Ansatte siger nej til whistleblowerordning

I foråret undersøgte Frederiksberg Kommune, om der kunne laves et whistleblowerorgan. Forslaget, som kom fra S, var om en anonym telefonlinje hos en uafhængig instans, som både ansatte og borgere kunne ringe til om ulovligheder og alvorlig snyd i kommunen eller hos underleverandører. Forbilledet var de ordninger, der er i private virksomheder, og begrundelsen var, at så kan politikerne sikre, at de i tide får informationer om væsentlige forhold, de skal agere på.

Men planen er parkeret indtil videre.

Dels har kommunens jurister vurderet, at der slet ikke er hjemmel til at indføre en ordning i den form, forslaget lagde op til.

Dels var samtlige medarbejderrepræsentanter i kommunens hovedudvalg enige om at vende tommelfingeren ned til det konkrete forslag.

Whistleblowerordninger

• Hotlines eller andre organer, hvor ansatte og andre, typisk anonymt, kan rapportere om ulovlig eller uetisk adfærd. Det kræver en tilladelse fra Datatilsynet.
• Omkring 50 danske virksomheder har en sådan tilladelse, typisk større virksomheder, som opererer internationalt. Datatilsynet forventer, at der vil være givet omkring 100 tilladelser inden udgangen af i år.
• Der findes i dag ingen formelle whistleblowerordninger i den offentlige sektor. Politikere, regeringsnedsatte udvalg, fagforeninger og forskere har i årevis diskuteret for og imod.

Henvendelserne til COWIs hotline for antikorruption og forretningsetik har indtil nu været om værdier, etik og HR-spørgsmål.

Hotline brugt – men ikke misbrugt

Konsulentvirksomheden COWI med 6.000 ansatte og kontorer i 35 lande fik i 2009 tilladelse fra Datatilsynet til at etablere en anonym ’Hotline for antikorruption og forretningsetik’. Både medarbejdere og eksterne kan henvende sig.

COWI har valgt at lade den administrere af det internationale firma Ethics Point, som er serviceprovider for den slags hotlines. Telefonen er åben døgnet rundt, og man kan tale på sit eget sprog. Hotlinen spørger grundigt ind til sagen og viderebringer så henvendelsen til virksomheden.

COWIs hotline er blevet brugt, men ikke misbrugt, henvendelserne har været om relevante tvivlsspørgsmål, som virksomheden så har taget hånd om, fortæller Annemarie Meisling, Group Sustainability Director i COWI.”Grundlæggende har vi den holdning, at det er vigtigere at have en kultur og nogle værdier, der gør, at medarbejdere ikke bevæger sig ud i en gråzone. Derfor gør vi meget ud af at træne nye medarbejdere og vores projektledere i, hvor gråzonerne går.”

Hvornår må man fx lade sig invitere ud af en kunde og til hvad? Må man give en gave og hvor stor? Og så hele scenariet omkring visse landes udbredte korruption i offentlige myndigheder.

”Vi mener også, det er vigtigt at skabe en åben kultur, hvor folk er trygge ved at tale med sin leder, hvis man er i tvivl om etikken. Men hvis man er derude, hvor man ikke kan tale med sin leder om det, så er hotlinen der.”

Spørgsmålene til hotlinen har været meget forskellige, men typisk om hvorvidt en kollega eller chefs handlinger har fulgt COWIs værdier og interne politikker. Dertil kommer nogle HR-relaterede henvendelser.