Rød blok vil indføre ny topskat

Forslaget får Djøf helt op i det røde felt. Det vil svække incitamentet til pensionsopsparing og straffe pensionsordninger knyttet til ansættelsesforhold. Det er at tænke i kortsigtede politiske løsninger, som skaber langsigtede problemer, mener Djøf.

”Hvorfor dog undergrave samfundets evne til at finansiere pension i en tid med stadig flere ældre, som lever stadigt længere,” spørger Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening.

Han påpeger det paradoksale i, at man samtidig begrænser pensionskassernes muligheder for at bruge pensionspenge til at investere i vækst og udvikling.

”For det er jo dét, alle gerne vil bruge de penge til.”

Formand for Djøf Privat, Allan Luplau, kalder forslaget katastrofalt.

”En del opsparing vil blive flyttet over til investeringer med et tvivlsomt samfundsøkonomisk afkast,” siger han.

”Det er højst besynderligt, at man ikke vil motivere folk til at tage medansvar for finansiering af deres alderdom gennem pensionsordninger. Alternativet er jo, at nogle højtuddannede vil skulle anbringe noget af deres løbende indkomst i investeringer med et vist spekulativt element, som er uhensigtsmæssigt for samfundet.”

Og så er det en ny topskat, siger Lars Qvistgaard:

”Det er en reel skattestigning, fordi det fjernede fradag veksles til topskat. S og SF taler om en millionærskat, men dét her er det samme som en ny topskat allerede på halvvejen.”

Sender regningen videre til børneværelset

Det er ikke kun Djøf, der råber vagt i gevær.

Generationstyveri, kalder direktøren i Akademikernes Centralorganisation, Martin Teilmann, det.

”Det er jo fremrykket skat. Man skaffer sig en ekstra skatteindtægt til at bruge her og nu til at forgylde os i 68-generationen. De penge får de kommende generationer så ikke til at skabe balance i de offentlige finanser. Det er at sende regningen videre til børneværelset.”

Selv finansrådgiver Kim Valentin, Finanshuset Fredensborg, der ellers mener, at folk med høje indtægter og høje pensionsprocenter binder for mange penge i pensionsprodukter og med fordel kunne investere bare nogle af dem på anden vis, kalder forslaget for forfejlet.

”Sådan nogle lofter rammer skævt: Dem, som har haft ujævne karriereforløb, er selvstændige eller har gået hjemme med en børneflok. Altså dem, som nogle år gerne vil spare mere op til pension end andre år. Det kan de ikke komme til, for så bliver de ramt på skatten.”

Djøf vurderer, at hver femte erhvervsaktive Djøf-medlem vil blive berørt af et 100.000 kroners loft. Det er baseret på, at man – afhængig af pensionsprocent – er over loftet ved omkring de 580.000 kr. i løn.

Pengene skal ud som løn

Gennemføres fradragsloftet efter et valg, kræver AC og Djøf overenskomsterne ændret på det offentlige område. Det skal være op til den enkelte at bestemme, om de beskatningsramte penge skal ud som løn i stedet for at blive tvunget til at sætte dem ind som pension efter at have betalt topskat af dem.

Privatansatte på individuel kontrakt må selv aftale det med arbejdsgiveren.