Hvor krisebevidste er danskerne egentlig?

Tag som eksempel Ralf Pittelkows kommentar ’Løkkes kamp mod det glad pip’, der blev bragt i Jyllands-Posten den 28. marts. Uden nogen nærmere begrundelse eller uddybning starter og slutter den med den blotte konstatering: ”Krisebevidstheden er ringe i befolkningen.” 

Samme konklusion nåede lektor i historie og samfundsforhold Michael Böss til i en kommentar i Berlingske Tidende, som blev bragt den 28. februar i år. Under overskriften ’Den manglende krisebevidsthed’ slog han fast, at danskerne ”åbenbart ikke har den krisebevidsthed, der skal til for at redde os ud af en krise, som er langt alvorligere end 1980’ernes.”

Og sådan kunne man ellers blive ved med at citere alt fra økonomer og chefredaktører til meningsmagere og politikere, der alle er enige om, at krisebevidstheden er uhyggelig lille i Danmark. Men passer det overhovedet, at danskerne ikke har en forståelse for de alvorlige økonomiske problemer, som Danmark og velfærdsstaten befinder sig i?

Danskerne puger penge sammen som aldrig før

Retter man blikket mod danskernes privatøkonomi, er det svært at genkende billedet af danskernes manglende krisebevidsthed. Det kan man blandt andet få syn for, hvis man kigger på danskernes opsparing, der er et ofte anvendt parameter for danskernes optimisme.

Ifølge Nationalbanken er danskernes opsparing i de danske banker i dag på cirka 770 milliarder kroner, hvilket er cirka 150 milliarder kroner mere, end hvad der stod på danskernes opsparingskonto i 2006, da dansk økonomi endnu var i topform.

Opsparingen er tilmed så stor, at Nationalbanken ved flere lejligheder – senest i slutningen af marts – har opfordret danskerne til at droppe lidt af deres privatøkonomiske krisebevidsthed og bruge af deres opsparing.

Forbrugerøkonom i Danske Bank Las Olsen mener også, at danskerne er ualmindeligt opmærksomme på, hvordan de makroøkonomiske problemer kan indvirke på deres privatøkonomi.

”Specielt under den her krise, har det været tydeligt, at der har været en meget markant krisebevidsthed. Der er en meget stor skepsis over for økonomien, som tilmed er væsentligt større end i andre lande,” siger han.

Las Olsen tilføjer, at det også kan ses i Danmarks Statistiks målinger af forbrugertilliden, der, siden krisen indtraf, er gået fra ’dyb krise’ til ’resignation’, mens forbrugerne i mange andre lande for længe siden er begyndt at være mere positive.

Overenskomster tyder på krisebevidsthed

Men en ting er selvfølgelig, hvad danskerne siger og gør, når det drejer sig om deres privatøkonomi, noget andet er, om de også har forståelse for de store problemer, som den danske vækst og konkurrenceevne befinder sig i.

Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener imidlertid, at der er tydelige tegn på, at lønmodtagerne over en bred kam har en udbredt forståelse for dansk økonomis problemer.

”Kigger man på de indgåede overenskomster, så er de i den grad udtryk for en krisebevidsthed,” siger han.

For djøfernes vedkommende er det da heller ikke ligefrem lønfest, der præger overenskomstforliget for 2011. Både de kommunale, regionale og statsligt ansatte kan se frem til nulvækst i lønnen i 2011, hvilket er lig med et reallønsfald, når der tages højde for, at priserne næppe holdes i ro i det kommende år. Alligevel forventer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen i lighed med hans forskerkolleger, at overenskomsterne bliver stemt hjem.

”Det er ganske bemærkelsesværdigt. Du skal årtier tilbage for at finde en overenskomst, der førte til reallønsfald. Det er i den grad udtryk for, at fagbevægelsen og medlemmerne har accepteret, at det er en kriseoverenskomst,” siger Flemming Ibsen, der tilføjer, at overenskomsterne på det private arbejdsmarked i 2010 også var præget af en stor krisebevidsthed.

Danskerne er klar til reformer

Det mest fremførte argument for, at danskerne ikke har nogen krisebevidsthed, er imidlertid danskernes holdninger, som de fremgår af det utal af meningsmålinger, aviserne og TV bestiller.

Eksempelvis mente lektor Michael Böss, at det var et tydeligt tegn på danskernes manglende forståelse for dansk økonomis problematiske situation, at blot 28 procent af vælgerne vurderede fremtidsudsigterne for dansk økonomi for ’dårlige’ eller ’meget dårlige’.

Den senest offentliggjorte meningsmåling fra Eurobarometer tegner imidlertid et andet og meget krisebevidst billede af danskerne. I meningsmålingen er mere end 20.000 europæere blandt andet blevet spurgt om, hvorvidt de er enige eller uenige i, at ’Selvom det kræver, at vi skal ofre noget lige nu, er vi nødt til at acceptere nogle reformer, som vil gavne de kommende generationer’. Af 1.049 adspurgte danskere er 94 procent enige i udsagnet, mens det for samtlige adspurgte europæere kun er 77 procent.

Billedet af de krisebevidste danskere går igen, når der spørges ind til reformvilligheden. Således mener 77 procent af danskerne, at ’Danmark har brug for flere reformer for at ruste sig til fremtiden’.

Endelig har danskerne ved flere lejligheder givet udtryk for, at de er klar til at droppe efterlønnen. Det gjorde de blandt andet i en måling foretaget af Megafon i januar, hvor 59 procent sagde, at efterlønnen skal afskaffes. 

Rettidig omhu i Danmark

Ifølge professor i økonomi Claus Thustrup Krenier, der er medlem af Det Økonomiske Råd, er det også kendetegnende for Danmark, at vi er forholdsvis gode til at tage hånd om problemerne, inden de når græske eller portugisiske dimensioner.

”Helt tilbage fra Poul Nyrup Rasmussens regeringstid er der gennemført forskellige reformer, der gør, at vi står ganske godt rustet i forhold til mange andre europæiske lande,” siger Claus Thustrup Krenier, der blandt andet fremhæver Nyrups arbejdsmarkedsreformer, Velfærdsaftalen fra 2006 og Genopretningspakken som eksempler på danskernes rettidige omhu.

”Vi har været ganske gode til at gennemføre reformer, der ikke er superpopulære, men nødvendige,” siger han.

Offerviljen er stor i Danmark

Selvom det kræver, at vi skal ofre noget lige nu, er vi nødt til at acceptere nogle reformer, som vil gavne de kommende generationer?

Er du villig til at nedsætte din levestandard nu for at sikre en ordentlig levestandard for de kommende generationer?