Verdens bedste styringsmodel er formentlig dansk

08-03-2011
3 min.

Kommentar.

Hvad er egentlig værdien af gode beslutningsinformationer? Det satte det internationale analysebureau IDC sig for at undersøge ved at besøge en lang række virksomheder verden over, og konklusionen på dette arbejde var, at en dansk virksomhed lå helt i toppen. Analysebureauet konkluderede, at den danske virksomhed havde opnået en Return on Investment (ROI) på implementeringen af styringsmodellen på hele 889 procent!!! Dette tal er exceptionelt højt i forhold til mange andre projekter i både offentlig og privat sektor, som kan have udfordringer med at eftervise en positiv ROI efter udvikling og organisatorisk implementering af styringsmodellen.

Baggrunden for den exceptionelle succes var en klar forståelse for, at en styringsmodel først bliver værdiskabende, når alle medarbejdere involveres og tager medejerskab i at eksekvere organisationens strategi og mål. Involvering af alle medarbejdere til at forstå organisationens strategi og koblingen til, hvordan den enkeltes daglige indsats og beslutninger bidrager til at understøtte strategien, var nøglen til at skabe en styringsmodel i verdensklasse. Den danske virksomhed har på en lang række konferencer i såvel Danmark som internationalt delt ud af deres erfaringer, som bør være meget værdifulde for organisationer, der ønsker at understøtte deres strategi og mål via en styringsmodel i verdensklasse.

I stedet for at lære af, hvad der er lykkedes for andre, er det derfor overraskende, at andre organisationer reagerer ved at argumentere for, hvorfor den danske virksomheds erfaringer ikke kan overføres til deres organisation. Hvad er der galt i at søge at skabe sammenhæng mellem strategien og de daglige beslutninger? – og hvorfor er det ikke interessant at arbejde for at skabe en styringsmodel i verdensklasse? Er det finanskrisen, der har fjernet motivationen for at søge efter verdensklasse? Finanskrisen har ikke stoppet Rasmus Kofoed i sin søgen efter gastronomisk verdensklasse, og dansk håndbold er vist heller ikke færdig med at arbejde på at nå verdensklasse. Så hvorfor har andre danske organisationer, herunder den offentlige sektor, ikke samme ambition om at nå verdensklasse inden for deres felt?

Vores erfaringer fra blandt andet et tæt samarbejde med en lang række danske og internationale organisationer er, at et ambitionsniveau om at opnå verdensklasse inden for et felt gør sandsynligheden for at få succes mange gange større, end hvis ambitionsniveauet blot er bevidstløst at skære ned på alle områder i et forsøg på at spare sig gennem krisen. En styringsmodel i verdensklasse kan fint understøtte en strategi, der indebærer tilpasning til et formindsket aktivitetsomfang på udvalgte områder. Det afgørende for organisationens succes er imidlertid, at medarbejderne involveres i strategien og får let adgang til relevant beslutningsinformation, der understøtter deres daglige virke.      

Hvad kan andre private, halvprivate og offentlige organisationer så lære af den danske virksomheds erfaringer med at opbygge en balanceret styringsmodel i verdensklasse?



Er målet at gøre alle medarbejdere i stand til at træffe sunde og selvstændige beslutninger, er det afgørende, at alle medarbejdere dagligt får adgang til relevant information direkte koblet til den enkelte beslutning, som han/hun står over for at skulle træffe. Det kan være, når medarbejderen skal indgå en ny eller udvidelse af en eksisterende kontrakt med en kunde eller leverandør, eller når en medarbejder i kommunen bliver ringet op af en borger, som ønsker at flytte til kommunen.

På denne måde kan organisationen skabe og opnå en styringsmodel i verdensklasse – og hvorfor egentlig sige nej til det?

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.