Giv os klasseværelset tilbage

9.2.2011

af

I andre lande skælder man også ud over djøfisering, men man har ikke opkaldt fænomenet efter en fagforening. På britisk taler man fx om managerialism, som nok er det nærmeste skældsord, man på engelsk kommer på det danske ord djøfisering.

”Vi har bestemt en debat, der ligner den danske om djøfisering,” fastslår professor på The Open University, John Clarke, som er forfatter til en række bøger om reformer af den offentlige sektor i Storbritannien.

I Storbritannien  handlede debatten i starten om, at man i pagt med den nye New Public Management-tænkning (NPM) hentede ledere med privat baggrund og uddannelse fra businessskoler ind for at forny den offentlige sektor. Altså mere management. Eller managerialism, som briterne kalder det.

”NPM’s påstand er jo, at man gør den offentlige sektor mere effektiv, rationel og brugerdrevet ved at importere forretningsmodeller fra det private og handelshøjskolerne,” siger han.

Næste skridt var, at man sendte fagprofessionelle ledere – ledende socialrådgivere, skoleinspektører osv. – på videreuddannelse i ’management’.

”Fordi de jo tilføjede et fagligt etisk værdisæt til managementværdierne. I dag ser mange fagprofessionelle ledelse som en seniorkarrierevej.”

Disse ledertyper bliver til gengæld omtalt som ’leaders’ og ikke ’managers’. Det er positivt ment, så de kan ranke ryggen.

Den nyeste britiske debat ligner den danske på en prik: Nu handler det om excess – overdreven – management og ledelse på bekostning af dem, der leverer den direkte velfærdsservice.

”For nylig kunne man læse, at The National Health Service sidste år ansatte flere ledere end sygeplejersker, så nu lover alle politikerne, at frontmedarbejderne skal beskyttes, når der skal skæres ned. Men samtidig er politikerne jo altså stadig gift med det synspunkt, at professionelle ledere er nødvendige for effektive organisationer,” forklarer John Clarke.

Bureaukrati og tidsrøveri

I Holland har der i de sidste fem-ti år kørt en debat om, hvorvidt brugen af NPM-instrumenter forringer den offentlige service i stedet for at forbedre den.

”Beklagelserne kommer fra en bred front: ældreplejen, sundhedssektoren og uddannelsessektoren,” forklarer Bas Denters, professor i Public Administration på Universiteit Twente.

”Selvom der bestemt er stemmer i debatten, som fremfører, at NPM-instrumenterne har en positiv effekt på produktiviteten i velfærdssektoren, så er overtonen klart negativ,” fastslår han.

Det, der fylder mest i debatten, er, at NPM har negative effekter som bureaukrati, tidsrøveri, faldende arbejdsglæde hos velfærdssektorens frontpersonale og ikke mindst stigende utilfredshed hos brugerne.

”I uddannelsessektoren har det ført til, at forældre, elever og lærere har stiftet en aktionsgruppe under mottoet ’Giv klasseværelset tilbage til lærerne’. Der findes tilsvarende initiativer på andre områder anført af grupper af fagprofessionelle,” fortæller Bas Denters.

Den nye hollandske regering, som kom til dette efterår, har lovet, at den støtter initiativer, som styrker de fagprofessionelles rolle over for de administrationsprofessionelle ’managers’.

Tykt lag af politisk ansatte embedsmænd

Hos naboen på den anden side af Øresund trækker Per Henriksson, forhandlingschef i Djøfs svenske søsterorganisation Jusek, magtforholdet mellem politikere og embedsværk i den politiske struktur i toppen af det administrative system frem.

”Her i Sverige har vi en kontinuerlig debat om, hvordan den politiske vilje afbalanceres i forhold til de øverste embedsmænd i stat og kommuner. Men den debat fylder ikke særlig meget. Det skyldes formentlig, at den politiske struktur i de seneste ti år er blevet kraftigt udbygget. Jeg tror, det er en afgørende forskel i forhold til Danmark,” siger han.

I modsætning til i Danmark har man i Sverige indført et tykt lagt af ’politisk udnævnte embedsmænd’ i toppen af både ministerierne og fx Stockholms kommune. Det inddæmmer i offentlighedens øjne topembedsværket, og det neddæmper tilsyneladende debatten om djøfisering.

I dag har fx det svenske Justitsdepartementet fået fem politikere mere. Før var der ministeren og statssekretæren. Nu er der yderligere tre politiske sekretærer og en informationssekretær.

”De politiske sekretærer er ofte vældig unge og uden erfaring, men de ’kontrollerer’ – sådan opleves de i offentligheden – at embedsmændene lægger sig efter de politiske intentioner.”

Men er det godt eller skidt, at det politiske lag er blevet udbygget?

”Jeg mener, at det er vokset for meget. Men det spørgsmål er vi fra Juseks side varsomme med at blande os i.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet