Barsel påvirker djøf-kvinders løn og karriere

Barsel påvirker djøf-kvindernes muligheder, når de kommer tilbage fra barselsorlov, og koster både i lønstigning, efteruddannelse og avancement. Det viser en undersøgelse blandt 1.361 kvindelige og mandlige djøfere under 40.

De mænd, der havde holdt barselsorlov, havde stort set ikke mærket nogen bivirkninger. Men det havde kvinderne. Hver tredje har fået nej til lønforhøjelse på grund af barsel. Hver femte har oplevet, at de blev snydt for en forfremmelse eller flyttet til mindre attraktive opgaver.

”Mange kvinder, som vi taler med, får ordret at vide, de ikke kan komme i betragtning til lønforhøjelse, fordi de skal på barsel,” forklarer konsulent i Djøfs Rådgivningscenter, Mette Knudsen og fortsætter:

”Eller de får at vide, at de skal flyttes fra en central placering til en mindre central placering, fordi man går ud fra, at de ikke længere kan klare det samme. Eller der er meldt en fyringsrunde ud, og så er de bange for at blive fyret, fordi de er gravide.”

Det er ikke lovligt ifølge ligebehandlingsloven, at barsel på nogen skal påvirke ens muligheder på jobbet, fx heller ikke at afvise en lønforhandling, understreger Mette Knudsen.

Men hver eneste dag får Djøfs medlemsrådgivning henvendelser fra kvinder, der føler sig dårligt behandlet, når de tager barsel.

Djøfs undersøgelse viser dog samtidig, at en meget stor del af kvinderne rent faktisk har haft den omvendte oplevelse: De har slet ikke oplevet, at barsel har påvirket deres muligheder på jobbet.

47 procent af kvinderne har således fået lønforhøjelse før, under eller umiddelbart efter barsel. 80 procent mener ikke, at deres barsel har forhindret dem i at få efteruddannelse.

Ender i barselsfælden

Mønsteret i Djøfs undersøgelse passer med al eksisterende empiri og forskning, lyder det fra professor, dr.oecon. Nina Smith, Aarhus Universitet.

”Faktisk er det mere end overraskende, at der er så mange, der siger nej til, at deres barsel har haft nogen negativ betydning, for barselsorlov har konsekvenser for kvinders karriere, fordi det er dem, der tager langt det meste af barselsorloven. Derfor er det logisk, at også højtuddannede djøf-kvinder ender i barselsfælden,” siger hun.

For når man er væk i lang tid, er der en stor risiko for, at ledelsen retter blikket mod nogle andre, så man bliver slået tilbage til start, eller at man bliver dømt ude som mindre god arbejdskraft.

”Det er et alvorligt problem, fordi samfundet dermed ikke får udnyttet kvindernes kompetencer godt nok.”

Ifølge Nina Smith er der kun én ting, som for alvor vil batte: At vi får en mere ligelig fordeling af barselsorloven mellem mænd og kvinder – og at der også bliver slået hårdt ned på det, hvis mænd, der tager barselsorlov, rammes negativt af det på jobbet.

Flest problemer i det private

Djøf får flere sager ind fra privatansatte kvinder om barsel end fra det offentlige, og der er også flere privatansatte i undersøgelsen, som svarer ja til, at de er blevet påvirket negativt på jobbet på grund af barsel.

”I det offentlige ved man godt, at man ikke må fyre en gravid. Det ved man ikke altid i det private. Men vi har masser af eksempler fra det offentlige på, at djøf-kvinder er blevet afvist til lønforhandling med barsel som begrundelse,” siger Mette Knudsen.