Anette på Guldkanten

Nogle kalder det Udkantsdanmark. På Lolland-Falster betegner de det selv som Guldkanten, fordi der er flere gode økonomiske fiduser ved at vælge en arbejdsgiver på de kanter. Hvis man bliver boende i København, er der et klækkeligt kørselsfradag at hente, og flytter man hele husstanden med, koster et hus en fjerdedel af, hvad det koster i København og omegn. Lønnen for en akademiker er stort set den samme – i hvert fald for de kommunalt ansatte.

Anette Andersen, cand.scient.soc., skulle ikke engang overbevises. Hun havde taget sin beslutning hjemmefra, og lejligheden i København var hun på nippet til at sige op, da hun steg på en bus fra København mod Lolland en sensommerdag. Hun har udlængsel, har været ledig i godt et år og sukker efter et job – og de danske sydhavsøer har da en eksotisk klang over sig, mener hun, så hvis jobbet venter på hende der, kan det bare komme an.

Anette Andersen stod på én af Akademikerkampagnen 2011’s busser, der hen over efteråret fragter akademikere ud i de danske yderområder for at matche dem med små og mellemstore virksomheder. Tidligere års erfaringer viser nemlig, at jobbene ikke bliver slået op, men at ansøger og arbejdsgiver selv skaber drømmejobbet, når de mødes. Hvis de altså mødes.

Det gjorde nogle af dem en fredag i september på Frederiksdal Gods på Lolland. I løbet af busturen berettede to akademikere om deres egne erfaringer med at flytte til Lolland-Falster for at bo og arbejde. Og ifølge dem skal man gå hele vejen, hvis man får job på Sydhavsøerne, og flytte hele husstanden med, for det vil de fleste arbejdsgivere forvente. Der er noget jantelov, og det kræver en indsats, men der er også mulighed for et kæmpe netværk og gode muligheder for at skabe sit eget job, hvis man ellers deltager i det rige foreningsliv, der trives på øerne, lød det fra de to, der allerede er godt integrerede. 

Hvad kan vi bruge en akademiker til?

På godset ventede ni lokale arbejdsgivere og en konsulent fra Erhverv, Viden og Vækst, der er bindeleddet til mange af de lokale små og mellemstore virksomheder, der måske godt kan se fidusen med at ansætte en akademiker. De havde bare ikke lige tid til at være på godset den dag.

Og selvom de godt kan se fidusen ved ideen om at ansætte en akademiker, er de ikke helt overbeviste. Derfor kan det være en ide at sælge sig selv som videnspilot, lød et af dagens råd til de ledige akademikere. Der er netop tilført fem millioner kroner mere til ordningen, hvor virksomheder med op til 100 ansatte kan få et tilskud på 12.500 kroner om måneden i seks til 12 måneder, hvis de ansætter en akademiker.

Oven på en buffet med råvarer fra egnen tilberedt af Hotel Saxkjøbing – en del af iværksætteren, madøret og den indfødte Claus Meyers forretning – var der speeddating. Anette Andersen var hele vejen rundt. Hun talte både med kommunen, en landbrugssprøjtemaskinfabrik og ikke mindst godsejerfruen, Mette Rix, der selv er tilflytter og har startet egen virksomhed som rådgiver og performance coach. Og hun gav Anette Andersen en ide! Mette Rix kan godt bruge nogle kompetencer som Anette Andersens – organisator eller projektleder – bare ikke i 37 timer om ugen, måske nærmere 15 timer om måneden. Men der er mange andre små rådgivningsvirksomheder på Sydhavsøerne og i Mette Rixs netværk, der har det samme behov. Så måske skulle Anette Andersen også slå sig ned som selvstændig og sælge sine kompetencer via en form for klippekortsordning, lød rådet fra Mette Rix. Slet ikke tosset, slet ikke tosset, mente Anette Andersen, for ideen kunne måske suppleres med en iværksætteride, hun selv fik under busturen – som hun dog ikke vil dele med djøfbladets læsere af frygt for, at den bliver snuppet.

Fra Sydhavnen til Sydhavsøerne

Anette Andersen fik delt sit cv ud til flere potentielle arbejdsgivere, og hun fik navne og telefonnumre på folk, der har fingeren på pulsen, når det gælder det lokale erhvervsliv. Der blev i det hele taget flittigt delt ud af cv’er, og der kom også nogle jobsamtaler i stand.

Oven på speeddatingen fortalte Claus Meyer anekdoter fra sit liv som iværksætter og om sine barndomsår på Lolland. Og godsejeren bød på et glas hjemmebrygget kirsebærvin. Og Anette Andersen fik bare endnu mere blod på tanden.

”Jeg må bare af sted. Jeg har mødt min klangbund i de mennesker, jeg har mødt i dag,” sagde hun, da hun steg på bussen for måske at tage hjem og gøre op med livet i Sydhavnen og realisere sine jobdrømme på Sydhavsøerne.