Arbejdsmarkedet hylder A-mennesker

7.9.2011

af

B-mennesker slås med arbejdstider, der strider mod deres døgnrytme. 8-16 er bare ikke deres kop te, og det smitter af på natteravnenes trivsel på arbejdsmarkedet, viser undersøgelse fra Ugebrevet A4.

Ifølge undersøgelsen betegner 39 procent sig som B-mennesker.

Og det kommer ikke bag på arbejdspsykolog og lektor ved Aalborg Universitet, Einar B. Baldursson, at de ikke trives lige så godt som deres kolleger.

”B-mennesker bruger jo en del af deres halvvågne tid til at befinde sig i en arbejdsmæssig situation, hvor de ikke kan levere deres bedste. De morgentimer er jo et mareridt,” siger han til ugebreveta4.dk

Hvis B-mennesker frit kunne vælge deres mødetid, ville de starte arbejdsdagen mellem klokken ni og ti, mens A-mennesker ville foretrække at sidde på deres pind allerede mellem syv og otte.

Men der er håb forude for B-mennesker.

”Døgnkulturen vinder langsomt frem, og det er jo en B-kultur. Rollerne vil blive byttet. B-mennesker vil få bedre mulighed for at folde sig ud på deres egne betingelser, mens A-mennesker vil komme under et tiltagende pres for at tilpasse sig en døgnrytme, der er unaturlig for dem,” siger Einar B. Baldursson.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer