Unge djøferes ledighed koster dyrt

Djøf råber nu vagt i gevær på baggrund af en ny analyse om konsekvenserne af dimittendledighed, som Djøf og AE-Rådet har gennemført.

En nyuddannet djøfer, som går ledig mere end seks måneder efter endt eksamen, får et tab på timelønnen, som svarer til et årligt løntab på 79.000 kr. efter syv år.

Risikoen for at stå uden job efter syv år er en femtedel – 22 procent – højere for de djøfere, der går ud i ledighed som nyuddannede, end for dem, som fik job med det samme.

Analysen viser ifølge Djøf også, at statskassens tab på den stigende dimittendledighed er omtrent dobbelt så højt, som man hidtil har regnet med.

”Hidtil har man kun regnet på beskæftigelsestabet. Ikke på det store og langvarige løntab, som også giver samfundet lavere skatteindtægter. Det har vi gjort her,” forklarer chefkonsulent i Djøf, Ole Bech Lykkebo.

Ifølge analysen taber statskassen 2,3 mia. kr. i skatteindtægter over syv år, når man som i analysen medregner effekten af det store løntab for de unge, som går direkte ud i ledighed.

S-SF-R´s vækstpakker løser ikke problemet

Arbejdsmarkedsforsker, professor Flemming Ibsen kalder analysen fra Djøf og AE-Rådet for et fuldt troværdigt regnestykke, der dokumenterer problemerne med dimittendledigheden.

”Konsekvenserne for statsfinanserne er åbenbare. Vi mister produktion og det giver et stort individuelt problem for den enkelte. Så to streger under facit.”

De vækstpakker den nye regering har lanceret, gavner især LO-grupperne og drypper lidt på ingeniører, arkitekter og økonomer, men løser ikke problemet med den kritisk høje ledighed blandt de unge højtuddannede, fastslår han.

”Noget, der virkelig ville batte, var at lette låget bare lidt på den offentlige sektor, fordi den er storforbruger af nyuddannet akademisk arbejdskraft, og lige nu kan de unge slet ikke komme ind. Men dét ligger ikke i finanslovspakken.”

Men så må regeringen i stedet sætte alt ind på at få flere akademikere ind i de mindre og mellemstore private virksomheder.

”Nu, hvor vi har overskud af dem, gælder det om, at de kommer ud og får vist virksomhederne, hvad de kan. Får de bidt sig fast derude, er det den robuste og langsigtede løsning. Det er selvfinansierende, det gavner i den grad statsfinanserne, og vi får vækst og udvikling for pengene. Så op i volumen med kampagnerne for det,” siger Flemming Ibsen.

Virksomheder og dimittender skal matches

Da der i starten af 00´erne også var dimittendledighed, afsatte VK-regeringen 50 mio. kr. årligt i 2003-04 til akademikeraktiviteter.

I 2010, da den meget dybere finanskrise bragede igennem, afsatte den kun to mio. kr. årligt til en landsdækkende akademikerkampagne, hvor mindre virksomheder og ledige akademikere skal matches med hinanden.

I S-SF-R´s finanslovsforslag var der ikke afsat én ekstra krone til matching i akademikerkampagnen. Men efter at Djøf i medierne kriserede regeringen for at svigte de unge ledige, begyndte der at ske noget. Først fandt regeringen flere midler til Videnpilotordningen. Der er i 2012 nu penge til, at ca. 250 små og mellemstore virksomheder kan få gennemført et innovationsprojekt ved at ansætte deres første akademiker med løntilskud.

Djøf og AC vil også gerne have et beløb til en opsøgende indsats, hvor små og mellemstore virksomheder matches med akademikere, der ansættes i løntilskudsjobs. I følge AC koster det kun godt 10.000 kr. at skabe et jobmatch mellem en privat virksomhed og en ledig akademiker.

Og det lover beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Hun siger, at der nu bliver afsat 20 mio. kr. over de næste to år til at få dimittenderne ud på arbejdspladserne – det kan bl.a. være gennem en matchingindsats – og at regeringen inviterer AC og FTF ind til en dialog om, hvordan pengene skal bruges.