Kan konsulenter trylle?

8.6.2011

af

Er den eksterne konsulent en overvurderet race eller i virkeligheden ’the magic man’, der kan gøre underværker for virksomheden? Det var temaet til konferencen ’Konsulentbranchen 2011 – Spot on’.

”Konsulenter er sådan nogle, der stjæler dit ur og fortæller dig hvad klokken er!”

Myterne om konsulenterne er mange, men samtidig er forventningerne til dem også store. Ja, nogle forventer nærmest, at de kan trylle.

Det kan de ikke. Men de skal kunne bidrage med noget ekstraordinært ellers er deres dage talte. Sådan lød det fra flere oplægsholdere til konferencen ’Konsulentbranchen 2011 – Spot on’, som Djøf, Magisterforeningen og Dansk Psykolog Forening stod bag.

Konsulenterne vil i endnu højere grad blive målt på kvaliteten fremover. Men der er stadig brug for dem, selvom om der bliver tænkt nøje over hver en konsulent-krone, der bliver givet ud.

Den enlige konsulent får det dog svært. Fremtidens konsulenter skal nemlig både være alvidende og have en stor faglig dybde.

Derfor bliver konsulenten nødt til at byde ind på opgaver med et netværk af andre konsulenter i ryggen, eller også ryger opgaverne til de store konsulenthuse.

Ingen tror og forventer mikrakelkure, når de hidkalder konsulenter, men den korte flirt med først den ene og så den anden konsulent er forbi. Tiden er til længerevarende partnerskaber mellem konsulenter og kunder, som er baseret på stor tillid og konsulenternes dybe kendskab til verden i og omkring kunden, lød det fra en række af oplægsholderne.

Pluk og højdepunkter fra dagens talere:

Konsulenten er jo bare et menneske – men forventningen er mange gange The Magic Man.
Assistent professor Irene Skovgaard Smith, VU University Amsterdam

Konsulenter forventes at levere klar differentieret viden, som vi ikke selv har. Men konsulenterne skal samtidig ikke være teoretiske eller for kloge.
Assistent professor Irene Skovgaard Smith, VU University Amsterdam

Et af de steder, hvor politikerne synes, der skal spares penge, er på jer konsulenter, for der er ikke mange stemmer i konsulentydelser.
Direktør Thomas Thellersen Børner, Københavns Kommune, Beskæftigelse og Integrationsforvaltningen.

Vi bryder os ikke om konsulenter, der kommer ind og tror, de skal overtage ledelsen – den tager vi selv.
Bolette Christensen, cand.psyk. og tidligere direktør i D.I.

Eksterne konsulenter skal tåle at være skydeskive for kritik. Så må de sgu klare det hos en psykolog bagefter.
Bolette Christensen, cand.psyk. og tidligere direktør i D.I.

Status på konsulentbranchen lige nu er en umoden branche bestående af en kæmpe bande glade amatører, der render og kloger sig.
Managing partner Niels Ahrengot, Implement Consulting Group.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet