2.11.2011
af
Tine Santesson
Venskaber mellem kolleger bliver stadig sjældnere, viser både dansk og udenlandsk forskning. Sammenholdet og solidariteten trues blandt andet af for få fælles pauser og for effektiv arbejdsstruktur, som gør det svært at finde tid og lejlighed til at knytte og styrke de kollegiale bånd, skriver finansforbundet.dk.
Og det er et stort tab – både for den enkelte og for det psykiske arbejdsmiljø, siger Kurt Aagaard Nielsen, professor i arbejdslivsforskning fra RUC, til finansforbundet.dk.
”Gode kolleger er det bedste bolværk mod stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø i det hele taget. Men hvis man skal have empati kollegerne imellem og opbygge en følelse af solidaritet, kræver det, at man kender hinanden tilstrækkeligt godt til, at man ikke kun har en professionel relation.”Ledige stillinger