Hvis du har en baggrund som universitetsøkonom og er ansat i det private uden cheftitel, tjener du typisk næsten 8.500 kroner mere om måneden, end du gør, hvis du har en baggrund som cand.merc.er.
Og er du jurist, tjener du typisk 5.200 kroner mere om måneden end, hvis du har en samfunds- eller forvaltningsuddannelse, viser Djøfs seneste lønstatistik blandt djøfere med omkring ti års anciennitet.
På det offentlige arbejdsmarked er lønforskellen langt mindre blandt de forskellige djøf-uddannede. Her er forskellen mellem den uddannelsesbaggrund, der giver den højeste og den laveste honorering kun godt 3.000 kroner om måneden – igen er det universitetsøkonomen, der tjener mest og cand.merc.er, der tjener mindst.
Provins eller hovedstad
En forklaring på de store lønforskelle i den private sektor er ifølge Anders Hjortshøj, chefkonsulent i Djøf, at universitetsøkonomer i langt højere grad er ansat i hovedstadsområdet, hvor lønnen typisk er højest. Samtidig peger han på, at cand.merc.erne oftere end mange andre grupper søger ud i de små og mellemstore virksomheder i provinsen, der typisk ikke er lønførende.
Offentlig eller privat
At lønforskellene blandt de forskellige uddannelsesretninger er langt mindre i den offentlige sektor, forklarer Anders Hjortshøj med, at en stor del af lønnen er bestemt af overenskomster.
”Og overenskomsterne er langt hen ad vejen ens for alle. En lille del er dog individuelt forhandlet, og det er derfor, du alligevel har nogle variationer,” siger Anders Hjortshøj.
Men det er jo ikke bare uddannelsesretningerne, der bestemmer lønnen. Offentlig eller privatansat spiller i høj grad også ind på månedslønnen. Således tjener en privatansat universitetsøkonom lige godt 10.000 kroner mere om måneden end en offentlig ansat med samme uddannelsesbaggrund.
