Misundelse på arbejdspladsen

08-03-2011
5 min.

Misundelse er ikke en unormal størrelse på arbejdspladsen. Hvordan slipper du af med din egen misundelse, og hvordan undgår du at blive ramt af kollegernes? Djøfbladet har spurgt erhvervspsykolog Edith Kahlke.

Misundelse er en helt grundlæggende følelse i mennesket, som vi alle er nødt til at forholde os til – også i arbejdssammenhænge.

”Misundelse kommer af, at vi er sociale væsner. Vi ser rundt i flokken og vurderer de andre: Der er en, der har noget, jeg gerne ville have haft,” siger erhvervspsykolog Edith Kahlke om de tanker, der ofte løber igennem hovedet på os, når vi oplever en kollega med succes.

Det kan handle om størrelsen på lønchecken, titlen eller skrivebordets omfang.

”Tit vil det få os til at føle os uretfærdigt behandlet: De andre fik mere end mig. Det kan ikke være rigtigt!” siger Edith Kahlke.

Misundelse er også en forsvarsmekanisme, påpeger hun:

”Vi beskytter os selv ved at placere skyld og forklaringer på, hvorfor andre lykkes bedre end os, ude i omverdenen. For når vi er misundelige, tager vi ikke selv ansvar, vi glemmer at tage initiativ, og vi ser i det hele taget ikke altid realistisk på os selv og vores egne kompetencer. På nogle punkter letter det tilværelsen at tænke sådan,” siger Edith Kahlke. 

Få feedback fra venner

Det kan være en god ide at vifte den nagende misundelse væk og i stedet forsøge at se objektivt på sig selv, sine kompetencer og handlinger.

”Vær detektiv på dine egne tanker. Og få feedback om dig selv og dine kompetencer fra folk, der kender dig,” råder Edith Kahlke.

Medmindre du virkelig er blevet uretfærdigt behandlet, kan det hjælpe dig til at forstå og indse, hvorfor det var kollegaen og ikke dig, der fik hjørnekontoret og den fede bonus. Og måske lægge en slagplan for, hvordan det bliver dig næste gang.

Andres input kan være godt at få med i regnestykket, da misundelse langt fra altid er en rationel størrelse. Selvom du ser nøjagtig det samme som kollegerne eller chefen, kan I sagtens opfatte det vidt forskelligt.

Frem med de positive tanker

Helt at slippe for negative tanker kan de færreste, men du kan træne at tænke mere positivt.

”Hvis du hver dag arbejder med at finde tre ting, du er taknemmelig for, begynder du med tiden at se anderledes på tingene. Det giver dig en mere optimistisk tilgang til verden. Og det forbedrer også din livskvalitet, er jeg overbevist om,” siger Edith Kahlke.

At både du og kollegerne har en positiv tankegang, påvirker også i høj grad organisationen og arbejdsklimaet. Det skyldes, at et negativt syn smitter meget lettere end det positive og derfor hurtigt kan overtage styringen på arbejdspladsen.

”Et par kolleger, der er mest optaget af det, andre har fået, og det, de måske selv føler sig snydt for, kan sætte dagsordenen og ødelægge stemningen og kulturen på arbejdspladsen,” advarer Edith Kahlke.

”Derfor må chefen også på banen og tage ansvar,” mener hun.

Åbenhed og målbarhed

Erhvervspsykologen er i det hele taget en varm fortaler for rene linjer og klare succeskriterier for alle medarbejdere. Jo mere målbare og synlige krav og succeskriterier er på arbejdspladsen, desto sværere er det nemlig at blive misundelig på sine kollegaer.

”I en fodboldklub er det fx svært at være i tvivl om, hvad der tæller, og hvorfor nogle tjener mere end andre. Det samme i et callcenter, hvor alle kan se, hvem der har solgt hvad,” nævner Edith Kahlke som eksempler på tydelige vurderingskriterier.

Men mange steder er det ikke helt så åbenbart for medarbejderne, hvad de selv vurderes på, og hvad kolleger – også dem i andre afdelinger – belønnes for.

”Fx ses sælgere i mange organisationer som helte, uden at man i helt samme grad belønner de øvrige funktioner, der gør sælgernes resultater mulige.” 

Og når ingen rigtig ved, hvordan den øvrige organisation passer ind i puslespillet og belønnes, så får både forvirring og misundelse frit slag – hvilket ikke gavner nogen.

Edith Kahlke mener også, at der bør herske åbenhed om løn på arbejdspladsen.

”Det kan være hårdt at være åben, men det er sundt for organisationen. I den lukkede organisation opstår der myter. Og så kommer misundelsen,” argumenterer hun.

Klokkeklar, no-nonsense ledelse

Ledelsen i enhver organisation har en stor del af ansvaret for at holde misundelsen i skak, men også for, om der i det hele taget er noget for medarbejderne at blive misundelige over, mener Edith Kahlke. Hun opfordrer til, at man som leder melder helt klart og entydigt ud omkring, hvad man forventer, og hvordan medarbejderne måles og belønnes:

”Jo mere tydeligt, du som leder viser, hvad der skal til for at stige i løn eller få en forfremmelse, desto mindre grobund for misundelse vil der være på arbejdspladsen. Misundelse trives simpelthen ikke ret godt i organisationer, der er tydelige omkring kriterierne.”

Drop janteloven og lighedsidealet

Den danske mentalitet har også en del af skylden for, at misundelse finder vej ind på vores arbejdspladser:



”På nogle punkter dyrker vi misundelsestankegangen i Danmark. Vi lever i et meget lighedsorienteret samfund. I USA bliver man belønnet for at prøve og for at have prøvet. Her har vi i stedet janteloven,” siger Edith Kahlke med henvisning til, hvorfor danskere kan opleve at blive set skævt til, hvis de stikker næserne frem, har ambitioner og går efter drømmen.

Både janteloven og frygten for at blive ramt af kollegernes misundelse er med til at påvirke miljøet på arbejdspladsen i negativ retning, mener hun:

”Vi dukker måske hovedet og lader være med at søge nye arbejdsopgaver og forfremmelse. På den måde skaber misundelsen en begrænsende og indskrænkende kultur.”

Gør derfor op med både jantelov og lighedsideal, lyder opfordringen fra erhvervspsykologen. Accepter – både som medarbejder og som leder – at der er forskel på os, og at det er helt okay. Så får misundelsen langt sværere vilkår.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.