Job til 1.000 akademiker-isbrydere

23.3.2011

af

Foto: Jonas Vandall Ørtvig/Scanpix

Foto: Jonas Vandall Ørtvig/Scanpix

Finansordfører Ole Sohn (SF).

Er du enig i, at et løft af videnindholdet i de små og mellemstore virksomheder er afgørende, hvis Danmarks produktivitet skal øges?

”Ja, absolut. Selv en enkelt højtuddannet kan bidrage til at løfte produktiviteten og væksten og dermed til at skabe arbejdspladser. SF vil genindføre Isbryderordningen for en toårig periode, så op til 1.000 akademiker-isbrydere skal kunne få job i små og mellemstore virksomheder. Vi vil markedsføre ordningen, så de små og mellemstore virksomheder lærer den at kende, og virksomheder, der ikke før har haft en akademiker ansat, kan få et tilskud til at ansætte en akademiker svarende til højeste dagpengesats i seks måneder.”

I S/SFs udspil ’De unge skal med’ vil I skabe 15.000 flere studiepladser. Sikrer I dermed, at der bliver uddannet nok højtuddannede til erhvervslivet?

”Vi vil sammen med S annullere regeringens besparelser på uddannelse og forskning. Jeg forstår ikke, at regeringen sparer netop her, når vi ved, at vi skal leve af uddannelse i fremtiden. Virksomhederne vil efterspørge uddannet arbejdskraft i fremtiden. Vi vil sætte penge af til både bedre kvalitet og mere uddannelse. Derved investerer vi i at give det danske arbejdsmarked en uddannet arbejdskraft i fremtiden. Det er helt forkert at spare her.”

Hvordan vil I skabe mere kvalitet i uddannelserne?

”Vi skal som politikere ikke administrere universiteternes penge. Det står de selv for. Men vi forventer, at de penge, staten satser på uddannelser, både går til flere studiepladser og til bedre kvalitet. Det er en skandale så få timer, de studerende har på nogle studier. Det bør der rettes op på. Konkret øremærker vi 600 mio. kr. til øget kvalitet på de videregående uddannelser.”

Hvor mange penge vil I allerede i 2011 bruge på at markedsføre de højtuddannede overfor de mindre virksomheder?

”Vi har ikke afsat et præcist beløb. Men vi er helt bevidste om, at markedsføring og et ordentligt kendskab til ordningen og mulighederne i den er dét, der fører succesen i mål. Det har vi også fremhævet i vores udspil.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet