Lille elite vinder på norsk kvotelov

05-07-2011
3 min.

Socialdemokraterne og SF vil indføre kønskvoter i danske virksomhedsbestyrelser efter norsk model. Men i Norge har kvoterne ført til, at en lille gruppe kvinder sidder tungt på bestyrelsesmagten.

Godt 36 norske erhvervskvinder står tilbage som de helt store vindere, efter den norske regering fra 2003-2008 indførte kønskvoter i norske aktieselskabers bestyrelser.

Målet med loven var, at kvinder skulle sidde på mindst 40 procent af bestyrelsesposterne i norsk erhvervsliv – og sådan er det blevet. Konsekvensen er, at et lille antal kvinder nu sidder på en anseelig del af bestyrelsesposterne.

I august 2009 delte godt 36 kvinder mere end 130 bestyrelsesposter imellem sig. Denne lille elite af erhvervskvinder – i norske medier kaldet ’guldskørterne’ – sidder altså på omkring 16 procent af kvindernes bestyrelsesposter på trods af, at de kun udgør godt seks procent af det samlede antal kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Konsekvensen er, at antallet af nye kvinder i norske selskabsbestyrelser er haltet gevaldigt efter stigningen i antallet af bestyrelsesposter til kvinder samt, at magten er blevet fordelt på færre hænder.

Ifølge forskningschef i økonomi ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Mette Verner, skyldes udviklingen en mangel på norske kvinder med de nødvendige erfaringer. En mangel vi også ser i Danmark.

”Når man rekrutterer bestyrelsesmedlemmer, kigger man normalt i gruppen af administrerende direktører eller andre med en meget høj lederstilling. Den gruppe af kvinder er ikke særlig stor i Norge eller i Danmark for den sags skyld,” siger Mette Verner.

En anden effekt af bestyrelseskvoterne er, at norske virksomheder er begyndt at afsøge nabolandene for kvinder med de rette erfaringer. Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer med norsk pas er faldet væsentligt, siden kvoteloven blev indført. Fra 85 procent i 2003 til 75 procent fem år senere. Blandt andet er flere danske kvinder trådt ind i norske bestyrelser.

Socialdemokraterne og SF har flere gange påpeget, at de ønsker at indføre en dansk kvotelovgivning efter norsk model, hvis de trækker sig sejrrigt ud af næste folketingsvalg. Et sådant forslag kan dog føre til en hård kamp mellem skandinaviske virksomheder om kvinderne med de påkrævede erfaringer.

”Konkurrencen om de pågældende kvinder bliver alt andet lige større. Så danske virksomheder kan risikere, at de ikke kan få fat i de bedste kandidater,” siger Mette Verner.

Mette Verner mener, at langt flere virksomheder er nødt til at kaste sig ind i arbejdet for at styrke repræsentationen af kvinder på direktionsgangene. Hun påpeger, at en indsats på området kan gavne virksomhederne, hvad enten der bliver indført kønskvoter eller ej.

Hos DI er direktør Bolette Christensen enig i, at det danske erhvervsliv er nødt til at gøre en samlet indsats.

”Fødekæden skal styrkes. Virksomhederne er nødt til at sætte problemstillingen på dagsordenen, og det er vigtigt, at vi i DI sørger for at gøre vores medlemmer opmærksomme på, at jo mere de gør, jo bedre er det.”

Bolette Christensen påpeger, at indsatsen både skal henvende sig til virksomheder og til kvinder.



Under implementeringen af den norske kvotelov fra 2003-2008 steg antallet af bestyrelsesposter til kvinder med 614 poster, og 403 nye norske kvinder trådte ind i en eller flere bestyrelser.

Fordeling af bestyrelsesposter i august 2009:

6 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Steen Ehlers

06.07.2011 kl. 15.51

Hele undersøgelsen er et godt argument for, at Djøf ændrer holdning og vender sig mod kvoter til bestyrelser.
Det er fint, at DI understøtter kvinders karrieremuligheder, men det er ret rystende, at en organisation som Djøf på den måde vil gribe ind i ejernes ret til at drive deres virksomhed.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Søren Furbo Skov

07.07.2011 kl. 11.08

Den norske kvoteordning har fået antallet af norske aktieselskaber til at styrtdykke, har gjort, at norske virksomheder må hente kvindelige bestyrelsesmedlemmer i Danmark og nu dette. Og DJØF går stadigt ind for ved lov at indføre kønsdiskrimination i Danmark. Hvor fejlslagent skal forsøget vise sig at være for DJØF igen begynder at gå ind for ejendomsret og ligestilling?

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lene Jensen

07.07.2011 kl. 18.50

Djøf-bladets historie om ”guldskørterne” oplever jeg som meget spinkel og ganske tendentiøs. For et par år siden lancerede Djøf en ligestillingspolitik, der bl.a. indeholder et forslag om kvinde-kvoter i bestyrelser. Jeg bed mærke i politikken, fordi jeg ikke selv er nogen stor tilhænger af kvoteprincippet. Men erfaringer fra ”det virkelige liv” har gjort, at jeg er overbevist om, at kvoter i en periode kan være et nødvendigt instrument for at åbnede store virksomheder - og kvindernes – øjne for kvindernes potentiale. Derfor var det befriende, at Djøf turde indtage dette noget kontroversielle synspunkt.
Hvorfor er det så, at Djøf-bladet laver en så spinkel og énsidig artikel om de norske tilstande, hvor man nødvendigvis må konkludere, at kvoter er af det onde? Hvor er perspektiveringen omkring hvad kvotesystemet i Norge også har ført med sig, f.eks. øget uddannelsesniveau i bestyrelserne og bedre økonomi i de virksomheder, der har mange kvinder i bestyrelserne?
Det er S og SF, der i artiklen får skyld for at ville indføre lignende tilstande i Danmark. Hvorfor kommer de ansvarlige fra disse partier ikke til orde? Det kunne være interessant at høre, hvad de har at sige til kritikken, der fortjener at blive taget alvorligt. Omvendt er det ret svært at tage Djøf-bladet alvorligt, når man ikke præsenterer selv den mest oplagte perspektivering – at beskrive flere former for erfaringer og at søge kommentarer hos dem, der vil føre en lignende politik. Det er vist en ommer….

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Michael Thomsen

08.07.2011 kl. 11.26

Gad vide om din holdning Lene, havde været en anden, hvis artiklen beskrev kvindekvoter som et gode. Du er vist mindst lige så farvet i dit udsyn, som du beskylder artiklen for at være. Sandhed og realiteter gør som regel altid lidt ondt på de kvindepolitiske hun-løver.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Nicholas Hawtin

08.07.2011 kl. 14.42

En måde fødekæden kan styrkes er ved at flere kvinder melder sig ind i bestyrelsesarbejdet på de lavere niveauer, som f.eks. de advisory boards som flere og flere iværksætter virksomheder benytter, indtil de er vokset stor nok til at have brug for betalte bestyrelser.

Advisory board medlemmer bliver sjældent betalt, men de lærer meget, hvilket kvalificerer dem på sigt til bestyrelsesarbejde andre steder.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Susanne Irvang Nielsen

10.08.2011 kl. 12.15

Uanset hvad man måtte mene om kønskvotering, har Lene en god pointe. Artiklen viser kun en enkelt - og måske lidt simpel - side af sagen. Flere vinkler ville give et bedre grundlag for at forholde sig til problemstillingen. Især mangler en belysning af, om det har haft en effekt for virksomhederne, at der er kommet flere kvinder i bestyrelserne - og hvilken effekt, der er tale om? Det kunne også være interessant at se på, hvorfor der ikke er nok kvinder med de nødvendige erfaringer.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.