Juraens genkomst er bebudet

6.4.2011

af

Juraens genkomst er bebudet – både i erhvervslivet og i den politiske verden. Det fastslog Københavns overborgmester Frank Jensen (S), da han for nylig holdt oplæg i debatforummet Jura & Spin. Men har han ret?

Efter finanskrisen er den stærke stat på mode igen

Har tidligere justitsminister Frank Jensen ret, når han hævder, at juraen er på vej tilbage til tidligere tiders storhed?

”Ja, jeg tror, det er rigtigt på flere niveauer. Især i opgangstider betragtes juristerne lidt som fodslæberne, der altid peger på det, der ikke kan lade sig gøre,” siger leder af Juridisk Institut på AU, professor Lars Bo Langsted.

Ja, siger professor Steen Rønsholdt fra KU.

”De erfaringer, hele verden har gennemgået med finanskrisen, har givet staten en revival, som siger spar to. Man har alle steder, også i liberale kredse og lande som Storbritannien og USA, fået en ny respekt for, at det er nødvendigt med en effektiv regulering af finans- og markedskræfterne og dermed en stærk og effektiv stat.”

Se bare overskrifterne, da vi herhjemme lod Amagerbanken krakke og indskyderne tabe penge. Det gik verden rundt, siger han.

”Der er internationalt set en stemning af, at meget skal strammes op. Ikke bare i finanssektoren, men også i energi-, miljø- og en række andre sektorer. Med al regulering følger jura, så jo, i det lys vil vi bestemt se en opgradering af juraen.”

Flere mursten giver ingen mørtel

Dét, jurister gør, er at pege på sikre og lovlige muligheder for at gøre dét, man gerne vil, siger Lars Bo Langsted.

Men han advarer samtidig mod den anden yderlighed, hvor svaret på enhver risiko og fejl er flere regler.

”Så risikerer man et regeltyranni, hvor det vigtigste pludselig bliver at overholde reglerne. Så levnes de overordnede linjer, kreativiteten og viljen til at tage en kalkuleret risiko for lidt plads.”

Man kan heller ikke lave udtømmende regler for noget som helst, og jo flere regler, jo flere ’huller’ efterlader man også til dem, der ikke vil være ordentlige.

”Vi kan for eksempel tage, at Finanstilsynet nu kan afvise direktører eller bestyrelsesmedlemmer, hvis de mangler erfaring på det finansielle område. Det lyder jo som en fornuftig regel,” siger Lars Bo Langsted og fortsætter:

”Men ser man på mange af sagerne – både i den finansielle sektor og uden for – er de største skurke ofte personer, der har masser af erfaring og kompetence og derfor betragter sig selv som supermænd. Så dem rammer man ikke med disse regler. Omvendt er det også svært at lave en regel om, at man, hvis man har for meget erfaring og for meget selvtillid, ikke kan være direktør eller bestyrelsesmedlem.”

”Anstændighed – eller ordentlighed eller moral – er det mørtel, der skal sørge for, at murstenene, dvs. lovgivningen, hænger ordentligt sammen og danner en holdbar mur. Flere mursten giver ingen mørtel.”

Juraens genkomst i dansk politik – fup eller fakta?

Har Frank Jensen ret, når han bebuder juraens genkomst i det politiske liv efter et regeringsskifte?

Frank Jensen langer forventeligt ud efter den siddende regering. Den har som de facto-flertalsregering med DF kunnet undvige oppositionens krav om undersøgelser af legalitetsspørgsmål og omgå ministeransvarsloven, siger han til djøfbladet.

”Hvis vi får en S/SF-regering, er dét slut. Man vil være afhængig af Enhedslisten, og dem kan du ikke bare give en luns for at pakke sammen med de kritiske spørgsmål og frede ministeren. Sådan spiller klaveret ikke i dén side af det politiske spektrum,” siger Frank Jensen og fortsætter:

”I de sidste ti år har meget af det, som Justitsministeriet har haft ansvaret for – dvs. legalitet og grundlæggende balancer og principper – været trængt i baggrunden som noget juristeri og ’lad os nu komme videre’. Jeg tror, at juristerne under en ny regering vil få en mere fremtrædende placering i departementerne, og ministre og embedsværket skal indstille sig på i højere grad at blive udsat for kritiske undersøgelser. Det vil være slut med bare at sige, at der ikke er noget at komme efter.”

Ligner Foghs grundlovstale i 2001

Det er en typisk politisk udtalelse, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Institut for Statskundskab, AU.

”Men det er jo ikke det rene sludder. Det har en klar hensigt. Det minder om Anders Fogh Rasmussens angreb på den daværende regering i den grundlovstale, han holdt i 2001.”

Det var der, hvor Fogh bebudede et opgør med kammerateri og sammenspisthed, som fører til sløseri med pengene og elendig administration.

Grønnegaard Christensen stiller spørgsmålstegn ved, hvad der ligger i varslingen af juraens genkomst.

”Hvis det har noget med regler og regulering at gøre, så har der aldrig været reguleret så tæt og så meget som under den nuværende regering. Hvis det har noget at gøre med, at embedsmænd med en juridisk baggrund skulle være mere retsindige og påpasselige end økonomer og politologer, så er det noget, vi ikke aner noget som helst om.”

Men han giver Frank Jensen ret i pointen med den nuværende regerings de facto-flertal.

”Når det gælder en regerings reaktion på kritik og herunder også en kritik, der munder ud i krav om undersøgelser, er det værd at overveje, hvad det betyder, om en regering har flertal eller ej.”

Juristandelen er faldet

Steen Rønsholdt, professor fra KU, tror ikke, at juristerne i Justitsministeriet under en ny regering vil skubbe regnedrengene i Finansministeriet bagud i geleddet.

”Både Finansministeriet og Justitsministeriet repræsenterer på hver deres måde den effektive statslige styring og regulering, som genopretningen efter finanskrisen kalder på.”

Professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen, CBS, peger på, at juristerne fylder mindre i centraladministrationen end før.

”Store dele af den er blevet næsten affolket for jurister i de sidste cirka 30 år. I stedet er antallet af statskundskabskandidater øget voldsomt. Virkningen af det forstærkes af, at statskundskaberne ikke længere har obligatorisk jurastof i deres uddannelse.”

Respekt – uanset den parlamentariske situation

Det er ikke love og regler, der har været mangel på, siger formanden for Offentlige chefer i Djøf, direktør, cand.jur. Per Hansen.

”Tværtimod har vi fra Djøfs side gennem flere år peget på, at regelstyringen har taget overhånd i det offentlige.”

Men dét, som der måske også kan komme ud af den nuværende økonomiske krise, er respekt for de grundlæggende regler og respekt for, at det er nødvendigt med en ordentlig håndhævelse af dem, understreger han.

”Det skal vi i hvert fald holde fast i. Og det vil der nok også være behov for fremover – uanset den parlamentariske situation.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet