Rådgiver ledige ud fra egne erfaringer

24-05-2011
2 min.

Anne Mette Brügge tog sin egen medicin, da hun i 1996 stod som nyuddannet. Hun brugte sit netværk, sagde ja til et deltidsjob og nogle arbejdsopgaver, der ikke lige stod på ønskelisten, men det betød, at hun fik foden inden for på arbejdsmarkedet.

Mange af de råd, Anne Mette Brügge giver ledige akademikere, er de samme, som dem hun gav for 12 år siden, da hun begyndte at arbejde med karriere- og jobrådgivning.

Og det var også nogle af de samme råd, hun selv fulgte, da hun i sin tid kom ud som dimittend på et jobmarked, hvor der ikke var mange åbninger – ligesom i dag.

Anne Mette Brügge arbejder med karrierecoaching og jobrådgivning, men jobmarkedet bestemmer, om hun primært rådgiver ledige på jobjagt eller dem, der godt kunne tænke sig nye udfordringer. I øjeblikket hjælper hun primært ledige henvist af kommunen og møder i den forbindelse mange dimittender. Og hun kan sagtens sætte sig ind i de udfordringer, de står over for.

Anne Mette Brügge var selv ledig i et halvt år, da hun dimitterede i 1996. Hun fik sit første job via sit netværk – et deltidsjob i en afdeling på Aalborg Tekniske Skole, hvor hun skulle få styr på økonomien. Slet ikke en stilling, hun havde drømt om. Men hun fik efterhånden drejet sit job i en retning, hun ønskede, og kom til være primus motor på opkvalificeringskurser for ledige akademikere.

Senere lagde hun sit cv ind i Mercuri Urvals database, og det endte med, at de selv ansatte hende, hvilket kom som en stor positiv overraskelse for hende. Men alt kan ske – hvis bare man bliver ved med at vise flaget, indtil der er jobgevinst, er Anne Mette Brügges erfaring.

Ville du selv henvende dig til et rekrutteringsbureau, hvis du blev ledig?

”Ja. Jeg siger altid til folk, at de skal lægge deres cv ind i rekrutteringsvirksomhedernes databaser. Og jeg ved godt, det kan være grænseoverskridende, men jeg ville også presse på for at komme til en netværkssamtale – en én til én-samtale, hvor man får ideer til netværk og viden om forskellige brancher, hvor man måske ikke lige havde set nogle jobmuligheder.”

Hvad er forskellen på din rådgivning nu og tidligere?

”Den direkte kontakt og netværk er blevet endnu mere afgørende. Det handler om at få foden indenfor, så du kan vise dit værd. Og så er det lige meget, om du kommer i praktik, i løntilskudsjob, eller om du får en kort projektansættelse.”

Hvad er det sværeste i dit job?

”Ikke at overføre mine egne ambitioner på andre – at have tålmodighed i forhold til, hvor mange gange jeg skal give et råd, før de tager imod det. Det gør de måske først efter tiende gang.”

Hvad har overrasket dig mest, når du rådgiver nyuddannede?

”Hvor svært de har ved at sætte ord på, hvad de kan. De kan skrive lange akademiske ansøgninger, men det er vanskeligt for dem at skrive målrettet til virksomheden og konkret om deres egne kompetencer.”

Hvad er det bedste råd, du kan give en ledig djøfer lige nu?

”Akademikere starter ofte meget snævert i deres jobsøgning. De skal tænke mere bredt både arbejdsmæssigt og geografisk og se mulighederne i løntilskudsjob, praktik og i akademikerkampagnen. Ring til virksomheder, hvor du gerne vil arbejde. Bed om et møde – mange siger ja – og spørg, hvad det kræver, hvis du gerne vil arbejde for dem. Grænseoverskridende – men det rykker.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.