Lille elite vinder på norsk kvotelov

Hele undersøgelsen er et godt argument for, at Djøf ændrer holdning og vender sig mod kvoter til bestyrelser.
Det er fint, at DI understøtter kvinders karrieremuligheder, men det er ret rystende, at en organisation som Djøf på den måde vil gribe ind i ejernes ret til at drive deres virksomhed.

Den norske kvoteordning har fået antallet af norske aktieselskaber til at styrtdykke, har gjort, at norske virksomheder må hente kvindelige bestyrelsesmedlemmer i Danmark og nu dette. Og DJØF går stadigt ind for ved lov at indføre kønsdiskrimination i Danmark. Hvor fejlslagent skal forsøget vise sig at være for DJØF igen begynder at gå ind for ejendomsret og ligestilling?

Djøf-bladets historie om ”guldskørterne” oplever jeg som meget spinkel og ganske tendentiøs. For et par år siden lancerede Djøf en ligestillingspolitik, der bl.a. indeholder et forslag om kvinde-kvoter i bestyrelser. Jeg bed mærke i politikken, fordi jeg ikke selv er nogen stor tilhænger af kvoteprincippet. Men erfaringer fra ”det virkelige liv” har gjort, at jeg er overbevist om, at kvoter i en periode kan være et nødvendigt instrument for at åbnede store virksomheder - og kvindernes – øjne for kvindernes potentiale. Derfor var det befriende, at Djøf turde indtage dette noget kontroversielle synspunkt.
Hvorfor er det så, at Djøf-bladet laver en så spinkel og énsidig artikel om de norske tilstande, hvor man nødvendigvis må konkludere, at kvoter er af det onde? Hvor er perspektiveringen omkring hvad kvotesystemet i Norge også har ført med sig, f.eks. øget uddannelsesniveau i bestyrelserne og bedre økonomi i de virksomheder, der har mange kvinder i bestyrelserne?
Det er S og SF, der i artiklen får skyld for at ville indføre lignende tilstande i Danmark. Hvorfor kommer de ansvarlige fra disse partier ikke til orde? Det kunne være interessant at høre, hvad de har at sige til kritikken, der fortjener at blive taget alvorligt. Omvendt er det ret svært at tage Djøf-bladet alvorligt, når man ikke præsenterer selv den mest oplagte perspektivering – at beskrive flere former for erfaringer og at søge kommentarer hos dem, der vil føre en lignende politik. Det er vist en ommer….

Gad vide om din holdning Lene, havde været en anden, hvis artiklen beskrev kvindekvoter som et gode. Du er vist mindst lige så farvet i dit udsyn, som du beskylder artiklen for at være. Sandhed og realiteter gør som regel altid lidt ondt på de kvindepolitiske hun-løver.

En måde fødekæden kan styrkes er ved at flere kvinder melder sig ind i bestyrelsesarbejdet på de lavere niveauer, som f.eks. de advisory boards som flere og flere iværksætter virksomheder benytter, indtil de er vokset stor nok til at have brug for betalte bestyrelser.

Advisory board medlemmer bliver sjældent betalt, men de lærer meget, hvilket kvalificerer dem på sigt til bestyrelsesarbejde andre steder.

Uanset hvad man måtte mene om kønskvotering, har Lene en god pointe. Artiklen viser kun en enkelt - og måske lidt simpel - side af sagen. Flere vinkler ville give et bedre grundlag for at forholde sig til problemstillingen. Især mangler en belysning af, om det har haft en effekt for virksomhederne, at der er kommet flere kvinder i bestyrelserne - og hvilken effekt, der er tale om? Det kunne også være interessant at se på, hvorfor der ikke er nok kvinder med de nødvendige erfaringer.