Kvindekvoter i bestyrelser på vej fra EU

9.3.2011

af

I Danmark siger regeringen og det meste af erhvervslivet nej til kønskvoter som vejen til at få flere kvinder ind i bestyrelser. Men nu er EU på vej med en overhaling indenom. Det sker, fordi antallet af kvinder i bestyrelser i EU-landene har stået stille i tyve år.

Kommissæren for det indre marked ventes til april at fremsætte et forslag om lovgivning om, at virksomheder skal have en bestemt andel kvinder i bestyrelsen. Hvor stor en andel vides endnu ikke.

Norge, Finland, Island, Holland, Spanien har i dag lovkrav. I Sverige, England, Italien og Bulgarien findes der bestemmelser om det i erhvervslivets eget corporate governance regelsæt.

Norge var først med i 2003 at indføre en 40 procents kvote i a/s-bestyrelserne – med trussel om tvangsopløsning som sanktion. Kvoten er nu her efter otte år ifølge forskningsdatabasen Kvinfo opfyldt.

De spanske virksomheder har indtil 2015, hvor de skal have 40 procent kvinder i bestyrelserne.

Frankrig fik i januar en ny lov, der giver de 2000 største franske virksomheder seks år til at få 40 procent kvinder ind i bestyrelserne. Hvis ikke ryger bestyrelsesmedlemmernes honorar.

I Tyskland kører debatten ifølge Børsen indædt efter, at en optælling har vist, at kun 11 af 490 direktionsmedlemmer er af hunkøn i Tysklands største virksomheder. Den tyske arbejdsminister vil have en 30-procents kønskvotelov. Hun henviser til, at en ti år gammel gentleman agreement med erhvervslivet intet har ændret. Men kansler Merkel siger nej.

På dansk grund kom Ugebrevet A4 for nylig frem til, at der på tre år kun er kommet tre flere kvinder til tops i bestyrelserne i dansk erhvervsliv. Med det tempo når vi frem til 2073, før der af frivillighedens er en ligelig kønsfordeling.

Djøf meldte i 2008 ud, at Djøf – netop i lyset af den manglende udvikling – går ind for lovgivning om, at der skal være mindst 40 procent kvinder i bestyrelser af private virksomheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet