Djøf mener

Der er gang i regnemaskinerne forud for de økonomiske 2020-forhandlinger på Christiansborg og i Finansministeriet. Tal flyver rundt i luften. Ændring af overførselsindkomster, besparelser på kernevelfærden, bud på gældsudviklingen og arbejdsløsheden. Ingredienserne er mange, og det er nødvendigt, når Danmark skal rykkes ud af krisen.

Djøf har som bekendt slået til lyd for, at den gældende efterlønsordning har tjent sin tid, og at der nu er behov for en anden og langt mere fleksibel og målrettet ordning for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Her rækker det ikke med regeringens forslag om justering af sagsbehandlingstiden for førtidspensionsansøgninger fra seniorer. Djøf opfordrer til, at ændringer af efterlønnen i givet fald ikke alene bliver et spareprojekt, men en reel reform, der er med til at sikre samfundet den arbejdskraft, der er behov for.

Her og nu skal vi have de ledige akademikere, især dimittenderne, i job. Hellere i dag end i morgen. Djøf er her kommet igennem med mærkesager på to fronter. Først besluttede Københavns kommune ekstraordinære akademikerinitiativer for i alt 33 mio. kr. i 2011 og 2012 målrettet 850 nyledige akademikere og 1.650 langtidsledige. Dernæst kom regeringen med 42 mio. kr. til en landsdækkende indsats i samme periode. Med en forlængelse af Akademikerkampagnen målrettet små og mellemstore virksomheder, en genåbning af Videnpilotordningen samt en særlig pulje til erhvervsrettet kompetenceudvikling ved ansættelse af akademikere i små og mellemstore virksomheder.

Også vi akademikere skal arbejde i flere år, end vi gør nu. Selvom vi som højtuddannede allerede trækker os meget sent tilbage fra arbejdsmarkedet og bruger efterlønnen meget lidt. Faktisk er investering i universitetsuddannelser en vej frem mod en øgning af arbejdskraftsudbuddet. Det er også god samfundsøkonomi – også for de offentlige budgetter.

I regeringens 2020-plan kan man få det indtryk, at regeringen i forhold til uddannelse ser isoleret på det kortsigtede regnestykke for den offentlige sektor. Således konstaterer man, at ”den produktivitetsforøgelse, som større uddannelse fører med sig, således ikke (kan) påregnes at styrke de offentlige finanser.” Indtrykket er forhåbentligt ikke dækkende for regeringens holdning.

Djøf mener, at hele samfundet – og i helt særlig grad den private sektor – har brug for mere og bedre uddannelse. Det gælder især universitetsuddannelserne. Investeringer i disse uddannelser er kloge og nødvendige investeringer i fremtiden, som giver meget store afkast. De samfundsmæssige investeringer i en djøf-uddannelse er fx tjent ind på 11 måneder. Sæt ambitionerne op. Øg 50 pct.-målsætningen om videregående uddannelse.