Mange djøfere går på efterløn af nød

08-02-2011
2 min.

Det er ikke golfbanerne og boligen i Frankrig, der får hver fjerde djøfer til at gå på efterløn. Mange djøfere på 60+ går på efterløn, fordi de er blevet afskediget, og fordi det ikke er muligt for dem at finde et nyt job.

Mange djøfere er nærmest ikke til at drive fra arbejdsmarkedet, mens andre bliver tvunget til at gå tidligt. Næsten hver fjerde djøfer arbejder stadig, når de er fyldt 70 år, og blandt de 78-årige er det hver ottende, der stadig ikke kalder sig pensionister.

Men samtidig forlader hver fjerde djøfer arbejdsmarkedet og går på efterløn, inden de når folkepensionsalderen på 65 år. Det viser tal fra henholdsvis Danmarks Statistik og fra Akademikernes A-kasse.

Men det ser ud til, at mange djøfere vælger efterlønnen af nød og ikke af lyst. De har enten været ledige i et stykke tid og er ved at nå dagpengegrænsen, eller de er blevet afskediget i en sen alder og har svært ved at finde et nyt job.

Ifølge tal fra Ugebrevet A4 er under to procent af alle nyansatte i staten over 60 år, og til A4 siger Lars Quistgaard, der er formand for Overenskomstforeningen i DJØF:

”Vi ser en tendens til, at man på de offentlige arbejdspladser i øjeblikket mere eller mindre direkte vrider armen om på de ældre medarbejdere for at få dem til at acceptere en såkaldt frivillig fratrædelse.”

Hans Christian Nielsen, kommunikationschef i Akademikernes A-kasse bekræfter, at det langt fra altid er drømmen om golfbanerne og huset i Frankrig, der får mange djøfere til at vælge efterlønnen. Ifølge AAKs tal kommer hver fjerde af djøferne, der er på efterløn, fra kortere eller længere tids ledighed. Og samtidig er det hans vurdering, at mange af de resterende djøfere rent faktisk går på efterløn direkte efter en afskedigelse – eller måske en såkaldt frivillig fratrædelse. Han kan dog ikke sige, hvor mange det nøjagtig gælder.

”Men det er i hvert tilfælde meget normalt. Mange djøfere bliver tvunget over på efterløn efter en afskedigelse, fordi de ikke kan få et nyt job,” sige Hans Christian Nielsen.



Stikprøver fra Djøfs medlemsregister tegner det samme billede. De fleste djøfere vælger efterlønnen efter års ledighed eller ovenpå en fyring.

I starten af januar var Djøfs formand, Finn Borch Andersen ude og hilse en efterlønsreform velkommen. Men hvad nu, hvis efterlønnen afskaffes. Hvad stiller man op med de djøfere, der i dag har valgt efterlønnen af nød?

”Udgangspunktet for hele efterlønsdebatten er, at der kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet, hvis vi skal kunne opretholde og udvikle vores velfærd og konkurrenceevne – og dermed også de gode og spændende job for djøferne. Men virkeligheden i dag er desværre mange steder, at seniorer bliver diskrimineret. Det ser vi i staten, hvor ældre medarbejdere er overrepræsenteret, når der gennemføres afskedigelser. Da Djøf gik i medierne med de tal, vakte det stor opmærksomhed. Hvis politikerne vil fjerne efterlønnen, kræver det en helt anden tilgang fra arbejdsgiverne til at fastholde ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet. Det er utroværdigt at kræve, at vi skal arbejde i flere år, hvis man ikke er parat til at fastholde seniorerne i job og give dem samme muligheder for at udvikle deres kompetencer som alle andre medarbejdergrupper”, siger Finn Borch Andersen.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.