Arbejdsdage med spræl

I løbet af sine 15 år i managementkonsulentbranchen, heraf mange som direktør, blev politologen klar over, at formidling havde udviklet sig til hendes speciale, og en brændende interesse for forandringskommunikation og sense making fik hende til sammen med to partnere at stifte Dansk Kommunikation ApS. En virksomhed, der kombinerer tung viden med sprog og billeder og samtidig løser samfundsnyttige opgaver.

Selv fremhæver hun imidlertid kontinuiteten i sit karriereforløb. ”Der er lige så meget tale om en logisk linje som et skift. Det, jeg har lavet, har altid handlet om kommunikation og resultater. Hvordan kommunikerer vi bedst det, der skal handles og forhandles på,” slår hun fast.

Men rammerne er nogle andre. Ganske vist er Suzi Lyng Hansen direktør for det hele, herunder en halv snes medarbejdere, men ledelsesformen er uformel og flad. Og på en arbejdsplads, hvor kreativiteten er krumtappen for al virksomhed, har djøferen skullet sluge et par kameler.

”I mit tidligere job var hele direktionen akademikere, og vi havde den intellektuelle forforståelse af, hvad der var moralsk og professionelt rigtigt. Sådan er det ikke her. Hvis én siger, at hun slet ikke er inspireret, så slår det min plan. Jeg kan ikke stampe den der gudbenådede kreativitet op,” fortæller hun.

Suzi Lyng Hansen er ikke et sekund i tvivl om, at det er en fornuftig strategi. ”Føler du, at du bruger dig selv uden at være snæret ind af for meget styring, giver det mere spræl. Det giver også mere mening, for du laver simpelthen nogle bedre resultater, når du ikke presser samme løsningsmodel ned over alle opgaver,” påpeger hun og tilføjer, at organisationsformen efter hendes opfattelse af samme grund vinder frem blandt vidensvirksomheder.

Kan du give et eksempel på en typisk opgave for Dansk Kommunikation?

”En potentiel kunde vil gerne have os til at lave et indslag om nydanskere til valgkampen. De har begrænsede midler. I min gamle verden kunne jeg sige: ’I kan få 15 timer’, men her kan jeg sige: ’Er det her et projekt, som vi får bidrag til vores faste omkostninger på, og trækker det i en fornuftig retning, så kan vi gå ind i det’.”

Kan en virksomhed blive for idealistisk?

”Ja, jeg tror, det er vigtigt, at man ikke driver den som charity. Mit personlige mål er kun at drive virksomhed, hvis det giver overskud, og vi betaler skat. Det er en stor fornøjelse for mig at vide, at når ugen og året er gået, så har kunder, medarbejdere og ejere alle fået deres, og fælleskassen har også fået noget.”

Hvad betyder det, at I er mange fag repræsenteret?

”At vi har mange formidlingsstrenge at spille på. Mine managementrapporter havde altid grafik og tabeller, men her bruger vi både aviser, togsider og møder med fx en minister for at få budskabet frem.”

Er din arbejdsbyrde mindre nu end før?

”Ja, vi har valgt en incitamentstruktur, der ikke gør os stjernerige, men vi bør heller ikke blive udslidte. Der er ingen økonomisk grund til, at kolleger sidder her efter 17. Min egen arbejdsuge er vel i snit cirka 40 timer, det er mindst en tredjedel mindre end før. Og så har jeg også tid til mit frivillige arbejde som bestyrelsesformand i LIVIAfonden, der støtter modige, ikkevoldelige tilgange i samfundskonflikter.”