Jeg læste en MBA i 2005 – både for at få opdateret min uddannelse, men også fordi jeg havde brug for et sabbatår til at styrke mit netværk og i det hele taget blive klogere. Jeg overvejede at læse i udlandet, men kan godt lide at bo i Danmark, og her vil jeg gerne blive. Her har jeg min forretning, og derfor er det her, jeg har mest brug for at udvide mit forretningsnetværk. Derfor læste jeg MBA på CBS. Jeg valgte en full-time MBA, da jeg med en HD i rygsækken har prøvet at læse ved siden af jobbet. Jeg ville gerne prøve den luksus, det er at studere på fuld tid.