Skil dig ud og undgå konjunkturfælden

Det koster ikke bare her og nu, men påvirker hele dimittendens livsforløb, hvis arbejdslivet begynder med længerevarende ledighed. Det viser Martin D. Munks forskning. Han er professor i sociologi og har forsket i karrierebanen for dimittender, der blev færdige under den forrige konjunkturfælde i slutningen af 1980’erne.

Resultatet viser, at deres sandsynlighed for at nå de bedste jobs faldt med næsten 60 procent. I dag er konsekvensen af arbejdsløshed efter eksamen formentlig endnu mere alvorlig, vurderer Martin D. Munk. Det skyldes, at danskernes generelle uddannelsesniveau er blevet så højt, at arbejdsgiverne kan vælge og vrage mellem mange kvalificerede kandidater.

Hvad er det helt præcist, arbejdsgiverne søger?

”De søger kompetencer, de ikke råder over i forvejen. Og der er stigende fokus på, om ansøgerne kan skabe innovation og nye produkter og services. Og for at du kan det, skal du vide noget om de områder, du søger job inden for. De gode ideer kommer ikke, når du søger på må og få, men derimod når du sidder med et område, som du kender rigtig, rigtig godt.”

Hvad kan trække mest ned, når man som nybagt kandidat søger en stilling?

”At man har gået arbejdsløs efter sin eksamen. Et halvt år kan de fleste arbejdsgivere godt leve med. Men begynder det at gå ud over det halve år og måske forbi et helt år, så er alle alarmklokker i gang. Det er lidt ligesom at blive brændemærket ikke at kunne få job efter eksamen.”

Hvad skal man så gøre for at skille sig ud i forhold til andre ansøgere?

”De dimittender, der er klædt bedst på til at tackle krisen, er dem, der tidligt – måske allerede inden de søgte ind på universitetet – er begyndt at overveje, hvilken type job de sigter imod. Gør man det, er man nemlig også allerede i gang med at overveje, hvordan man gør sig attraktiv og relevant for potentielle arbejdsgivere.”

Hvad ville du selv gøre, hvis du stod i samme situation som dimittender, der ikke kan finde arbejde?

Det kommer an på, hvilken karriere jeg ideelt sigtede efter. Hvis mit mål ikke var så specifikt, ville jeg nok tage et job, også selvom det rent kvalifikationsmæssigt lå under det, jeg havde uddannet mig til. Men hvis jeg stilede efter en bestemt karriere i centraladministrationen eller på et forskningsinstitut, så ville jeg søge at videreuddanne mig.”