I form til mediefight

Når man kalder andre for tyveknægte for rullende kameraer, risikerer man at få nogle slag over næsen, men medierne elsker den ligefremme, provokerende og iltre stil, som Charlotte Lindholm lægger for dagen, og det er blandt andet derfor, at direktøren for Dansk Aktionærforening var Danmarks mest citerede kvindelige økonom i 2010. Det har dog ikke været et mål i sig selv for Charlotte Lindholm, men da hun så sig selv på en 20. plads på Dagbladet Børsens liste over mest citerede økonomer, fik hun ambitioner.

”Nu er det ikke længere nok at være den mest citerede kvindelige økonom, nu vil jeg være den mest citerede økonom,” siger hun med et stort grin og indrømmer, at det nok er urealistisk. Så skal hun slå folk som Danske Banks cheføkonom Steen Bocian og nationalbankdirektør Nils Bernstein.

Men hun har tilsyneladende noget at have sin selvtillid i. Folk omkring hende og fagfæller fremhæver netop hendes evne til at formulere sig klart og præcist.

”Hun er rapkæftet, men det er vel også, hvad hun er ansat til. Det er kendetegnende, at hun taler om aktiehandel og investering, så det ikke bare er fagsnak for nørder. Hun gør det til et hverdagstema ved at omskrive fagudtryk, så alle kan forstå det. Og hun har givet den finansielle sektor et tiltrængt spark bagi for at få anstændigheden tilbage i en branche med en flosset forretningsmoral,” lyder skudsmålet fra cheføkonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum, der tilføjer:

”Hun optræder ikke som fagperson. Hun arbejder med kommunikation, og det er ikke hendes rolle teknisk at skille produkter ad,” siger Carsten Holdum, som i øvrigt er placeret på en 11. plads på Dagbladet Børsens liste. Nummer ni på listen, Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg, supplerer:

”Der er ingen tvivl om, at hendes faglighed er på plads i forhold til teoretisk viden, men hun er jo ikke rådgiver eller analytiker, som skal forklare sammenhænge ned til sidste komma. Hun er først og fremmest kommunikator i Dansk Aktionærforening, hvor man skal kunne kommunikere med mange forskellige mennesker. Det kræver sin dame.”

Dikkende lammehaler

Charlotte Lindholms baggrund som journalist og tv-vært fornægter sig ikke. Selv mener hun, at en af hendes styrker er, at hun kommunikerer ekstremt klart.

”Jeg er ikke tilhænger af at afsende budskaber, der kan fortolkes for meget. Jeg går helt ud til grænsen af, hvad man kan, og det er meget bevidst. Vi har oplevet nogle ting i finanssektoren, som er fuldstændig uacceptable og uanstændige. Og hvis vi i Dansk Aktionærforening ikke skal påpege, når der er noget galt, ved jeg ikke, hvem der ellers skal gøre det. Det er dybt utroværdigt, hvis vi skal være nogle dikkende lammehaler i en interesseorganisation, når det handler om at beskytte vores medlemmers interesser.”

Om Charlotte Lindholm er gået over grænsen, er formentlig op til retten at afgøre. Efter massive problemer i Aarhus Lokalbank i efteråret 2010 kaldte Charlotte Lindholm på TV 2 den østjyske banks ledelse for ’banditter i habitter’ og sagde: ”De har altså simpelthen i den grad stjålet fra aktionærerne, og de har selvfølgelig gjort det i mørket og forsøgt at skjule det, og nu bliver det åbenlyst, at de er nogle tyveknægte.” Den udtalelse har kostet Charlotte Lindholm og Dansk Aktionærforening en stævning for injurier, men det lever direktøren fint med og tilføjer, at der skal noget til, før hun fyrer sådan en bandbulle af sted.

”Jeg mener, at vi, når vi har dokumentation for, at noget er rivravruskende galt, skal sørge for, at vores medlemmer får informationen.”

Hvilken dokumentation er det, I har, som andre ikke har?

”Vi har en masse folk, vi kan trække på i foreningen – folk, der er utrolig kyndige, og som har det som deres passion og livsgnist at sidde og pille de her ting fra hinanden. Så det er ikke sådan, at jeg står fuldstændig alene. Og jeg hiver kun pistolen op og skyder, hvis jeg ved, jeg har noget at have det i,” siger hun og trækker en imaginær pistol op af bæltet.

Noget tyder på, at hun ramte plet med hensyn til Aarhus Lokalbank. Både den tidligere bestyrelse og direktion er nu byttet ud, og banken er blevet reddet fra at ende i statens selskab Finansiel Stabilitet, ved at staten er blevet majoritetsejer af banken. Finanstilsynet har desuden meldt banken til bagmandspolitiet for kursmanipulation.

Plattenslagerfirma

Charlotte Lindholm har flere gange råbt højt på vegne af aktionærerne. For nylig kaldte hun investeringsfirmaet Ceca Formueinvest for et plattenslagerfirma og rådede foreningens medlemmer til at holde sig langt væk. Eksemplerne er utallige, og Charlotte Lindholm har da også haft sit at se til, siden hun blev headhuntet. Faktisk var blækket på kontrakten dårligt tørt, før finanskrisen brød ud. 

”Det har været en stor mundfuld. Hvis jeg havde vidst, hvad jeg gik ind til, havde jeg ikke turdet sige ja,” siger Charlotte Lindholm med henvisning til dengang hun som vært på Pengemagasinet blev stresssyg. Hun havde blandt andet kæmpet i et helt år for at få et interview med Skype-milliardæren Janus Friis, som hun kalder en af Danmarks mest utilgængelige personer. Det lykkedes til sidst at lave et tv-portræt af den sky milliardær i London, men Charlotte Lindholm betalte prisen for sine ambitioner.

”Jeg var meget pligtopfyldende, men glemte, hvad det krævede af mig selv. Jeg var ikke god til at sige: ’Det kan ikke lade sig gøre’. Samtidig var jeg frustreret over de beslutninger, som ledelsen i DR traf, når det handlede om den strategiske udvikling af programmet. Der var for meget fokus på overfladisk forbrugerstof i stedet for tungere erhvervshistorier. Det blev for Aftenshowet-agtigt, og jeg følte, jeg skulle gøre vold på mig selv for at lave det.”

Churchill og høj cigarføring

Da Charlotte Lindholm kom tilbage fra sin sygemelding, indså hun, at hun var et sted i livet, hvor hun skulle noget andet. Det var svært at sige op, men hun gjorde det og startede sit eget firma, hvor hun blandt andet tilbød medietræning og rådgivning om kommunikation på topledelsesniveau. Der begyndte så småt at tikke jobtilbud ind om stillinger som kommunikationschef i diverse firmaer, men Charlotte Lindholm ’tændte ikke på det’. Lige indtil Dansk Aktionærforening meldte sig på banen.

”Min første tanke var, at det var nogle gamle Churchill-typer med høj cigarføring. Nogle storkapitalister og gnavne gamle mænd, der brokker sig. Men efterhånden blev det oplagt for mig, fordi det var en politisk virksomhed, hvor jeg kunne påvirke lobbyagtigt og samtidig få en kommerciel erfaring. Og så havde de nogle medieplatforme, som skreg til himlen, og der ville jeg kunne levere med min erfaring fra medierne.”

Og Charlotte Lindholm har leveret, hvis man spørger hendes bestyrelsesformand.

”Hendes primære styrke er, at hun er fandenivoldsk på en saglig måde,” siger Niels Mengel, som også har et svar på, hvor sagligt det er at kalde bankdirektører for banditter i habitter og tyveknægte på direkte tv.

”Vi skal ikke være Ekstra Bladet, men den seriøse og saglige vagthund. En gang imellem skal vi sige: ’Nok er nok’. Selvfølgelig er det her sagt på en populær måde, men hun har noget at have det i, fordi det bygger på observationer af det, der er sket i årene op til finanskrisen,” siger bestyrelsesformanden, som ikke ser det som et mål i sig selv at få mange citater i pressen.

”Det er et resultat af, at hun færdes vant i medierne, og af finanskrisen, som har stillet krav om kommentarer. Hun har skabt større synlighed og har bidraget til en professionalisering af foreningen, og det var noget af det, vi forventede af hende, fordi vi havde nået en størrelse, som krævede et niveauskifte fra græsrodsbevægelse til interesseorganisation,” forklarer Niels Mengel og fremhæver blandt andet en stigning i firmamedlemskaber og foreningens aktiemesse, som i 2010 var den største nogensinde.

Den sidste idiot

Hvis Charlotte Lindholm selv skal fremhæve resultater fra sin tid som direktør, er Amagerbanken og Roskilde Bank ikke til at komme udenom.

”Det, der har betydet mest for mig, er, at vi fik Forbrugerombudsmanden til at hjælpe dem, der var kommet i klemme i Roskilde Bank. Det var en forfærdelig proces. Og så var jeg glad for, at ledelsesholdet i Amagerbanken røg ud, for der var meget at kritisere. Også mere end vi troede. Jeg var ked af at se banken kollapse, men det var desværre det, jeg havde frygtet skulle ske.”

Charlotte Lindholm kalder det uanstændigt og i strid med god moral, at banker som Roskilde Bank har lånt penge til privatpersoner, for at de kunne købe bankens aktier.

”Man kan ikke med god samvittighed få en invalidepensionist til at investere sin forsikringssum i én aktie i en bank. Det er så meget i strid med min moral og etik, at jeg simpelthen ikke forstår, hvordan man kan leve med sig selv. Det er mit ønske, at investorerne bliver klædt bedre på til at være mere kritiske.”

Charlotte Lindholm kalder bankdirektører ’banditter i habitter’, og hun er citeret for: ”De små er de store tabere,” men at kalde hende socialist er alligevel at gå for langt.

”Så var jeg nok havnet det forkerte sted. Jeg er kapitalist, men med et humant ansigt. Det er den bedste model, vi har, men der er nogle ulemper ved den, som kræver regulering. Markedet er ikke altid den bedste regulator. Den sidste idiot er ikke født, og der findes altid samvittighedsløse mennesker, som er græskkatolske over for, hvad de udsætter andre folk for.”