Djøferne ønsker fokus på stress og balance

16.11.2011

af

Mange djøfere ønsker, at stress og balance bliver sat højere på dagsordenen i HR-afdelingen. Men det er bare ikke det, de oplever, viser en undersøgelse, som djøfbladet har gennemført.

Hver femte menige djøfer mener, at stress og balance mellem arbejde og privatliv hører til blandt de tre vigtigste emner, som HR-afdelingen bør tage sig af. Men når de skal vurdere, hvad HR-afdelingen rent faktisk sætter fokus på, er det meget få, der mener, at stress og balance bliver prioriteret tilstrækkeligt.

Det viser en undersøgelse, djøfbladet har gennemført. Her er djøferne blevet bedt om at prioritere de vigtigste emner blandt 16 mulige, som de synes, deres HR-afdeling skal fokusere på.

Ønsket om mere fokus på stress og balance passer meget godt med den tendens, konsulenterne i Djøf ser.

”Når HR-afdelingen ikke får taget hånd om stress og balance-problematikken, så henvender djøferne sig til os – vi fungerer som en slags ekstern HR-afdeling. Og vi har et stigende antal medlemmer, der kontakter os på grund af stress,” siger Bodil Gavnholt, chefkonsulent i Djøf.

Hun understreger dog, at mange HR-afdelinger har stress og balance på dagsordenen.

”Men når vi spørger et medlem, om de ikke kan gå til HR-afdelingen med deres stress- eller balanceproblemer, så er meldingen ofte, at de er utrygge ved det, fordi de oplever, at HR-afdelingen er i ’lommen’ på ledelsen,” siger Bodil Gavnholt.

Og så oplever hun også, at der nogle steder kan være langt mellem ord og handling.

”Det ville være politisk ukorrekt at sige, at man ikke fokuserede på stress og balance. Men ét er, hvad man siger, noget andet er, hvad man rent praktisk gør. Som jobmarkedet er i øjeblikket, behøver man måske ikke anstrenge sig så meget for at holde på folk. Og så kan det jo godt være, at man bevidst eller ubevidst lader være med at gøre noget,” siger Bodil Gavnholt.

Lederne har andre prioriteter

Mens de menige djøfere gerne vil have mere fokus på stress og balance, er ønsket ikke så udtalt blandt lederne. Her er det kun mellem otte og ti procent, der mener, at stress og balance burde ligge i top-tre blandt prioriteringerne i HR-afdelingen.

Det er nu ikke overraskende, at medarbejdere og ledere ikke har de samme prioriteringer, mener Jeanett Bonnichsen, psykolog og direktør for Center for Stress og Trivsel.

”Det er klart, at der er forskel på, hvad der er brug for i de forskellige grupper. Lederne beder om redskaber til at blive gode ledere. Men dét kan jo netop også komme til at handle om at tilgodese work-life-balance og det psykiske arbejdsmiljø. Så for HR-afdelingen handler det om, at sikre at begge grupper føler sig tilgodeset – og synliggøre det,” siger Jeanett Bonnichsen.

Men hvis stress-balance-problematikken i højere grad skal tages alvorligt, er det ikke nok, at det bare er et ønske fra medarbejderne, siger hun.

”Det er vedvarende noget, der bliver efterspurgt. Men det er meget afgørende, at der er en fælles forståelse for, at det er vigtigt. Dog er der måske nok nogle ledelser, som har en tendens til at skubbe det fra sig, fordi det godt kan opleves som noget diffust og uhåndterligt,” siger Jeanett Bonnichsen.

Det betyder, at der netop er bud efter sådan en som Jeanett eller hendes kolleger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet