Tid med børnene som statussymbol

19.10.2011

af

Ressourcestærke mødre fra Nordsjælland neddrosler karrieren og bruger en meget stor del af deres tid sammen med børnene. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, skriver videnskab.dk.

Dil Bach, der står bag afhandlingen, har fulgt 15 nordsjællandske familier i en årrække. Og i flere af familierne har de veluddannede mødre sat karrieren på standby. Tit er der også au pair i huset, så mødrene kan hellige sig børnene på fuld tid.

”Familierne konverterer en stor del af deres kapitaler på børnene, og dermed kan de både subtilt markere deres overlegne sociale position og sikre sig, at de andre familier får et godt indtryk af dem. De familier, der ikke formår at konvertere deres kapitaler til tid med børnene, risikerer omvendt at falde igennem,” siger Dil Bach.

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet