt andet lige gode økonomiske forudsætninger for at kunne være med.
Samtidig har djøferne nogle særlige egenskaber, der gør, at de har mod på at stille sig selv overfor store udfordringer.
”De højtuddannede er jo i stand til at udskyde belønningen. De har før stået over for store opgaver i deres arbejds- og studieliv, og derfor har de måske nemmere ved at træne måned efter måned for at nå et mål ude i fremtiden,” siger Reinhard Stelter.
Sluttelig er træningen til både maraton og ironman jo meget fleksibel, siger Klaus Eskelund, og det passer fint til djøferne, der ofte har et arbejdsliv ved siden af, som fylder meget.
Det positive ved at være ironman
Når en djøfer har sat sig et stort mål, gennemført det og kan kalde sig selv ironman, skal det selvfølgelig på cv’et, siger Thomas Graversen.
”Men det skal afbalanceres og ses med arbejdsgiverens briller på. Hvad er det for nogle signaler, man gerne vil sende? Man har måske ikke lyst til at fremstå som en kontrolfreak og som én, der brænder alt sit krudt af et andet sted og måske derfor ikke har det helt store overskud til arbejdet. Det kan formidles på mange måder,” fastslår han.
Læs mere om Susi Nielsen og en anden djøfer, Kenny Fredsted Knudsen, der begge – indtil videre – har føjet en ironman på cv’et. Se links i højre spalte.
Ledige stillinger