Det er aldrig for sent

Nu har Sofia Manning og Christian Stadil sammen skrevet bogen ’Personlig karma’. Om personlig udvikling og med det gennemsyrende budskab, at det aldrig er for sent at gøre noget ved sin situation. De to forfattere mener godt, at djøfere kan læse med.

Boghandlernes hylder bugner af bøger i selvudviklingsgenren - om NLP, girafsprog, indre frihed, mindfulness og yogisk meditation. Nu udgiver I en bog med mundrette statements om, at det aldrig er for sent at blive den, du troede, du skulle være, og at livet er en fest. Men helt ærligt, hvad skal en højtuddannet djøfer med sådan en bog?

Sofia: ”I mit arbejde som coach møder jeg mange, der har investeret enormt meget tid i at blive kloge, og som pludselig oplever en krise. De er måske blevet advokater, politikere, direktører og har gode jobs, men på et tidspunkt begynder de at tænke: ’Jeg har brugt så meget tid på at nå hertil, og nu går jeg så ind på det samme kontor hver dag. Var det virkelig det?’.

Rigtig mange oplever sådan en mellemtilfredshed, hvor de murrer rundt mellem to stole og aldrig får hverken accepteret deres situation eller handlet på den. Det er ret normalt, og jeg håber, at vores bog kan vække noget i dem. For selv om du har taget en lang uddannelse, kan du godt skifte retning, hvis du har modet til at begynde at tænke over, hvem du er, hvad du vil, og hvad du skal i verden.”

Christian: ”Det kan godt være, det lyder nemt, at det aldrig er for sent. Men ikke desto mindre er det sandt. Hjernens plasticitet gør, at selv når kroppen begynder at miste kraft, så kan vi stadig ændre den måde, vi tænker på, og den måde vi reagerer på vores følelser og tanker.

Og vi kan skifte spor. Fx var Clint Eastwood 41 år, da han instruerede sin første film, maleren Grandma Moses begyndte at male som 75-årig, og Colonel Saunders var 65, da han åbnede den første Kentucky Fried Chicken. Så det er bare med at komme i gang.”  

Men mange djøfere motiveres formentlig af at være med, hvor beslutningerne træffes og har ikke lyst til at blive fuldtidsmalere?

Christian: ”Det kan også være mindre forandringer, som en glemt fritidshobby man tager op igen. Vi taler for, at man finder ind til sin passion, finder de aktiviteter der gør, at man giver slip på tankerne og bare er til stede.

Det vil du også kunne føre med tilbage på arbejdet i form af større kreativitet. For vi kan ikke tænke os til alt, men må give plads til underbevidstheden og intuitionen for at finde frem til de geniale løsninger.

Tag Picasso som eksempel. Når han arbejdede, researchede han først rigtig meget på, hvad andre kunstnere gjorde, sugede til sig og lod sig inspirere. Og så lavede han et kreativt brud, gik i bad og stolede på, at den gode idé ville boble op af sig selv. Han vidste, at han ikke kunne nå den sidste vej ved at tænke rationelt. Sådan er det også, hvis man skal konkludere på en undersøgelse eller forhandle en kontrakt. Så vi anbefaler meget, at man giver sig selv plads til at tænke langsomt og dyrke pausen.

Det behøver ikke være lange pauser og en uge i bjergene, men kan også være at indbygge walking meetings eller lære sig nogle gode åndedrætsøvelser. Jeg har selv en hektisk hverdag, og hvis det bliver for meget, bruger jeg en helt nede på jorden åndedrætsøvelse, hvor jeg ånder ind af det ene næsebor og ud af det andet. Det er meget basalt, og det virker lige med det samme.”

I øjeblikket gør de økonomiske tider, at mange djøfere bliver pålagt en ufrivillig pause, fordi de bliver fyret. Ofte fra job som de har investeret rigtig meget tid og hjerteblod i. Hvad skal de bruge jeres åndedrætsøvelser til?

Sofia: ”At blive fyret er en af de største kriser, man kan opleve. Det er en sorg, og du kan ikke regne med at 1-2-3, så er du klar igen. Men det bliver ikke nemmere at finde et nyt job, jo dårligere du får det. Det er måske lidt provokerende at sige, men som arbejdsmarkedet er i dag, så er det altså dem med overskud, der bliver ansat.”

Hvad anbefaler I så, at man gør?

Sofia: ”Hvis du er kommet ind i en offerrolle eller trækker dig fra at køre ungerne til fodbold for at undgå de andre forældres spørgsmål om, hvordan det går, så er det tid til et skifte. Du må til at se på, hvordan du kan bygge dig selv op, få positiv energi og omgås nogen som tror på, at det nok skal gå.

Du må lære at se andre i øjnene og sige ’Ja, det er noget møg, at jeg blev fyret, men nu er jeg til gengæld begyndt at lære spansk’ – eller hvad du nu har lyst til. Det ansvar er det kun dig selv, der kan tage. Og en fyring kan også give en sjælden og unik pause i ens liv, hvor man kan genfinde og genopfinde sig selv.”

Christian: ”Jeg er enig. Hvis du går ind i dig selv på en dårlig måde, binder du for meget energi og får ikke noget udadrettet momentum. Så hvis du har mistet dit job er det om at komme ud, se folk i øjnene, find en hobby, gå på aftenskole, arbejd med velgørenhed, skift frisure. Det behøver ikke være store ting, men det handler meget om at sende et overskudssignal til sig selv.”

Hvad adskiller egentlig jeres bog fra alle de andre på markedet?

Christian: ”Jeg synes, den er mere personlig, fordi den udover øvelser og oplæg til refleksion bygger på en masse anekdoter fra vores eget liv. Vi tilbyder ikke en endegyldig opskrift eller kur og frem for alt har vi forsøgt ikke at være hellige. Det skal ikke være stressende at arbejde med sig selv, for hvis det kun dur at meditere og drikke grøn te dagen lang, så holder det sjældent særlig lang tid alligevel.”