Giv mere credit til personaleledelse

19.10.2011

af

Mellemlederne i danske virksomheder og organisationer er meget enige om, hvad der er hindringer for god ledelse. Det er – i prioriteret rækkefølge:

  • Manglende tillid fra topledelsen – for meget kontrol.
  • Mangel på tid til ledelse.
  • Fokus på kortsigtede resultater.
  • Organisatoriske uklarheder.
  • Mangel på erfaring og lederuddannelse.
  • Specifikt for det offentlige: Politisk indflydelse og omskiftelighed = uhensigtsmæssige skift i agendaer, der berører den daglige drift.

Det viser svar fra 563 mellemledere i 39 større private og offentlige virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen Diversity at Work.

Samlet oplever godt 50 procent af mellemlederne hindringer for at være en god leder. Der er en overvægt af mellemledere i den offentlige sektor, som gør det.

Mellemlederne ønsker:

  • Øget decentralisering – mindre kontrol og mere tillid.
  • Opsætte målepunkter for ledere på både værdibaserede og økonomiske resultater.
  • Fokus på både lang- og kortsigtede resultater.
  • Mere entydig og konkret kommunikation fra topledelsen om roller/mandat.
  • Kompetenceudvikling – specielt indenfor personlig udvikling og værdibaseret ledelse.
  • Specifikt for offentlige organisationer: Topledelsen skal varetage håndteringen af de politiske krav og i højere grad være i stand til at holde mellemlederne fri for dette.

”Det viser, at topledelsen skal være meget mere bevidst om at værdsætte personaleledelse. Og at dét at lede medarbejdere i virkeligheden er den bedste nøgle til at sikre resultaterne. Så: Frigør mellemlederne lidt mere fra daglig rapportering opad til at have fokus på drift nedad,” siger Charlotte Alexandra Pedersen, direktør for konsulentfirmaet Vfactor A/S, som har medvirket ved undersøgelsen Diversity at Work.

Diversity at Work er gennemført af netværket WOW Exenet i samarbejde med forskere fra Lunds Universitet og Vfactor A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

Der kan forekomme forsinkelser på, at nye kommentarer bliver synlige på sitet. Vi arbejder på at løse problemet.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet