Altid adgang til beslutningsinformation

Leverandører af informationsløsninger haster med at udvikle løsninger, der kan tilgås fra de populære smartphones og tablet pc’er, men kravene kan ikke imødekommes ved bevidstløst at kopiere brugeroplevelsen fra computerens adgang til informationerne. For at opnå egentlig succes med de nye løsninger med adgang til informationer er det vores erfaring, at der skal tages udgangspunkt i de enkelte brugergruppers krav til den samlede brugeroplevelse.

I informationsalderen er det afgørende at trænge igennem det filter, som den enkelte bruger opstiller, for at undgå at blive frustreret over at blive bombarderet med alt for mange informationer på én gang. Michael Laudrup ville næppe have haft lige så stor succes med sine geniale driblinger, hvis han samtidig skulle forholde sig aktivt til realtidsopdateringer fra spillet på andre fodboldbaner.     

Vores erfaring er, at den samlede brugeroplevelse skal vurderes ud fra flere synsvinkler. Det centrale begreb i vurdering af brugeroplevelse er værdiskabelse, og de understøttende synsvinkler er tilgængelighed, brugervenlighed, popularitet, troværdighed, relevans og forståelighed. Det engelske begreb findability er her oversat til tilgængelighed, da der ikke endnu er noget dansk begreb, der i ét ord dækker over vores behov for adgang til relevant information, hvor som helst, når som helst.

Brugeroplevelsen vurderes positivt, hvis adgangen synes umiddelbart appellerende, hvis informationen er relevant og informationen leveres med rettidig omhu. Den positive brugeroplevelse er værdiskabende for organisationen, hvis informationen understøtter organisationens strategi og giver medarbejderen tilskyndelse til at handle positivt for organisationen i samspil med kolleger og andre interessenter, hvor som helst, når som helst.   

Vi har assisteret en lang række organisationer med at designe til brugeroplevelser. Eksempelvis har en meget succesrig dansk virksomhed i samarbejde med os implementeret en styringsmodel i verdensklasse, hvor adgang til relevant beslutningsinformation er  implementeret med udgangspunkt i de enkelte brugergruppers behov. På storskærme i gangarealer vises de overordnede resultater til at sikre en bred opbakning til at nå de fælles mål om eksempelvis høj leveringssikkerhed til organisationens kunder. På ugentlige møder stilles beslutningsinformationer til rådighed for det enkelte team til at understøtte en konstant forbedringskultur og en løbende opfølgning på resultaterne af de gennemførte forbedringstiltag. I planlægningsprocessen stilles informationer om årsags- og virkningssammenhænge over tid til rådighed for planlæggerne. I strategiudviklingen stilles beslutningsinformationer til rådighed for i grupper at vurdere styrker, svagheder, muligheder og udfordringer samt beslutte ændringer til strategien og følge op på hele organisationens eksekvering af strategien, hvor som helst, når som helst.

Potentialet i at designe til brugeroplevelser er erfaringsmæssigt stort, men desværre ser vi en tendens til, at det kun er de mest succesrige virksomheder, der prioriterer området. Hvad kan organisationer – herunder den offentlige sektor – gøre for at designe til brugeroplevelser?