Med forvansket Keynes mod afgrunden...

Afdøde John Maynard Keynes er – små 80 år efter keynesianismens opstandelse efter 1930’ernes depression – stadig på toppen. Det citerer djøfbladet 05, 2011 The Economist for.

Keynes indtager således en andenplads på The Economists rangliste over, hvilke økonomer der skønnes at have haft størst indflydelse i verden det seneste årti. Bedømmelsen er foretaget af et panel på mere end 50 fremtrædende økonomer. Det er flot gået.

Og vi kan fra den tilstundende valgkamp bekræfte, at Keynes fylder meget i dansk økonomi – men sandelig også får skyld for meget, som han næppe ville bryde sig om. Og det sidste er jo nærmest synd. Selv om manden har været død 65 år.

Der går næppe et møde i det danske universitets-miljø, uden at Keynes bliver brugt som dække af oppositionen.

Særligt socialdemokrater henviser flittigt til Keynes, når de skal forklare deres aktuelle økonomiske politik, som kort sagt handler om, at vi skal afholde med en række ufinansierede offentlige udgifter. Aktuelt med den begrundelse, at man vil kickstarte økonomien og ”sætte gang i væksten”.

Det lyder besnærende – og let. Men skal man bruge Keynes, skal man bruge ham rigtigt! Keynes slog aldrig til lyd for generel lemfældighed med skatteborgernes penge. Han argumenterede for konjunkturbestemt finanspolitik, som holdt ledigheden nede, når krisen kradsede – og en finanspolitisk stramning, når krisen var passeret.

Sandheden er jo, at Socialdemokratiet har anvist præcis den samme økonomiske politik for Danmark før, under og efter finanskrisen.

Socialdemokraterne og SF har argumenteret for større offentlige udgifter alle dage. Vi skulle uddele store gaver – og udsætte gældsafviklingen - før krisen. Selv om økonomien var tæt på en overophedning.

Vi skulle også uddele store gaver, mens vi var i krise.

Og nu skal vi sandelig også uddele store gaver på et tidspunkt, hvor Danmark er ude af krisen.

Det hænger ikke sammen – og det flugter heller ikke med Keynes.

Vi lader os gerne inspirere af Keynes. Regeringens økonomiske politik har således stået på to ben gennem krisen. Delvis inspireret af Keynes gennemførte regeringen med Lars Løkke Rasmussen som finansminister Europas mest ekspansive finanspolitik for at holde den værste krise fra døren. Dels en række offentlige investeringer i skoler, plejehjem, veje, jernbaner og sygehuse, dels en grøn skattereform samt udskydelse af en række skatte- og momsbetalinger, som sikrede, at danske virksomheder overlevede, mens de var presset på kortsigtet likviditet.

Men nu, hvor Danmark stort set er kommet gennem krisen med en ledighed, der stadig er så historisk lav som fire (f-i-r-e) procent – det halve af vores nabolande – hvor vi står med et hul i statskassen, har udsigt til faldende arbejdsstyrke, og danske virksomheder hver eneste dag udfordres benhårdt på både hjemme- og eksportmarkederne, er tiden ærlig talt ikke til lemfældig omgang med de økonomiske teorier.

Realiteterne kræver mere end større gaver og lette løsninger. Vi er ikke fristet af vejen mod afgrunden med en forvansket Keynes…

Jakob Ellemannn-Jensen, koncernjurist, folketingskandidat (V), og Kristian Andersen, kommunikationskonsulent, folketingskandidat (V)