72 folketingsmedlemmer – eller knap 42 procent – i det nyvalgte Folketing er djøfere af uddannelse eller i gang med en djøf-uddannelse. Ved valget i 2007 var det 71.
Dansk Folkeparti har færrest djøfere i deres folketingsgruppe. C har flest, skarpt forfulgt af S.
Professor i statskundskab Tim Knudsen, KU, der forsker i dansk demokratihistorie, mener, at den høje akademikerandel giver flere risici.
”Hvis en række befolkningsgrupper er underrepræsenterede – erhvervsledere, ufaglærte, folk i alment boligbyggeri, folk på efterløn, indvandrere – har bestemte samfundsproblemer en risiko for at ryge under radaren,” siger han.
”Der er også en risiko for, at politikerne kommer til at tale teknokrat-sprog, så mange hængtes af. Vi ser en faldende demokratisk deltagelse blandt kort uddannede i mange europæiske lande.”
Djøfs formand Finn Borch Andersen afviser, at en akademisk uddannelse gør MF´erne blinde for de problemer, der rører sig i samfundet.
”Der er akademikere i alle partierne. Selvfølgelig skal de lytte til alle dele af befolkningen, og det er jeg helt tryg ved, at de evner,” siger han.
Medlemmerne af Folketinget har altid været bedre uddannede end resten af befolkningen. I 1932 var andelen af akademikere 34 procent, påpeger han.
”Her var der virkelig tale om en voldsom overrepræsentation. Men nu får stadig flere unge en høj uddannelse, og så er det ikke overraskende, at akademikerandelen i Folketinget er steget.”
”Danskerne har selv sammensat Folketinget, og det valg skal man respektere. Det er demokrati,” siger han.
Den samlede akademikerandel er steget fra 51 procent i 2007 til 54 procent i 2011.
Der er 13 MF´ere med 3F-baggrund, altså ufaglærte, i det nye Folketing. Lærere er ifølge Danmarks Lærerforening den næststørste gruppe i Folketinget kun overgået af cand.scient.pol.ere, som ifølge statskundskab på KU udgør 18 procent af det nye Folketing.
Ledige stillinger