Markant lønforskel blandt djøf-uddannelser

28-06-2011
1 min.

Det kan læses på din lønseddel, hvilken djøf-uddannelse du har med i bagagen. Det har især stor betydning, hvilken uddannelsesbaggrund du har, hvis du er privatansat.

Hvis du har en baggrund som universitetsøkonom og er ansat i det private uden cheftitel, tjener du typisk næsten 8.500 kroner mere om måneden, end du gør, hvis du har en baggrund som cand.merc.er.

Og er du jurist, tjener du typisk 5.200 kroner mere om måneden end, hvis du har en samfunds- eller forvaltningsuddannelse, viser Djøfs seneste lønstatistik blandt djøfere med omkring ti års anciennitet.

På det offentlige arbejdsmarked er lønforskellen langt mindre blandt de forskellige djøf-uddannede. Her er forskellen mellem den uddannelsesbaggrund, der giver den højeste og den laveste honorering kun godt 3.000 kroner om måneden – igen er det universitetsøkonomen, der tjener mest og cand.merc.er, der tjener mindst.

Provins eller hovedstad

En forklaring på de store lønforskelle i den private sektor er ifølge Anders Hjortshøj, chefkonsulent i Djøf, at universitetsøkonomer i langt højere grad er ansat i hovedstadsområdet, hvor lønnen typisk er højest. Samtidig peger han på, at cand.merc.erne oftere end mange andre grupper søger ud i de små og mellemstore virksomheder i provinsen, der typisk ikke er lønførende.

Offentlig eller privat

At lønforskellene blandt de forskellige uddannelsesretninger er langt mindre i den offentlige sektor, forklarer Anders Hjortshøj med, at en stor del af lønnen er bestemt af overenskomster.



”Og overenskomsterne er langt hen ad vejen ens for alle. En lille del er dog individuelt forhandlet, og det er derfor, du alligevel har nogle variationer,” siger Anders Hjortshøj.

Men det er jo ikke bare uddannelsesretningerne, der bestemmer lønnen. Offentlig eller privatansat spiller i høj grad også ind på månedslønnen. Således tjener en privatansat universitetsøkonom lige godt 10.000 kroner mere om måneden end en offentlig ansat med samme uddannelsesbaggrund.

Lønstatistik - 9-11 års anciennitet - ikke-chefer

Kommentarer

Torben Riis

24.06.2011 kl. 10.44

Hej DJØf

Fint Nyhedsbrev, men når der er noget med lønstatistik, bør det lige forklares, hvad begrebet bruttoløn dækker, så er man ikke i tvivl.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kim Sjøgren

24.06.2011 kl. 10.54

De har vel en forventning om at deres læsere godt er klar over betydningen af bruttoløn, ikke et begreb der burde give plads til tvivl.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Morten Pedersen

24.06.2011 kl. 11.39

Det er åbenbart ikke alle, der er helt sikre på, hvad begrebet bruttoløn dækker.
Men da du, Kim Sjøgren, jo ikke er i tvivl, må du gerne skrive, hvad begrebet dækker.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mikkel Krogh

24.06.2011 kl. 11.43

Bruttoløn dækker hele lønnen inkl pension og tillæg.

Mvh,
Mikkel Krogh
Redaktionschef

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars H. Engelbrektsen

24.06.2011 kl. 13.15

Interessant artikel omkring bruttoløn og lønforskelle.

Er dog usikker på om der kan foretages en direkte sammenligning mellem offentligt ansatte og privat ansatte (forskelle ang. betalt frokostpause, frynsegoder af forskellig slags). Sammenligningen er mere relevant mellem DJØF fag indenfor enten privat sektor eller offentlig sektor.

Eftersom der givet er geografiske (løn)forskelle, ville en opdeling på f.eks. 3 eller 5 geografier/regioner være relevant at bringe i artiklen, opdelt på DJØF fag.

Det kunne også være interessant at få lønstatistik indenfor de forskellige forvaltningsuddannelser. Jeg vil tro der er forskel på hvad scient. pol’er og scient. adm’ tjener. Selv blandt overenskomstansatte, med 9-11 års anciennitet og ansat i den offentlige sektor, med dens flade lønstruktur. Emnet er nok en anden og ny artikel værdig!

Mest interessant at undersøge er, hvorfor nogle fag og faktisk overenskomsansatte/personer lykkes med at få f.eks. 5.000 til 7.000 kr. mere pr. måned end andre? Her er brug for kvalitative studier, også.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mikael

24.06.2011 kl. 16.22

Sammenligningen mellem universitetsøkonomer og cand.merc'ere er en omgang pærer og bananer. Cand.merc. dækker bredt, inklusiv fagområder som HR, kommunikation og marketing, der ikke traditionelt er højtlønsfag hvis man har en 10-års horisont. Den relevante sammenligning havde været cand.merc'ere med finansierings-rettede overbygninger.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans

27.06.2011 kl. 18.45

Det er ikke korrekt, Mikael. Universitetsøkonomer har også typisk fag inden for generel drifts- og erhvervsøkonomi med både marketing, regnskab og strategifag (dog ingen kommunikation). Forskellene mellem universitetsøkonomer og cand.merc'er ligger bl.a. i, at sidstnævnte er mere specialiserede og praksisorienterede, mens førstnævnte er mere generelle og teoretiske.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Karsten Pagh

28.06.2011 kl. 08.24

Som det nok tydeligt fremgår af statistikken, så halter de offentlig ansatte cand.merc.er efter alle de andre grupper.
En væsentlig årsag er vel at mange offentlige ansatte cand. merc. er ansatte i undervisningssektoren, og her bliver der ikke holdt nogen former for lønfest, endsige udbetaling af lokalløn. Det betyder jo at der er noget at komme efter ved de næste overenskomster.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Benjamin Vanggaard

02.07.2011 kl. 10.46

Jeg vil give Mikael helt ret.

Det er vanskeligt at køre alle Cand. Merc'er over en kam. Spredningen i uddannelsernes fokus er så stor, at det ikke giver mening at sammenligne med en Cand. polit. En Cand. Polit er alt-andet-lige mindre spredt i fokusområdet, og inkluderer ikke fokus på sprog, HR og lignende discpliner - som i øvrigt er helt centrale i private organisationer. Et andet eksempel er f.eks. Cand. Merc. Aud - som ikke er en cand. merc uddannelse, men som garanteret er indkluderet i undersøgelsen. De har typisk læst HD (r) inden, og læser derefter Cand. merc (aud). Ved siden af studierne har de arbejdet fuld tid som revisor. De har altså omkring 6-8 års erfaring når de er færdige. Selvfølgelig tjener de væsentlig mere end den gennemsnitlige nyuddannede.

Javist kan cand. polit tage fag, som typisk er rettet imod erhvervsøkonomien. Men det er mit udtryk, at det slet ikke er kernen i uddannelsen.
F.eks. er der markant forskel på den adgangsgivende eksamen. På cand. Merc. er det typisk HA-almen og ved Cand. Polit - typisk BA.polit, fokus er på vidtforskellige discipliner. Det er den evigtløbende diskussion. Den videnskabsteoretiske tilgang er milevis forskellig på de to studier. Den typiske diskussion går på: HA er for let (ingen matematik), og polit er for fokuseret på teori. Men det er jo klart, når man står i hvert sin videnskabsteoretiske grøft, og råber af hinanden... NÅ, men det var et sidespring.

Cand. merc'er med den tætteste profil med en Cand. polit er typisk Cand. Merc (Mat), eller Cand.merc (Fin/FIR/AEF).

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Vivi

02.07.2011 kl. 12.21

Jeg er enig med Benjamin i at samle cand. merc'ere i én gruppe ikke givet et tilstrækkeligt billede...
Desuden tror jeg ikke, der er mange med en cand.merc i finansiering (som formentlig er blandt topscorerne) som: (1) medlem af en faglig organisation OG (2) har besvaret lønstatistikken.
Der er behov for en mere uddybende analyse for at dække feltet.
Men tak for et interessant indblik :o)

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Ulrik

04.07.2011 kl. 12.29

Det er ikke korrekt Hans,

Som universitetsøkonom (polit), kan jeg fortælle at vi ikke har nogen som helst form for marketing, regnskab eller strategifag, andet end en meget kort introduktion til erhvervsøkonomi i starten af studiet.
Polit er mere matematisk og teoretisk, mens merc'ere er spredt ud over en masse retninger.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anders

27.07.2011 kl. 10.38

Jeg er uddannet på et universitet, og har en grad i økonomi (cand. oecon. fra AU), men jeg har så sandelig haft godt med fag fra hylderne om ledelse, regnskab, organisationsteori og deslige, dog har jeg ikke haft så meget som en cand. merc.'er med tilsvarende tilbøjeligheder, idet jeg jo også har haft en god del nationaløkonomiske og værktøjsfag.

Jeg betragter dog emre min uddannelse som hørende under samfundsfagene end under finansiering.

Hvem har ret i hvad man skal sammenlignes med?

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.