Hvor var I, djøfere?

9.2.2011

af

Djøfere personificeres som opfinderne af kontrol, bureaukrati og overflødige regler. Det er urimeligt, men djøferne har været for dårlige til at være kritiske.

De kolde hjerner og de varme hænder – et udtryk, som Djøf ikke er ret glad for, men som folk nu engang bruger – mødtes for nylig personificeret i Djøf-formand Finn Borch Andersen og FOA-formand Dennis Kristensen til en spændstig debat om djøfisering med Nordisk Administrativt Forbund og Djøf som værter.

Alle i panelet, på nær Dennis Kristensen, var enige om, at uden djøfere – og formentlig flere af dem – kan kommunerne ikke løfte de næste års udfordringer med budgetreduktion og ældrebyrde. Men de styringsivrige djøfere må ikke fortabe sig i talgymnastik. Respekt for andres faglighed og god ledelse er en del af løsningen.

”Djøfisering er et dæmoniserende begreb, som man bruger til at give os skyld for ethvert problem,” sagde Finn Borch Andersen og sendte bolden videre til politikerne:

”Da man i et skjult kameraprogram påstod, at hjemmehjælpere gik på cafe i arbejdstiden, rejste der sig en syndflod af politiske krav om nye kontrolregler. Når de nye regler så kommer, siger folk, at dét er vel nok djøfisering. Det er vi djøfere godt trætte af.”

Hent hovedet

”Jer i Djøf er ikke alene om at blive skældt ud. I Berlingske har jeg set ordet foafisering brugt i betydningen at hælde beton ned over alting, så intet forandrer sig,” lød det fra en veloplagt Dennis Kristensen. Men så holdt enigheden også op.

”New Public Management er endt i bureaukrati, mistillid, kontrol og afprofessionalisering. Vi er endt i en banal kuglerammekontrol, hvor vi har efterladt hovedet i garderoben, som vi sagde, da jeg var portør på Herlev Sygehus.”

”De kommende års kamp om den offentlige sektor vil handle om at få hovedet hentet, kuglerammen skrottet og pengene nyttiggjort. Forhåbentlig er vi på vej ind i en post NPM-æra, hvor man prøver at lappe på nogle af de værste skader. Men Djøf og FOA kommer nok til at stå på hver deres side i den kamp, ” fastslog Dennis Kristensen.

Ingen forskel

Professor Peter Dahler-Larsen prøvede at nuancere begrebet djøfisering. Tilbage i 2003 lavede han og Niels Ejersbo som led i Magtudredningen en analyse af kommunaldirektørernes faglige holdninger og værdier. De kunne intet finde, som adskilte djøferne fra dem med en anden baggrund.

”Det viser, at djøfere og ikke-djøfere socialiseres ind i den samme ledelsestænkning, når de først er ledere. Mon det ikke er, fordi forventningspresset er det samme? Vores data er få og gamle, men det er altså de eneste, der findes om det her.”

”Så hvis det nu ikke er djøferne som personer, der er problemet, kunne vi så ikke i stedet sammen tage en økonomi-, organisations- og ledelseskritisk debat?” Lød opfordringen fra Peter Dahler-Larsen.

Hvor var I, djøfere?

I spørgerunden blev der slået ned på, om djøfere er kritiske nok og siger fra over for politikerne:

”Hvor var I, da vi lossede kul på maskinen? Nu skal vi skære ned, hvorfor advarede I ikke dengang?”, spurgte en deltager.

”Du sætter spot på noget,” lød det fra Djøf-formanden, som fortsatte:

”Vi skal holde politikerne noget mere op på deres beslutninger. Både i op- og nedgang, og når vi bliver sat til at opfinde nye regler.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet