Djøfere vækster små virksomheder

18-10-2011
6 min.

Små virksomheder om akademikere: De vil nok have for høj løn, de smutter nok for hurtigt, og de ved for lidt om os, men vi tror på, at de kan skabe vækst.

Små og mindre virksomheder kan se perspektivet i at få en akademiker ansat til at drive virksomheden fremad især med markedsføring, forretningsudvikling, kommunikation og e-business. Så der ligger potentielt et stort jobmarked for djøferne.

Men der skal overvindes nogle barrierer. For virksomheder uden erfaring med højtuddannede har også betænkeligheder. Især at en akademiker vil kræve for høj løn, hurtigt vil søge videre og har for lidt indsigt i en lille virksomheds forretningsområder.

Det viser svarene fra 185 små og mellemstore virksomheder i en analyse som beskæftigelsesborgmester i København, Anna Mee Allerslev (R) har fået gennemført.

”Akademikere er en særlig fokusgruppe i København. Både fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft på længere sigt, og fordi akademikere tjener mange penge tilbage til samfundet,” siger hun.

Hun og Frank Jensen har lige lanceret et projekt, hvor 50 ledige akademikere inden årets udgang kan blive uddannet som såkaldte Vækstakademikere og blive matchet med en virksomhed.

Håndværksrådet ønsker flere akademikere ud i de små og mindre virksomheder og roser Københavns Kommune.

”Begrebet Vækstakademiker er et godt begreb. De mindre virksomheder har ikke nødvendigvis brug for akademikere til driften. Det store potentiale ligger i væksten, optimeringen og overskuddet til at se nye muligheder,” siger Ane Buch, direktør i Håndværksrådet.

Gå-på-mod, entusiasme og lyst til at prøve noget nyt kan rykke rigtig meget, siger hun.

”Bliver det suppleret med økonomiske incitamenter som fx Isbryderordningen, ser vi store muligheder for, at akademikere kan bidrage til at skabe et ryk i væksten.”

Forstå vilkårene og prøv det af

Men hvad med barriererne hos de mindre virksomheder – som bekymringen om høj løn og hurtige jobskift.

”Et højt lønkrav gør de små og mindre virksomheder tilbageholdende. Men den rette akademiker i den rette virksomhed kan forhåbentlig over en relativ kort periode dokumentere, at han eller hun er sin løn værd. Det handler om at prøve tingene af,” siger Ane Buch.

Samtidig har vi alle en fælles oplysningsopgave, fastslår hun.

”Vi skal have fortalt akademikerne, at i en lille virksomhed er man tæt på beslutningerne og indflydelsen – hvis man forstår vilkårene. Og så skal vi give de nyuddannede akademikere noget mere indsigt i de små og mellemstore virksomheders forretningsområde, for de fleste af dem har kun haft lidt eller ingen kontakt til denne del af dansk erhvervsliv. Men giv det en chance. Jeg er sikker på, at der er mange muligheder.”

”Vi skal gøre virksomhederne modne, og derefter skal den enkelte akademiker ud og sparke døren ind,” siger Anna Mee Allerslev.

”Vi starter med hurtigt at få akademikere ud i de virksomheder, som allerede er interesserede. Herefter tager vi de virksomheder, som er ’måske interesserede’. Der laver vi en telefonkampagne og tager på besøg i den enkelte virksomhed.”

Den sidste gruppe, som er skeptiske eller ikke ved nok, skal have besked om succeserne, målrettet information og gøres modne til en opringng eller et besøg.

”Gerne i samarbejde med Djøf og andre organisationer,” understreger hun.

Skyd genvej

Anna Mee Allerslevs indsats rammer lige i øjet, siger Allan Luplau, formand for Djøf Privat.

”Vi har to kæmpe problemer lige nu: Svag vækst i virksomhederne og akademikerledighed. Alene i København har vi 1.500 ledige djøfere. Ikke bare vores egne, men alle undersøgelser viser, at djøfere er de vitaminer, der skal til for at skabe værditilvækst i virksomhederne.”

Men 50 Vækstakademikere kan dog kun være en begyndelse, når der lige nu er mere end 5.000 ledige akademikere i Københavns Kommune, påpeger han.

”Der skal mere volumen i den virksomhedsrettede indsats. Det vil vi fra Djøf meget gerne samarbejde med kommunen om.”

Men hvad med de mindre virksomheders betænkeligheder om fx høje lønkrav?

”Der er tydeligvis nogle barrierer, som jeg vil kalde fordomme. Mange virksomheder har overdrevne forestillinger om lønnen. Og lige nu kan de skyde økonomisk genvej til væksten med deres første djøfer med løntilskud, fx en videnpilot.”

 

 

De ansatte en nyuddannet djøfer

Flemming Sørensen VVS. Familievirksomhed med 30 medarbejdere i Hinnerup ved Aarhus

Ansatte for fire år siden cand.scient.adm. Søren Frandsen, som dengang var i jobsøgningsforløb hos Mercury Urval. I starten lignede jobbet lidt et ’HK-job’, men her fire år senere, hvor Flemming Sørensens sønner skal tage over i et generationsskifte, står Søren Frandsen til at få titel som økonomidirektør.



Hvorfor ansatte du en djøfer?

”Jeg var da godt nok nervøs. Vi havde brug for en, der kunne noget med computere. Så vi gav det en chance, selvom vi ikke vidste så meget om, hvad vi ellers skulle bruge ham til. Men for mig gjaldt det også om at få nogle unge mennesker ind i butikken og få nye input, fordi jeg ser mange af mine kolleger er ved at falde lidt i søvn. Søren har indført mange gode ting. Han sagde fra start af ikke nej til noget, heller ikke til at lave kaffe, men hans job voksede hurtigt,” siger Flemming Sørensen.

Var der nogle fordomme blandt dine medarbejdere?

”Der er da nogen, som har kaldt Søren for ’professoren’. Men de fandt jo ud af, at han er ganske normal og tog med os på skiture og alt det. Og de kunne også hurtigt se, at Søren kan noget, vi andre ikke kan. Og så skal vi sætte pris på hinandens forskelligheder. Jeg kan virkelig godt lide, når folk har en holdning til tingene, og vi kan gå og drille hinanden lidt.”

Klaver- og flygelspecialisten Juhl-Sørensen, familievirksomhed med 15 ansatte i Århus og København

Ansatte for et halvt år siden cand.oecon. Toke Kristensen. Han havde mødt direktør Morten Juhl-Sørensen, som selv er cand.jur., på Steinway Festivalen og gik så hjem og sendte ham sit cv og spurgte, om firmaet ikke havde brug for hjælp til markedsføring og forretningsudvikling.

Hvorfor ansatte du en djøfer?

”Fordi vi har et vækstpotentiale, som vi gerne vil realisere. Fordi vi gerne vil øge professionalismen med analyser, dokumentation og struktur. Fordi ledelsen – det er mig – gerne vil have en daglig sparring om økonomien og andre ledelsesmæssige aspekter. Og fordi en lavkonjunktur er et godt tidspunkt at ansætte en akademiker på, for så har de store virksomheder ikke allerede taget alle de dygtigste,” siger Morten Juhl-Sørensen.

Var der nogle fordomme blandt medarbejderne?

”Der var da en naturlig skepsis. Men Toke er en holdspiller, og er man det, nedbrydes grænserne meget hurtigt. Det tog ham kun få dage. Jeg kunne ikke ansætte én, der bare sad og var ’økonomen’. Toke er økonom, men han er en meget fleksibel økonom.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.