Offentlige topchefer på lånt tid

9.2.2011

af

Departements- og styrelseschefer sidder i langt kortere tid i den samme stilling, end de tidligere har gjort, viser ny undersøgelse. Udviklingen er dog ikke udtryk for en politisering af embedsværket, mener professor.

De offentlige topchefer sidder i langt kortere tid for bordenden, end de tidligere har gjort. Det viser en ny undersøgelse foretaget af professor Jørgen Grønnegaard Christensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Hvor de offentlige topchefer før 1950 i gennemsnit sad næsten 20 år i den samme stilling, så sidder de i dag under ti år på den samme post. Udviklingen har været mest drastisk for styrelsescheferne, der før 1950 i snit sad 19 år på toppen, i 1970’erne sad 13 år på posten og i dag blot holder seks år. For departementscheferne er den gennemsnitlige ansættelsestid faldet fra 17 år før 1950 til ti år i 1970’erne og otte år siden 1990.

Professor Jørgen Grønnegaard Christensen mener, at der er tale om en meget voldsom udvikling. 

”Det er helt tydeligt, at de offentlige topchefer i langt højere grad end tidligere er ansat på lånt tid,” siger han.

Verden har ændret sig

Når de offentlige lederes tid på toppen er faldet så voldsomt, skyldes det blandt andet, at sagsbelastningen og tidspresset ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen er steget voldsomt i de senere år. Det kan betyde, at flere offentlige topchefer trækker stikket før tid.

Samtidig er det dog også vigtigt at skelne mellem departements- og styrelsescheferne. For departementscheferne gælder det, at forholdet til den siddende minister skal være i top. Er den ikke det, så ryger fortroligheden, og det vil ofte føre til, at departementschefen vinker farvel. For styrelsescheferne er situationen en anden, da de ikke har det daglige samspil med ministrene. Når en styrelseschef stopper, handler det derfor ofte om, at de har lavet en fejl eller bliver ’ofret på en sag’, fortæller Jørgen Grønnegaard Christensen.

Ifølge den tidligere departementschef Michael Christiansen, der i dag er bestyrelsesformand i DR, er de offentlige topchefers kortere ansættelsestid i høj grad dog også blot et udtryk for udviklingen i samfundet. 

”Der er en langt større grad af bevægelighed i dag, end der var for 20 eller 30 år siden. Det smitter af både på de offentlige og de private topledere,” siger han.

Ingen politisering

Men er det en god ting, at de offentlige chefers ansættelsestid er faldet? Svaret er ikke ligetil, mener professor Jørgen Grønnegaard Christensen.

”På den ene side er det klart, at en vis grad af fleksibilitet er værdifuld. På den anden side ligger der også nogle farer i det. Hvis toppen af embedsværket begynder at frygte for deres job, er der en risiko for, at de retter ind over for politikerne. Det kan godt være problematisk,” siger han.

Samtidig er der også en risiko for, at de offentlige organisationer kommer til at mangle stabilitet og kontinuitet, hvis der skiftes ledere i tide og utide. Og endelig kan det ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen undergrave samarbejdsrelationen mellem ministre, der kommer og går, og embedsværket, der antages at kunne fungere under alle ministre uanset partifarve.

Jørgen Grønnegaard Christensen skynder sig dog at tilføje, at hans undersøgelser påviser, at der ikke er sket en øget grad af politisering af embedsværket, hvilket man ellers godt kunne frygte var en af forklaringerne på, at de offentlige topchefer holder i kortere tid.

Ifølge den tidligere departementschef Michael Christiansen er der heller ikke grund til at begræde udviklingen.

”Jeg mener helt overvejende, at den er positiv. Folk skal ikke sidde 20 år i den samme stilling. Det er hverken lederne eller samfundet tjent med,” siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet