Overraskende lønstigninger til privatansatte

Ledigheden bare stiger og stiger, og krisen kradser stadig – alligevel har de privatansatte djøf-kandidater fået en lønfremgang på samlet set 3,5 procent det seneste år, inklusiv anciennitetsstigninger. For de menige djøfere er det endda blevet til en samlet stigning på 4,6 procent, mens chefernes løn er steget med 3,5 procent. Direktørerne derimod har måttet nøjes med en meget beskeden lønstigning på bare 0,1 procent.

Det viser Djøf Privats lønstatistik for 2011, baseret på omkring 9.000 privatansattes lønoplysninger for september måned 2011.

Sidste år var den samlede lønstigning på 3,9 procent. Men her tog direktørerne en pæn bid af kagen – til dem var der en gennemsnitlig lønstigning på 5,7 procent.

Igen i år er de yngre djøfere højdespringere, når det gælder lønstigninger. Kandidater fra 2004-2009 har fået en gennemsnitlig lønstigning på 8,2 procent.

Formanden for Djøf Privat Allan Luplau er positivt overrasket over årets lønstatistik.

”Den samlede stigning på 3,5 procent er langt højere end forventet. Med en historisk høj ledighed blandt djøfere havde jeg frygtet en markant mindre lønstigning på måske max to procent.”

Hvorfor tror du, at det så alligevel er lykkedes de privatansatte djøfere at få så pæne lønstigninger?

”Virksomhederne er overordentlig omkostningsbevidste for tiden, og medarbejderne bliver nøje målt på, hvilken værdi de skaber for virksomheden. Så det er da et tegn på, at djøferne bliver vurderet til at bidrage positivt. Og så må djøferne også være gode til at forhandle løn,” siger Allan Luplau.

Løntilbageholdenhed er nærmest et mantra for tiden – er du ikke bange for, at djøferne bliver beskyldt for at være uansvarlige?

”Jeg synes, der er udvist meget flot ansvarlighed fra direktørernes side. Direktørerne, der har givet lønstigningerne, har været meget tilbageholdende med deres egen løn, og samtidig har de honoreret de menige djøfere, fordi de har brug for deres kompetencer,” siger Allan Luplau.

Nyuddannede kommer godt fra start

Knap halvdelen af direktørerne, der er med i lønstatistikken, tilkendegiver da også, at de på grund af finanskrisen ’i nogen’, ’i høj’ eller ’i meget høj grad’ har været tilbageholdende med at bede om lønforhandling. Med til billedet hører dog også, at der i årets lønstatistik er en tendens til, at der er forholdsmæssigt færre direktører med fra de højestlønnede brancher som fx bank, finans og biotek.

I den anden ende af skalaen har de nyuddannede i år formået at få en begyndelsesløn på typisk 35.000 kroner, hvilket er 500 kroner mere end sidste år.

Og selvom universitetsøkonomer og jurister stadig generelt set er lønførende, er deres begyndelsesløn faldet i år, mens begyndelseslønnen til handelshøjskolekandidaterne og de øvrige kandidater er steget.

De privatansattes begyndelsesløn er stadig markant højere end de offentliges. En nyuddannet statsansat fik i september typisk 31.200 kroner – altså 3.800 mindre end begyndelseslønnen for en privatansat.