MBA'en har stadig signalværdi

Hvor MBA’en for 20 år siden var en regulær eliteuddannelse for de få, der kom igennem nåleøjet på verdens mest prestigiøse universiteter, er den i dag blevet en almindelig og nærmest folkelig uddannelse for ledere på alle niveauer. Flere og flere universiteter og uddannelsesinstitutioner er nemlig begyndt at udbyde den engang sjældne masteruddannelse. Alene i Danmark kan den i dag læses i 14 forskellige varianter på otte forskellige uddannelsesinstitutioner. Resultatet er, at der i dag udklækkes flere MBA-kandidater end nogensinde før.

Og hvad betyder det så for den populære lederuddannelse? Med jævne mellemrum lyder der kritik fra MBA-aftagerne – altså virksomheder og organisationer – som klager over, at det er blevet sværere at gennemskue indholdet af de mange danske MBA-titler i takt med deres udbredelse. Og at MBA’en derfor er blevet udvandet. Fra uddannelsesinstitutioner og kandidaters side mener man derimod, at udbredelsen er positiv, fordi flere ledere bliver bedre uddannet og dermed mere kompetente og professionelle.

MBA er ikke en mirakelkur

”Der er ingen tvivl om, at den store symbolske værdi i at tage en MBA-uddannelse er falmet igennem de sidste ti til 15 år,” siger udviklingschef i Djøf James Høpner.

”Engang var man som dansker nødt til at tage til udlandet for at få en MBA. Og den kunne kun erhverves på nogle af de mest prestigiøse internationale skoler, som både var – og stadig er – utrolig svære at komme ind på og også kostede uhyre mange penge. Det gjorde MBA’en til en sand eliteuddannelse. Det billede har ændret sig,” siger han og fortæller, at den udvikling startede, da danske uddannelsesinstitutioner for et par årtier siden selv begyndte at udbyde den populære lederuddannelse. Både på baggrund af en stigende efterspørgsel fra kandidater og i høj grad også fra arbejdsgivere.

”Der er igennem de sidste årtier kommet større fokus på ledelse, og med det er også vokset en forventning om, at ledere skal være bedre uddannet. Det har igen skabt en efterspørgsel blandt ledere og deres arbejdsgivere efter anerkendte lederuddannelser. Og det er jo netop, hvad en MBA er. Derfor er efterspørgslen på MBA-uddannelserne vokset meget igennem de senere år,” siger James Høpner. Han mener, at den udbredelse i sig selv har fået prestigen i selve titlen til at falde, men oplever dog ikke, at det har påvirket værdien af MBA-uddannelsen, som jo ser ud til at være mere populær end nogensinde. En popularitet, som han finder er stærkt båret af et voksende krav fra arbejdsgivere. Og det er i hans øjne ikke en ubetinget positiv udvikling.

”Flere og flere arbejdsgivere kræver en MBA-titel på cv’et  i dag. Og især i den offentlige sektor kan man se en tendens til, at en MBA er blevet et must for ledere over et vist niveau. Derfor bliver nogle kandidater ligefrem sorteret fra alene af den grund, at de ikke har masteruddannelsen på cv’et. Og det er en uheldig udvikling,” siger James Høpner.

Han mener, at man selvfølgelig skal glæde sig over, at de mange MBA-kandidater selvsagt hæver uddannelsesniveauet for ledere i Danmark. Men advarer samtidig arbejdsgivere mod at stirre sig for blinde på MBA-titlen og opfatte den som en mirakelkur og en garanti for en dygtig leder.

MBA ikke længere et fast koncept

Headhunter Inge Berneke fra Egon Zehnder International mener, at udbredelsen af MBA-uddannelserne har skabt et behov for at nuancere synet på MBA’en. For en MBA er ikke længere bare en MBA. Forskellene mellem uddannelserne er i dag store, og det betyder i hendes øjne, at man må se sig godt for – både som potential studerende og aftager. Men det kan der også være noget godt i.

”Det er fint, at flere ledere uddanner sig. Og nogle af de kortere og nyere MBA-uddannelser er glimrende til at efteruddanne de dygtige ledere, der måske er kommet lidt for hurtigt i gang med karrieren og ikke har fået taget den ellers planlagte uddannelse,” siger Inge Berneke og forklarer videre, at det typisk er ledere med begrænset tid, som har brug for målrettede teoretiske værktøjer. Af samme grund er mange af de nye MBA-uddannelser specialiserede inden for forskellige fagområder eller brancher. Eksempelvis it, innovation eller bæredygtighed.

”Det er helt sikkert gode uddannelsesprogrammer og -forløb. Men de ligger alt andet lige langt fra det indhold, der findes i en MBA fra en international anerkendt skole som fx Harvard, London Business School, IMD og INSEAD. Her er der typisk tale om et- til toårige fuldtidsstudier, der gennemføres i benhårde internationale og kompetitive studiemiljøer. Den spredning betyder, at MBA-uddannelsen ikke længere er et fastdefineret koncept som tidligere,” siger hun.

Kig dig for som kandidat

Inge Berneke ser dog intet problem i, at MBA-uddannelserne er blevet mere forskellige, da folk også læser uddannelsen af forskellige årsager i dag. Nogle gør det for at lukke et uddannelsesgab i et arbejdsliv, der blev startet meget tidligt. Andre bruger MBA’en for at få nye værktøjer til et karriereskifte. Visse ledere søger målrettet den internationale MBA for at få international flyvehøjde og eksponering. Mens endnu andre søger den nære personlige udvikling og faglige stimulans.

Til gengæld understreger Berneke, at de mange forskelligartede uddannelsesprogrammer kan gøre det sværere præcist at få styr på, hvad det enkelte program dækker over.

”Det kan være lidt af en jungle at bevæge sig rundt i, og derfor er det vigtigt at sætte sig ind i – både som arbejdsgiver og headhunter – hvad det er for en MBA, en kandidat har med sig i bagagen. Samtidig er det også afgørende for den aspirerende MBA-studerende at tænke over sit behov og sin situation og vælge MBA ud fra det,” siger hun.

Næsten uanset hvilken MBA man tager, mener Inge Berneke dog alligevel, at den til hver en tid stadig sender et klart signal om, at man som kandidat besidder nogle grundlæggende ledelsesværktøjer, og at man har viljestyrke og stamina til at gennemføre en krævende udfordring. Og det gælder, uanset om MBA’en er gennemført i et kompetitivt internationalt studiemiljø på fuld tid eller som deltidsuddannelse med et krævende parallelløb mellem fuldtidsjob og familie ved siden af.

Gå efter et stærkt brand

Skal Inge Berneke værdisætte de forskellige MBA-uddannelser, mener hun dog alligevel, at en MBA-titel fra en anerkendt skole med et stærkt brand må være at foretrække, hvis målet er at lave et karriereskifte.

”Det velkendte brand fra en MBA-skole sender et vigtigt signal til nye potentielle arbejdsgivere, der måske ikke kender kandidatens baggrund eller den virksomhed, man har arbejdet for. Der kan titlen fra den velestimerede MBA-skole virke som kvalitetsstempel, fordi den vidner om, at vedkommende har prøvet at begå sig i et højt fagligt og internationalt miljø,” siger Inge Berneke.

MBA kan også være en hæmsko

Headhunter og CEO Carsten Gjørtsvang fra TARGET Headhunting er ikke i tvivl. Han mener ikke, at MBA-udbredelsen er en fordel, og han mener heller ikke, at det ubetinget er en positiv udvikling, at flere ledere i dag med en MBA bliver bedre uddannet.

”Før så man mest topledere, eller potentielle topledere, læse en MBA-uddannelse. I dag ser jeg flere ledere også på andet og tredje lederniveau med en MBA i rygsækken. Det lyder måske godt, at man også på de niveauer har solide uddannelser i rygsækken. Men rent faktisk er det ikke altid et godt signal at sende til en arbejdsgiver, for det kan også blive en hæmsko for ledere på lavere niveauer at have for flotte uddannelsesmeritter,” siger Carsten Gjørtsvang og fortæller, at nogle arbejdsgivere bliver skeptiske og usikre, hvis en kandidat rent uddannelsesmæssigt virker overkvalificeret. De ser det som et tegn på, at kandidaten ikke vil blive ret længe i stillingen, før vedkommende gerne vil videre. Og derfor ser Gjørtsvang ikke partout en MBA som en adgangsbillet til en god stilling for ledere på alle niveauer.

Derudover finder han som headhunter også selv den store udbredelse af MBA-uddannelser problematisk.

”Jeg synes, det er blevet uigennemskueligt, hvad de forskellige MBA-uddannelser egentlig dækker over i dag og derfor også, hvilken faglig tyngde der ligger bag dem. Nogle programmer er stærkt specialiserede, og det gør det svært for generalister som mig selv at gennemskue, hvad det egentlig er, folk kan, når de står med kandidatbeviset i hånden. Og det er jo en uheldig udvikling,” siger han.

Carsten Gjørtsvang kalder derfor MBA-titlen for noget udvandet. Især fordi det med de mange forskellige udbydere og typer af programmer er blevet sværere at vurdere kvaliteten af uddannelsen. Eksempelvis er det i hans øjne ikke umiddelbart til at gennemskue, hvad adgangskravene og den faglige tyngde er på en MBA læst som fjernstudie set i forhold til en uddannelse læst på en af de højt estimerede internationale skoler. Og derfor mener Gjørtsvang, at MBA-uddannelsen alt andet lige snarere bør sammenlignes mere med en klassisk cand.merc. eller en HD frem for kun at kendes på dens eget særlige brand.

En cand.merc. ved man, hvad er

Og da en MBA-titel i dag dækker over så mange typer af uddannelser og programmer, er han som headhunter selv begyndt at fokusere mere til kandidaters øvrige uddannelsesmeritter og dermed kigge mere efter, hvilke cand.merc.-titler eller andre universitære uddannelser de har bag sig.

”En cand.merc. eller en civilingeniør ved man så at sige, hvad er. Så hvis jeg skal danne mig et indtryk af, hvad en kandidat kan rent fagligt, er jeg i dag i højere grad begyndt at fokusere på de traditionelle videregående uddannelser. Det er uddannelser, man læser som almindeligt dagstudie og hverken på fleksible vilkår eller fjernstudie, og indholdet er også langt mere fastdefineret. Derfor ved man også, hvad man har med at gøre,” siger Carsten Gjørtsvang.

Men selvom han altså er tvivlende over for værdien af visse MBA-programmer, mener han dog stadig, at en MBA har en klar signalværdi.

”Selvom det kan være svært at sige, hvad du kan rent fagligt med en MBA på cv’et, fortæller den dog stadig en hel del om, hvad du kan på det personlige plan. Den vidner nemlig om, at du er i stand til at gennemføre et krævende forløb under pres og holde mange bolde i luften. Og det er også et stærkt signal at kunne sende som leder eller blot som ansat,” slutter han.