Djøfere vælger de klassiske efteruddannelser

”Djøferne er blevet mere selektive. For nogle år tilbage gik de efter, hvad der var nyt og sjovt. Nu skal de fra starten kunne se, at deres uddannelsesvalg kan omsættes direkte enten til personlig handlekraft eller faglig opgradering,” fortæller Hanna Line Jakobsen, chefkonsulent for Djøfs efteruddannelse, der hvert år efteruddanner over 3.000 djøfere, flest fra den offentlige sektor, men også mange fra den private.

Også Mannaz, der har mange tusind djøfere gennem deres efteruddannelsessystem om året fra offentlige og især store private virksomheder, mærker tendensen.

”Folk vil være sikre på, at de får noget for deres penge. Og det er lettere at se, at de får noget tilbage på udviklingsforløb i ledelse end fx mindfullness. Derfor er de klassiske ledelsesdiscipliner i fokus,” fortæller Søren Bolvig, vicedirektør i kompetencevirksomheden.

Fra Lean til ledelse

Finanskrisen har sat sit præg på djøfernes prioritering af efteruddannelse. Ikke at djøferne uddanner sig mindre. På Djøfs egne efteruddannelser har der været en støt stigning over årene, men nu skyldes stigningen andre uddannelser end tidligere.

Mannaz kobler djøfernes ændrede præferencer inden for efteruddannelse med den udvikling, samfundet generelt har været igennem de seneste år.

”Da finanskrisen var på sit højeste, strammede virksomhederne op og folk søgte uddannelser i performancemanagement og lean. Nu har de store virksomheder trimmet og er i fuld gang med at eksekvere de nye strategier. Folk efterspørger derfor kurser i autentisk lederskab, CSR og som sagt de klassiske ledelsesdiscipliner, der handler om at sikre følgeskab fra sine medarbejdere.”

Djøfere vælger selv

Men hvor kommer initiativet til efteruddannelsen fra? Er det djøferne selv eller deres chefer, der sender dem på skolebænken?

”Initiativet kommer fra djøferne selv. På de lange kurser, som fx diplomuddannelser i ledelse, har 85 procent af deltagerne selv taget initiativet. På de korte er det 57 procent,” siger Hanna Line Jakobsen og forklarer forskellen med, at de korte kurser er mere redskabsorienterede og mere direkte anvendelige.

Det kan fx være, at ens viden om personalejura skal strammes op, eller at man trænger til en kort uddannelse i projektledelse. Og det ser ens chef måske lige så hurtigt, som man selv gør det. De længere kurser udspringer i højere grad af den enkeltes ønske om at dygtiggøre sig og ofte også udvikle sine kompetencer på en måde, der kan kvalificere til et nyt job.

Hanna Line Jakobsen henviser til en undersøgelse om efteruddannelse fra 2010, hvor tre ud af fire svarer, at deres korte efteruddannelse primært har gavnet dem i deres nuværende job, mens kun én ud af fire svarer, at det har givet dem bedre muligheder fremadrettet. Når det gælder de lange efteruddannelser, svarer lidt under halvdelen, at uddannelsen primært har gavnet dem i deres nuværende job, mens lidt over halvdelen svarer det modsatte – at uddannelsen primært gavner dem fremadrettet.

Undtagelsen, der bekræfter reglen

Samme undersøgelse viser, at djøfere i dag vægter udviklingen af de faglige kompetencer højere end udviklingen af de personlige kompetencer – både for korte kurser, mellemlange kurser og HD, master eller diplomuddannelser. Men ingen regel uden undtagelse: