Får statens it-skandaler en ende?

Amanda, VUE, MiniMaks, NemKonto, POLSAG og CAP. Navnene på de sidste årtiers store statslige it-projekter er både mundrette og lettilgængelige. Men bag betegnelserne gemmer der sig ofte alt andet end lettilgængelige projektforløb. Trods enkelte succeser er vellykkede statslige it-projekter nemlig undtagelsen snarere end reglen. Budgetoverskridelserne på de mange projekter, der går galt, ligger i snit på 40 procent, mens tidsplanerne i gennemsnit overskrides med 75 procent. De sidste ti år alene har staten derfor spildt over en milliard kroner på skandaleramte it-projekter.

Mange af projekterne kender de fleste. Sidste år fik Digital Tinglysning en masse boligejere op i det røde felt, fordi systemet ikke virkede, og tusinder af tinglysninger trak ud i månedsvis. Samme år blev NemID indført som en lettere adgang for borgerne til både offentlige og private virksomheder, men startede med at høste voldsom kritisk, fordi det lille, nye kodekort var alt andet end nemt at få til at fungere. For ti år siden igangsatte man arbejdet med det nye elektroniske billetsystem, Rejsekortet, der stadig ikke er afsluttet.

Ingen opbygning af kompetencer

It-projekterne synes måske meget forskellige og forklaringerne på problemerne derfor ditto. Men påfaldende mange af årsagerne til, at projekterne er kørt af sporet, går alligevel igen.

”Man skal huske på, at mange offentlige it-projekter faktisk lykkes. Men det er rigtigt, at alt for mange også går galt. Og en af de helt overordnede forklaringer er, at udviklingsprocesserne i staten ikke bliver kørt professionelt og effektivt nok. Blandt andet fordi at kompetencerne og erfaringen med at drive komplekse it-projekter er for lav i staten. Og det har efter min vurdering været det største problem i årevis,” mener lektor Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet, der har rådgivet om offentlige it-projekter i over 30 år.

Han mener, at manglen på kompetencer blandt andet bunder i en dansk tradition for, at den offentlige sektor altid har hyret eksterne it-konsulenter til at drive processerne. Derfor er der ikke gradvist opbygget solide statslige it-kompetencer, og for mange projekter er blevet søsat med uerfarne projektledere for bordenden. Af samme grund er for mange it-projekter skudt i gang uden tilbundsgående business cases, som er et af de redskaber, der bruges til at risikovurdere store it-projekter.

Ufleksibel fortolkningt

Markedsdirektør i Rambøll Management Ejvind Jørgensen har deltaget i en række udvalg og arbejdsgrupper om it-udvikling i den offentlige sektor. Han deler Frøkjærs kritik, men peger også på en anden forklaring på de kuldsejlede statslige it-projekter. Nemlig knasterne i samarbejdet mellem staten, it-leverandørerne og konsulenterne.

”I Danmark forholder vi os meget snævert til EU’s udbudsregler og indleder it-projekter med lange udførlige kravspecifikationer. Vi er ligesom bange for at gå i dialog med leverandørerne. Det skaber usmidige processer, hvilket er usmart. Især på it-området, hvor forudsætninger for projekterne hele tiden flytter sig. Og det gør samarbejdet mellem leverandørerne og staten stift og skaber konflikter,” siger han.

Visionerne mangler

Ejvind Jørgensen og Erik Frøkjær er dog også enige om en anden ting. Problemerne er ikke nye, men har været kendte i årevis. I 2001 udgav Teknologirådet den såkaldte Bonnerup-rapport om, hvordan man kunne gøre statslige it-projekter bedre. Sideløbende har Rigsrevisionen, senest i 2008, peget på problemerne, og endelig er uafhængige råd og brancheorganisationer, eksempelvis Dansk IT, også med jævne mellemrum kommet med forklaringer på de mange kuldsejlede it-projekter. Så spørgsmålet er: Hvorfor bliver så mange it-projekter ved med at køre af sporet?

”It har altid figureret på alt for lavt niveau i den offentlige sektor og har aldrig haft den politiske tops strategiske bevågenhed. For ti år siden var det yngste fuldmægtig, der blev it-projektleder. I private virksomheder har man længe vidst, at it skal knyttes til forretningsudviklingen. Men først for nylig er it og digitalisering begyndt at blive politisk i det offentlige,” siger Ejvind Jørgensen.

Finansministeriet skal ikke have ansvaret

Erik Frøkjær mener, at et andet generelt problem har været, at det overordnede ansvar for it-projekterne traditionelt har været placeret det forkerte sted i staten. Nemlig i Finansministeriet.

”Det her er en årelang diskussion om, hvem i staten der skal have ansvaret for den digitale udvikling. Skal det være Finansministeriet, som har budgetansvaret, men til gengæld ikke en naturlig it-faglighed, eller kunne det eksempelvis være Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Jeg er ikke i tvivl,” siger Erik Frøkjær, som i årevis har argumenteret for, at Finansministeriet, der også sidder på pengetanken i staten, ikke også samtidig bør have det faglige ansvar for rådgivningen og udviklingen af digitaliseringen.

”Det har altid været et problem og er det stadig. Og derfor bliver ambitionerne for lave i it-projekterne og kompetencerne ikke solide nok. Af samme grund kuldsejler mange projekter. Og de, der lykkes, får slet ikke de effektiviseringsgevinster, som de kunne,” siger Erik Frøkjær.

Nye initiativer søsat

Alligevel ser det nu ud til, at forbedringer er på vej. Sidste år i maj udgav en tværministeriel arbejdsgruppe under Finansministeriet rapporten ´Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten’. En rapport, der ikke lægger fingrene imellem, men erkender, at for ringe it-kompetencer og for risikofyldte og konfliktramte projekter har kørt for mange statslige it-projekter i sænk. Og at der derfor er brug for et generelt løft i hele statens tilgang til arbejdet med it-projekter.

”Rapporten peger på mange aspekter, som også har været fremhævet tidligere. Men anbefalingerne er denne gang mere konkrete og ambitiøse. Mange af dem er allerede implementeret, og jeg er sikker på, at det vil bidrage til mere professionaliserede it-projekter i staten,” siger Mogens Pedersen, kommitteret i Finansministeriet og formand for Statens IT-projektråd, som er et af de nye initiativer. Pedersen peger i alt på tre nye indsatsområder.

Det første handler om at løfte kompetencerne i staten. Blandt andet ved at indføre én fælles projektmodel for hele staten. Desuden har man etableret ét samlet it-projektkontor for alle ministerier og oprettet en enhed af erfarne statslige projektledere, der kan sendes ud til institutioner og styrelser. Andet område handler om øget fokus på styring af risikofyldte projekter. Oprettelsen af it-projektrådet med både offentlige og private topledere med stor it-erfaring udgør en af metoderne, og rådet skal blandt andet risikovurdere alle projekter på mere end ti millioner kroner. Endelig vil man forbedre samarbejdet mellem leverandører og staten gennem flere evalueringer og mindre omfattende kravspecifikationer.

”Alle disse tiltag skal være med til at sikre, at flere it-projekter kommer godt i hus. Det bliver et stort arbejde, men jeg er sikker på, at det her kommer til at styrke kompetencerne og give en langt mere professionel styring. Og det håber jeg vil bidrage,” siger Mogens Pedersen.

Både Ejvind Jørgensen og Erik Frøkjær bifalder de nye initiativer og kalder dem rigtige skridt på vejen mod mere træfsikre it-projekter. Men de udtrykker samtidig begge skepsis.

”Jeg er fortsat skeptisk over for styringen af alle disse tiltag, fordi de stadig ligger i Finansministeriet,” siger Frøkjær, mens Jørgensen slutter: ”Initiativerne er enkeltvis rigtige. Men der er for meget fokus på at gøre tingene rigtigt og for lidt på at gøre de rigtige ting.”

Udpluk af de mest skandaleramte statslige it-projekter:

Nationale skoletest

Regeringen besluttede i starten af 2005 at indføre obligatoriske nationale test i folkeskolen, hvilket blev udmøntet i projektet om Nationale Test. It-projektet blev igangsat i 2005 med en forventning om, at de første tests kunne gennemføres fra foråret 2008. Tidsplanen skred dog flere gange, og da man endelig forsøgte at lancere testene på 15.000 skoleelever i marts 2010, brød systemet sammen under belastningen. Resten af foråret 2010 kortsluttede systemet flere gange på grund af overbelastning af serveren. I dag er projektet dog afsluttet.

MiniMaks

I 2001 igangsatte Kort & Matrikelstyrelsen et projekt, der skulle modernisere de interne matrikulære systemer på grund af et voksende behov for at kunne lagre data digitalt. Projektet blev sat i gang i 2002 og skulle have været afsluttet i februar 2006. Det blev dog først endeligt afsluttet i september 2008 og overskred budgettet med 20, 8 millioner kroner.

POLSAG

I 2004 besluttede man, at politiet skulle have et helt nyt sagsbehandlingssystem, der så vidt muligt skulle baseres på de fælles offentlige standarder for elektronisk sags- og dokumenthåndtering (FESD). Projektet gik i gang i juni 2005 og skulle have været færdigt i oktober 2010. Efter en revidering af tidsplanen forventer man nu at afslutte projektet i september 2011, der indtil videre har overskredet sit budget med 76 millioner kroner.

SKATs systemmodernisering

Regeringens økonomiudvalg vedtog i 2002 at modernisere SKATs it-systemer for at understøtte en effektivisering og øget service over for borgere og virksomheder. Projektet skulle have været afsluttet i 2007, men er endnu ikke færdigt. Foreløbigt er budgettet overskredet med 106 millioner kroner.

Domstolsstyrelsens CivilStraffe

I starten af 2004 besluttede Domstolsstyrelsen at udskifte de forskellige decentrale civil- og straffesystemer med ét fælles moderne it-system, der skulle kunne bruges af alle domstole. Projektet blev indledt i september 2004 og skulle have været afsluttet i marts 2007. Det blev dog lukket i slutningen af 2008 uden at være færdigt, da projektmyndigheden ikke kunne godkende leverandørens løsningsforslag.