Får bonuspoint for fejl

9.3.2011

af

Friere ledelsesform på Københavns Rådhus skal imødegå kontrol og regelstyring.

Sidst på året tropper lederne af kommunens kultur- og fritidsinstitutioner en ad gangen op på adm. direktør Carsten Haurums kontor på Københavns Rådhus med et særligt ærinde.

De skal hver især redegøre for to fejl, de har begået i løbet af det forgangne år. Ikke for at undskylde dem, men for at få udbetalt deres fulde bonus. Det indgår nemlig i hver enkelt leders resultatlønskontrakt, at han eller hun er forpligtet til at begå mindst to fejl ’af strategisk og taktisk karakter’ om året – og desuden på kvalificeret vis modsige direktionen, når lejlighed byder sig.

Alvorlig ment gimmick

Det er et af eksemplerne i et nyt visionsoplæg ’De skjulte velfærdsreserver’ om en bedre offentlig sektor ved hjælp af ledelse med social kapital – forstået som værdien af gode relationer i stedet for kontrol, regelstyring og et fagligt defineret ledelseshierarki.

’To-fejlsreglen’ er selvfølgelig også en gimmick, men den er ment, og den bliver taget alvorligt, forklarer Carsten Haurum i oplægget.

’Den er et konkret udtryk for, at vi gerne vil vise fuld tillid til vores institutionsledere. De skal turde handle på egen hånd, og når man handler, begår man fejl. Så det er deres handlekraft og risikovillighed, vi belønner.’

Der er dog ikke point for dumme eller banale fejl og heller ikke for at begå den samme strategiske fejl to gange.

Visionsoplægget er skrevet af Væksthus for Ledelse (lederweb.dk), som er et samarbejde mellem arbejdsgivere og medarbejdere i kommuner og regioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet