Naboens græs er altid grønnere

Det er karakteristisk for mange djøfere, at de har en følelse af, at de egentlig hellere ville, burde og skulle være i et andet job og på et andet sted i deres karriere end der, hvor de er. De er altid på vej videre. Historierne er vidt forskellige, men udgangspunktet er ens. Så ens, at rådgiverne i Djøfs Karriere- og Kompetencecenter har døbt fænomenet ’Græsset er altid grønnere’.

”Vi holder 1.500 karrieresamtaler med Djøf-medlemmer om året, og vi støder på det så tit, at vi bruger det som begreb,” forklarer chefkonsulent i Djøf Lone Rank.

Så selvom utilfredsheden nager, og ønsket om et helt andet job fylder det hele, får man ikke bare medløb og nogle gode råd om jobsøgning i karrieresamtalen.

Man bliver i stedet spurgt: Hvad handler din utilfredshed, rastløshed, nederlagsfølelse, skuffelse, vrede eller andet ellers om?

”For nissen flytter med. Man skal ned at have fat i nældens rod, så den samme følelse ikke vender tilbage i næste job,” siger hun.

Privatpraktiserende erhvervspsykolog Elisabeth Ungar anbefaler, at man tager dette spadestik.

”Ikke fordi man ikke skal skifte job, men for at lodde, om der er noget, man skal have lyttet til og forstået hos sig selv, inden man rykker teltpælene.”

Find guldet under græsset

”Der gemmer sig så meget guld nede i den personlige historie,” siger Lone Rank.

Og derfor spørger konsulenterne: Hvad er det, du gerne vil have skal ske? Hvad har de gjort på din arbejdsplads for at få det til at ske? Har du har søgt de opgaver, du helst vil have? Har du sagt nej til opgaver, du ikke er glad for?

”Mange har ikke engang talt med chefen om det, før de kommer til os erhvervspsykologer,” siger Elisabeth Ungar.

Så er opgaven i første omgang at hjælpe med til, at de får taget dén dialog. For dialogen er også med til at bringe én tættere på det næste job, siger hun.

Samtidig er det vigtigt, at man konkret og metodisk undersøger og nuancerer de håb og forventninger, man har til et nyt job.

”Man kan blive så fokuseret på dét, man mangler i sit job, at man kun kigger efter netop dét i et andet job. Men så kan man overse nogle andre vilkår og omstændigheder i et nyt job,” siger Elisabeth Ungar.

Derfor handler mange af karrieresparringerne om værdier – det vil sige, hvad der virkelig er vigtigt for én, siger Lone Rank.

For valg betinger som bekendt fravalg. Kunsten er at kunne regne den ud: stay
or go?

”Et nyt job er ikke nødvendigvis kun lykken. Måske sidder du faktisk i et godt job, selvom du møder modstand. En anden klassiker er dilemmaet mellem det krævende lederjob kontra at kunne hente ungerne tidligt i institutionen,” forklarer hun.

If you can dream it, you can do it

Dialogen om dilemmaerne med en tredje person er med til at skabe handlekraft, mener Lone Rank.

Det er nemlig langt fra altid, at de ellers så handlekraftige djøfere får gjort noget ved deres drømme. Livet og den travle hverdag løber af med dem.

”Jeg siger ofte: ’If you can dream it, you can do it’. Men hvis der ikke kommer noget konkret planlægning ind i det, sker der heller ikke noget om to år. Så vi skal have kvalificeret utilfredsheden eller drømmen og omsat den i handling og planlægning,” siger hun.

Så konsulenterne spørger fx: Hvis du siger, at du bliver her i to år mere, hvad skal du så have arbejdet med, så du er klar til et skifte om to år? Hvor mange år er der til, du skal på pension, og hvad betyder det her og nu?

”Som psykolog kan jeg kun sige, at det er rigtig godt at få stillet den slags spørgsmål,” siger Elisabeth Ungar og fortsætter:

”Nogle gange er græsset grønnere på den anden side. Måske fordi der bliver passet bedre på medarbejderne derovre. Men man skal altid undersøge det, man ser for sit indre blik, i virkeligheden.”

Fælder, der får dig til at blive utilfreds

Burde-fælden:

At det i nutidsdanmark er uacceptabelt ikke at være på vej hele tiden. Det legitimerer os som udviklingsorienterede og omstillingsparate. Vi bør ikke være ’for længe’ i samme stilling, for så opfattes det som at være i afvikling og ikke i udvikling – også selvom vi trives godt der, hvor vi er.

Sammenlignings-fælden:

At fokusere på, hvad andre har opnået og sammenligne os selv med dem. Der er altid én, som tjener mere, har mere ansvar eller mere spændende opgaver end dig. Det kan skabe mistrivsel, for det retter fokus mod dét, vi ikke har opnået. Så skal du sammenligne, så sammenlign dig med dig selv. Hvis du kan løfte overliggeren i forhold til dig selv, kan det være med til at løfte din lykkefølelse.

Hvad andre synes-fælden:

At fokusere på, hvad andre tænker vil være ’det kloge valg’ eller ’den rigtige karriere’. Det kan være koblet til familie eller vennekreds, fordi det for mange er afgørende, hvad de kan præsentere sig som ved middagsselskabet. Tænk over, om dine valg er dine egne – det er ikke de andres liv, du skal leve.